24. december

Gaver

I dag er det store gave-dag - Juleaften. Derfor synes jeg at det er oplagt at undersøge, hvorfor vi giver hinanden gaver til jul.

Historie
At give hinanden indpakkede overraskelsesgaver, er en tradition, der bliver almindelig samtidig med, at juletræsjulen gør sit indtog i Danmark.

Siden middelalderen har børnene fået gaver af deres forældre i forbindelsen med julen. Det er ikke gaver som vi kender dem i dag, men der i mod deres egen lille portion af julebaget. De fik en portion klejner, pebernødder, julekager og æbleskiver, de selv måtte disponere over. Disse gaver blev ikke pakket ind. De blev bare uddelt juleaften eller julemorgen.
Indtil begyndelsen af 1800-tallet fik børn ikke andet end disse godter. Dette skyldes til dels præsternes taler om, at det var det fattige Jesusbarn man skulle tilbede og samle sine tanker om i julen.
I 1800-tallet blev det så mere udbredt at give børnene lidt mere end blot deres del af julebaget. Nogle lagde gaverne uindpakkede på et bord eller under juletræet. Andre hængte gaverne på juletræet. Mens nogle begyndte at pakke gaverne ind og dele dem ud som overraskelsesgaver. Der var altså mange måder at give sine børn gaver på.
I 1900-tallet blev det dog fastlagt, at gaverne skulle være indpakkede overraskelsesgaver, der blev lagt under juletræet. Og som en yderligere overraskelse hører det sig til, at det er Julemanden eller Julenissen, der kommer med gaverne i en sæk.

Da det blev skik at give sine børn indpakkede overraskelsesgaver, bredte skikken sig om at give gaver mellem voksne sig også. Her er også tale om indpakkede overraskelsesgaver, som tidligere var helt utænkelige.
Man kan godt finde ældre kilde, der omtaler julegaver. Her var der blot tale om de gaver en husbonde gav sit tyende, adelsfolk gav deres bønder og konger gav deres undergivne. Der er derfor mere tale om en del af det gratiale, man havde krav på. det kunne være naturalier (julebrød eller jule øl), kostbarheder eller penge.

Mit forhold til gaver
Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ikke forestille mig en jul uden gaver. Det siger jeg ikke, fordi jeg vil have en masse gaver af alle. Eller fordi jeg har en masse penge, der brænder i min pung. Jeg siger det, fordi jeg forbinder gave-givning med glæde. Der er en helt særlig glæde ved at bruge tid på, at finde den ting, en anden person vil blive glad for at få til jul.

Jeg er på ingen måde fan af de julegave-ræs der er. Det er ikke særlig fedt at bruge flere timer i én butik, fordi der er 465 mennesker i kø foran mig, og alle skal have pakket deres 10 gaver ind. Seperat. Og jeg er heller ikke fan af, at det bliver kørt op i et niveau, hvor det nærmest er nødvendigt at sætte sig i gæld, for at kunne give det samme som alle andre.
Det er forfærdeligt, at der nogle der laver 'kravs-'lister frem for ønske-lister, og at de nærmest kan gå helt ned med flaget, hvis ikke de får alt på deres ønskeliste.

For mig handler det ikke om, at få alt det jeg har skrevet på min ønskeliste. For en ønskeliste (for mig) er en liste, hvor det jeg ønsker mig står på. Om jeg så får det til jul i år, om jeg selv skal købe det, når tiden er til det, eller om jeg får det lige pludseligt spiller inden rolle.
For mig handler det, om at jeg ved hvad mine brødre ønsker sig, og så kan jeg købe det af de ting, der får mig til at tænke på lige præcis dem. Jeg vil helt klart hellere have en gave der nærmest ikke har kostet noget, men som giveren har kunnet se mig med/i, end en upersonlig gave der har været røv-dyr, fordi det stod på min liste.

Dét er bl.a. også derfor jeg er glad for at være med i #BloggerAdvent. Her er der nemlig tale om små gaver, som (igen i år) har ramt min personlighed helt perfekt.

Rigtig glædelig jul

Kilder:

Iørn Piø: Bogen om julen

23. december

Julestjernen

På toppen af juletræet sidder julestjernen.

Historie
Pynten i toppen af juletræet har gennem tiden skiftet form.

Da skikken med juletræet opstod i Tyskland, var det ikke stjernen der sad i toppen. Det var der i mod en juleengel, som symbol på Jesusbarnet. Dette gjorde man, fordi Jesusbarnet var børnenes engel - lige som Sankt Nikolaus tidligere havde været børnenes helgen.

Lidt senere begyndte man at bruge en stork - hvilket bl.a. ses i den første udgave af Peters Jul, hvor tegneren har tegnet en stork i træets top. Dette var et symbol på fødselsfesten, og samtidig fungerede det som forklaring til børn om hvordan små børn kommer til verden.

Efterfølgende blev toppen prydet af en stjerne. Stjernen er symbolet på Bethlehemsstjernen, der ledte de 3 vise mænd hen til den stald, hvori Jesus var blevet født. I dag er det stadig stjernen, der er det mest udbredte i træet top.

I begyndelsen af 1900-tallet blev mange træet pyntet med spir, der var fremstillet af sølvskinnende eller farvet glas. Dette gjorde sig særligt gældende i de kredse, hvor det ikke blev anset for passende at have en stjerne, der refererede til den kristne tro i toppen af træet.

Mit forhold til julestjernen
Jeg har altid haft  på fornemmelsen at stjernen er symbol på den stjerne, der ledte de vise mænd hen til den nyfødte Jesus. Dog uden at være helt sikker. Men at jeg ved det nu, ændrer ikke noget på, at jeg synes det er det mest rigtige at have en stjerne i toppen.
Når jeg f.eks. ser amerikanske julefilm, og jeg ser at de sætter en engel i toppen, kan jeg ikke lade være med at tænke, det er lidt forkert.

Min mormor have et spir, og jeg troede faktisk bare det var en svensk ting (lige som mange af de andre julepynts-genstande hun havde - f.eks. halmbukken, lysestagen med 7 lys og hendes stjernelampe lavet af sugerør). Det spir har min mor arvet, så den har nogle enkelte gange været i toppen af vores juletræ. Jeg synes det er et flot spir. Meeeen, det er jo ikke en stjerne.

Da vi sidste år fejrede julen hos os, havde vi ikke noget juletræspynt og derfor heller ikke noget pynt til toppen af træet. Da vi skulle have det købt, var vi heldigvis enige om at for os, er det stjernen der hører hjemme på den plads. Jeg kunne i hvert fald aldrig drømme om at sætte en stork på mit juletræ.

Kilder:

Iørn Piø: Bogen om julen

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/stjernen-i-toppen-af-tr%C3%A6et

22. december

Juletræ

Mange af de sange vi synger i julen, handler om juletræet. Hvad er årsagen til det?

Historie
Juletræet kom til Danmark i 1800-tallet og i løbet af ca. 150 år, er den danske jul blevet til juletræsjul. Juletræet er blevet til det ubestridte midtpunkt i næsten alle hjem - særligt dem med børn.

Skikken med at bære et grantræ indendørs og sætte lys på det, kommer fra Tyskland. Det kom til Danmark ved at tyske familier tog skikken med sig, da de indvandrede i Danmark.
Protestanterne fremelskede juletræet i et led på at gøre juleaften til hjemmets, familiens og børnenes store fest, som en direkte optakt til den kirkelige og den højtidelige fejring af Jesu fødsel.
Indtil julemanden kom til som gaveuddeler, lod man det stedsegrønne træ være julens gavegiver. Der blev hængt smågaver, som slik, frugt og kage på træet. Dette fik børnene lov til at ryste af.

Kort efter juletræet kom til Danmark blev det almindeligt at pynte juletræet. De allerførste juletræ blev pyntet med lys. Men det udviklede sig efterhånden til også at omfatte spiseligt pynt - som f.eks. honningkager - papirspynt og glaspynt. Farverne skiftede fra de holstenske farver - rød, hvid og blå - til de danske nationalfarver, rød og hvid.

Mit forhold til juletræ
Jeg er vokset op i en lejlighed på 85 m2. Der var derfor ikke plads til at vi havde et juletræ. Men jeg kan alligevel huske, at vi var ude og fælde træ hvert år. Mine forældre valgte nemlig at give juletræ til dem (f.eks. min mormor) vi skulle holde jul hos.
Efter vi flyttede til noget større fik vi plads til et juletræ. Så det har mine forældre haft lige siden. Og hvor er det dog hyggeligt at have et grønt træ stående med lys og pynt.

Efter jeg er flyttet hjemmefra, har jeg kun haft juletræ selv en enkelt gang. Det var sidste år, og det var fordi, julen blev fejret her hos os. For mig giver juletræet lige det ekstra julestemning.
Derudover så synes jeg det er hyggeligt at danse om træet, mens vi synger de gode gamle julesange.

Kilder:

Iørn Piø: Bogen om julen

21. december

Julesange

Der findes sange, som vi lytter til og synger år efter år, når julen nærmer sig.

Historie
Julesange er et bredt begreb. Det dækker over de religiøse julesalmer, dem der hylder nisser og juletræet, samt popsangene der spilles til jul.

De religiøse salmer blev i starten kun sunget på latin af koret i kirken. I 1569 oversatte sognepræst Hans Thomissøn samlerne til dansk, så herefter kunne meningmand også synge med. I Hans' salmebog, fandt man blandt andet "Et barn er født i Bethlehem". En del af salmerne er efterfølgende blevet gendigtet af Grundtvig. Udover sine gendigtninger af tidligere julesalmer, har Grundtvig også oversat "Stille Nacht, heilige Nacht" til "Glade jul, dejlige jul", som er blevet verdens mest kendte julesalme.

De sange der hylder nisser og juletræet er kommet til senere. Den ældste er "Nu det jul igen", som kendes fra julestuerne i 1700-tallet, hvor den blev sunget som en sangleg.
De andre er kommet til sammen med juletræets indførelse. Klassikeren "Højt fra træets grønne top" er fra 1847m hvor Peter Faber skrev den til sin private julefest.

Pop-julesangene bliver spillet år efter år, og det kan være svært at synge eller nynne med. Michael Hardinger (fra Shubidua) siger at Julesange er ren kliche og tradition. De skal minde os om barndommens bedste minder.
Derfor er det de julesange, vi kan genkende noget i, vi har det bedst med. F.eks. kan folk der kører langt for at fejre jul, relatere til "Driving Home For Christmas" af Chris Rea.
En del af de danske pop-julesange er blevet skrevet som modspil til de klassiske julesange, så er de endt på de albums eller playlister der afspilles flittigt op til jul. Det gælder bl.a. "Det' jul, det' cool" af MC Einar, "Den Himmelblå" af Shubidua og "Gnags julesang" af Gnags.
Statistisk set er Mariah Careys "All I Want For Christmas" den mest populære julesang.

Mit forhold til julesange
Jeg har altid godt kunne lide julesange. Generelt elsker jeg musik, og jeg synes det er hyggeligt med "sæson"-musik. Det betyder så også, at hvis man spiller julemusik for mig inden det bliver december/advent (hvis denne ligger i slutningen af november), så bliver jeg lidt gnaven. Det hører sig kun til i juletiden, og det er for mit vedkommende kun i december.

Da jeg gik  i folkeskole, fik vi et julesanghæfte med 25-30 julesange - både de religøse salmer og dem der hylder nisser og juletræet. Det sanghæfte har jeg stadig, og jeg synes det er hyggeligt at bladre det igennem. Her kan jeg godt se hvad Michael Hardinger mente med, at de skal minde os om barndommens bedste minder.

Jeg elsker også at høre "Last Christmas", "All I Want For Christmas", "Det' jul, det' cool", "It's Beginning To Look A Lot Like Christmas", "Driving Home For Christmas", "Jul I Angora" og alle de andre. De år jeg ikke har haft lyst til at omfavne julestemningen, har jeg dog alligevel givet mig selv lov til at mærke den julestemningen, der kommer ved at lytte til julemusik.

Derudover kan jeg heller ikke forestille mig at fejre juleaften uden at synge julesange. Helst rundt om juletræet. Det hører sig til, at få sunget "Et barn er født i Bethlehem" og "Højt fra træets grønne top" på juleaften.

Kilder:

https://julidannevang.dk/historien-bag-julesange-og-salmer/

https://www.bt.dk/musik/statistikken-har-talt-dette-er-verdens-bedste-julesang

https://www.bt.dk/musik/derfor-hoerer-vi-de-samme-julesange-aar-efter-aar-efter-aar

20. december

Julemaden

Der er ingen tvivl om, at maden fylder meget i julen. Men hvad er historien bag julemaden?

Historie
Den traditionelle danske julemiddag bestod tidligere af retter, det passede til den netop overståede slagtning af grisen. Flæskestegen var det bærende element, men der blev også serveret medisterpølse, blodpølse og andet skinkekød. Til dette fik man kartofler, både de hvide og de brunede, samt sovs, rødkål og syltetøj.
I 1800-tallet blev skinken udfordret af gåsen, da der bredte sig en skik om at spise gås. I Peters Jul fra 1866 fik gåsen sin egen vise, og derfra spredte skikken sig. På landet holdt mig dog mere fast i flæskesteg og skinke, da man hellere ville sælge sine gæs til byboerne. Ind i mellem valgte landboerne dog, at ofre en and på sig selv, og langsomt bredte dette sig. I dag er anden lige almindelig på julebordet som gåsen.

I dag er der "frit" valg på alle hylder, og der blever spist både flæskesteg, and, gås, medister, frikadeller og kalkun. Tilbehøret har dog ikke ændret sig meget. Det består stadig af hvide og brune kartofler, sovs og rødkål.

Til at starte med fik man risengrød til formad, inden det egentlige julemad. Det er man dog gået væk fra, og i stedet er det blevet erstattet af dessert - oftest i form af risalamande.

Mit forhold til julemad
I min familie har vi altid fået and og gås juleaften. I hvert fald som jeg husker det.
Jeg kan ikke mindes at vi har fået flæskesteg, medister eller anden svinekød. Det gør mig ikke noget, for jeg er ikke særlig begejstret for svinekød og bryder mig ikke om hverken flæskestegen eller medisteren.
And er jeg heller ikke til, så jeg holder mig til gåsen.

Vi får de hvide kartofler, de brune kartofler, rødkål og sovs. Derudover får vi også gammeldags hvidkål (hvilket er en sønderjysk tradition) og de sidste par år, har meny-chipsen også sneget sig ind på bordet.
Jeg elsker alt tilbehøret. Brune kartofler og hvidkål får jeg kun til jul (og nytårsaften), så det ser jeg ekstra meget frem til.

Hvad er din julemenu?

Kilder:

Iørn Piø - Bogen om jul

https://da.wikipedia.org/wiki/Julemiddag

19. december

Æbleskiver

I min verden hænger gløgg sammen med æbleskiver. Derfor er det helt naturligt, at lade æbleskiverne følge gløggen.

Historie
I 1600-tallet var æbleskiven en delikatesse, der i modsætning til klejner og pebernødder
blev lavet året rundt, når der var noget at fejre. I mange hjem blev det en tradition, at an skulle have æbleskiver lille-juleaften eller nytårsaften.

Navnet skyldes at oprindeligt tog man en skrive af æblet, som man dyppede i en dag og efterfølgende bagte eller kogte i smør. Senere blev det dog erstattet af æbleskiven som vi kender den i dag, hvor den består af pandekagedej, og steges kugleformet på en æbleskive-pande.
Mange følger rådet i Frk. Jensens kogebog fra 1858, om at komme æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i dejen, når den er stegt på den ene side, lige inden man vender den.

Mit forhold til æbleskiver
Da jeg var barn, kunne min mor godt finde på, at købe æbleskiver og servere som aftensmad. Jeg har aldrig synes æbleskiver smager fantastisk, men som barn spiste jeg det, når det blev serveret. Både hjemme og til diverse julearrangementer hvor de blev serveret.
Jeg tror det er noget af årsagen til, at jeg i dag slet ikke har lyst til at spise æbleskiver. Jeg spiser dem ikke mere. Jeg bryder mig virkelig ikke om dem.

Jeg var ikke klar over at æbleskiver laves af pandekagedej. Men nu hvor jeg ved det, giver det rigtig god mening, at jeg ikke rigtig bryder mig om nogle af delene. Jeg kan dog godt overtales til at spise en pandekage ind i mellem. Men æbleskiven kommer jeg nok aldrig til at spise igen.

Kilder:

Iørn Piø: Bogen om jul

18. december

Gløgg

Til langt de fleste julearrangementer, som f.eks. juletræsfældning eller juleklip, jeg har været til er der blevet serveret gløgg.

Historie
Gløggen er kommet til Danmark fra Sverige. Sverige var storleverandør af juletraditioner efter Andens Verdenskrig, og det var her gløggen kom til Danmark.
Ordet gløgg er opstået i den sidste halvdel af 1800-tallet, og kommer af udtrykket "glödgad dryck", hvilket betyder en glødet = afbrændt drik.
De oprindelige opskrifter fra 1849 var indeholdt Cognac, kardemomme, kanel, rosiner, det gule af en citron-skal og mandler - både søde og bitre.

Dog findes der historier fra 1400-tallet, om at man på de tyske slotte langs Rhinen opvarmede rødvin, kom krydderier i og drak det som Glühwein for at holde varmen i vintermånederne. Dette minder mere om det vi kender som Gløgg i dag.

Mit forhold til Gløgg
Jeg er ikke den størte rødvins-drikker, så det med at få opvarmet med rosiner, mandler og krydderier er slet ikke noget for mig. Men det er blot endnu en af de ting, der nydes i juletiden, som jeg ikke bryder mig om.
Jeg kan ikke huske at vi har lavet gløgg hjemme, eller andre steder i min familie. Men jeg huske stadig gløggen fra min barndom. Det var en del af diverse forskellige julearrangementer vi har været til. Særligt husker jeg det, fra juletræsfældning. Jeg kan huske at der blev serveret pølser med brød, samt gløgg og sodavand.
Det betyder, at selvom jeg ikke bryder mig om gløggen, så forbinder jeg duften af det med jul og julestemning. Jeg kan derfor godt nyde, at gå forbi en julebod og mærke duften af gløgg i næsen.

Kilder:

Iørn Piø: Bogen om jul

https://historienet.dk/samfund/traditioner/hvor-stammer-gloeggen-fra

17. december

Nisser

Man kan ikke sige Julemand, uden også at sige Nisser.

Historie
Historikerne mener at nissen stammer fra den den romerske husgud La Familiares. Det var en en lille, yndefuld husgud, der passede på huset og ildstedet, så længe familien huskede at ofre og bede til ham.
I Norge var der historier om et væsen, kaldet årmanden. Han boede i en sten, og så længe bonden ofrede til ham, gav han gode råd om fremtiden og gårdens drift. Men kristendommen mente at  disse kætterske husguder, var djævle. De kristne måtte nemlig kun tilbede en gud, og derfor måtte husguderne være djævlens skabninger.  Det betød også at nisserne blev jagtet af kirken med vievand, bål og bønner.

Den skandinaviske nisse passede også på gården, ligesom husguden La Familiares. I Norden hed han Niels Gårdbo, Lille Niels eller tomten, og var en ældre mand, der røg pibe og havde et voldsomt temperament. Han krævede at få serveret sødgrød (forgængeren til Risengrød) hver lørdag, som gengæld for at hjælpe med at passe gården og dyrene. Fik han ikke sin sødgrød, ville han lave ballade. Han kunne finde på at binde køernes haler sammen, ødelægge bondens redskaber, eller endda ty til vold.
Var han meget utilfreds, kunne han endda finde på at rejse, hvilket betød uheld for bonden. Heldet fulgte nemlig gårdboen. Dog kunne en bonde ikke flygte fra sin gårdbo. Hvis bonden flyttede, ville gårdboen flytte med. 

Den første kendte julenisse er fra 1836. Den danske kunstner Constantin Hansen inviterede til en julefest i rom. Festsalen var udsmykket med papirklip, med rød-orange nisser, der dansede om grøden, sloges med katten og drog over Ponte Molles med gaver, for at fejre jul i Rom.
Gæsterne blev så begejstrede. En af gæsterne - Gottlieb Bindesbøll - skrev et brev til sin bror i Danmark, hvor han fortalte om nisserne. Brevet blev trykt i Dansk Kunstblad og derfra spredte skikken med julenisser sig hurtigt.
Inden længe dukkede det lille væsen op i juleeventyr i alle de nordiske lande. I 1858 fik han også en kone, for her kom den første nissepige til verden.
I løbet af 1900-tallet skiftede nissen arbejde. Nu hjalp han ikke længere til på gården, men han var der i mod julemandens hjælper, og hjalp med at lave legetøj til alle de artige børn.

Ekstra fact: Ordet nisse er kæleformen af navnet Niels.

Mit forhold til Nisser
Jeg er vokset op i et hjem, hvor der var meget julepynt. Så der var selvfølgelig også mange nisser i vores hjem. Nisser i alle mulige afskygninger. Gamle nisser min mor har fået af min mormor, inden jeg blev født. Nye nisser som blev købt, når min mor fandt en hun ikke kunne stå for.

Jeg har også altid vidst at nisserne er julemandens hjælpere. Jeg har set en god portion af julefilm, hvor de altid bliver skildret på denne måde. Jeg var også klar over, at nisserne har forskellige arbejdsgaver hos julemanden. F.eks. er er der nogle der er drillenisser, mens andre fremstiller legetøj og der igen er andre til at pakke det ind.
På sin vis, har jeg også hørt om Niels Gårdbo - den tidlige version af nissen - ved at mine bedsteforældre (som bor på en gård) har en nisse boende på loftet, som vi skulle give risengrød den 23. december. Men jeg var ikke klar over, at hvis ikke han fik sit grød, ville han lave ballade.
Men jeg synes det giver god mening, at der så findes drillenisser, når nu det er Niels Gårdbo, der er ophavsmanden.

De sidste par år, har jeg lagt mærke til at det er blevet meget populært, at have en nissedør eller -lem, hvor nissen bor inde. Dét er ikke noget vi i min familie bruger, men jeg synes det ser rigtig hyggeligt ud, hvis der er børn i familien. Så det håber jeg, at kunne få lov til at indføre på et tidspunkt.

Kilder:

https://historienet.dk/samfund/mytologi/nisser-var-djaevlens-vaerk

http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/nisse

16. december

Julemanden

Ingen jul uden julemand. Han er alle steder, så han er ikke til at komme uden om, når det er jul. Derfor vil jeg selvfølgelig finde ud af hvem han er.

Historie
Selvom man i dag siger at Julemanden bor i Grønland, på Nordpolen eller i det nordlige Finland, så stammer han fra de varmere himmelstrøg. Den inspiration, man mener er mest sandsynlig, er biskoppen Sankt Nikolaus. Han boede i byen Myra (i vore dages Tyrkiet).
Nikolaus skrev sig ind i kirkens historie ved sin store gavmildhed. Når han gav gaver var det altid ubemærket - f.eks. lagde han mønter i de fattiges sko om natten.

Udover at være en vigtig del af den katolske kirke, var Sankt Nikolaus skytsengel for de søfarende. Det betød at respekten for hans navn overlevede i Holland, selvom det var et protestantisk land, hvor han blev kaldt Sinterklaas.
Da hollandske udvandrere tog til USA i det 19. århundrede, tog de traditionen med, og der blev han til den Santa Claus vi kender i dag.

Sankt Nikolaus er ikke afbildet i rødt og hvidt tøj, så det er ikke ham der er inspirationen til dette.  Rygterne lyder at den rød-hvide dragt, og det store hvide skæg er blevet skabt af Coca-Cola, i forbindelse med deres julereklamer. 

Den første danske julemand er fra "Peters Jul". Her omtales han som "Den gamle jul", og er ham, der iført store kanestøvler, går gennem byen og spreder julestemning. På dette tidspunkt er han ikke gave udbringer, men han kommer med juletræet. Når han går rundt i byen lytter han ved dørene. Ved de døre, hvor børnene er uartige, går han videre, mens han ved de døre, hvor børnene er artige, tænder lyset på juletræet og på den måde spreder den rigtige julestemning.
I 1898 bliver julemanden også gave udbringer. Her bliver det beskrevet i en bog om julemanden, at han sidder i sit hjem mod nord, og maler legetøj året rundt. Når det så bliver juletid, drager han afsted for at aflevere gaverne. Undervejs fælder han juletræet og tager også det med.

Mit forhold til julemanden
Inden jeg lavede denne research var jeg ikke klar over at det før i tiden, var julemanden der kom med juletræet. Jeg vidste godt, at det var Sankt Nikolaus, der var inspirationskilden til julemanden. Rygtet om at julemandens dragt er blevet skabt af Coca-Cola kendte jeg også til.

Da jeg var barn, fik vi altid besøg af julemanden på juleaften, hvor han kom med en sæk med nogle enkelte gaver i. Vel og mærke, kun hvis vi havde opført os ordentligt. Men det må vi have gjort, for jeg kan ikke mindes, at han er kommet med en tom sæk.

De sidste mange år har vi dog ikke haft besøg af julemanden. Der er ikke længere små børn i familien, så det er ikke nødvendigt. Men jeg synes det er en rigtig hyggelig tradition, som jeg selv har tænkt mig at holde liv i, når der igen kommer små børn i familien.
Derudover synes jeg, det er en rigtig god lektie, at man skal gøre sig fortjent til sine julegaver. At hvis man ikke opfører sig ordentlig så giver julemanden ingen gaver.

Kilder:

https://historienet.dk/jul/hvor-kommer-julemanden-fra

https://www.toppenafdanmark.dk/nordjylland/hvem-er-julemanden

https://www.toppenafdanmark.dk/nordjylland/vidste-du-det-om-julen

15. december

Vaniljekranse

Der er én småkage mere, jeg gerne vil undersøge. Så den er derfor blevet dagens emne.

Historie
Jeg har tidligere nævnt at mange af julens småkager blev stegt i fedt, fordi man frem til midten af 1800-tallet ikke havde ovn i det almindelige danske køkken. Dette skyldtes faktisk, at det var ulovligt, fordi ilden kunne løbe løbsk.
Men da der i midten af 1800-tallet flytter støbejernskomfur med ovn ind i de danske køkkener, kom de bagte småkager til - som bl.a. brunkagen, jødekagen og vaniljekransen.

En af de første opskrifter, der er fundet på vaniljekranse er fra Madam Mangors kogebog fra 1866.
De var store og sprøde. Smagte af ægte vanilje. Og så var de fyldt med knasende mandler.
I dag laves de primært af mel, smør, sukker og vanilje. De har en karakterisk rund form, med et stjerneformet tværsnit.

Mit forhold til vaniljekranse
Det her er en af de eneste (hvis ikke den eneste) julesmåkage jeg godt kan lide. Men det betyder, så derfor også, at jeg elsker den. Virkelig meget. Jeg fik (i kombineret jule- og fødselsdagsgave) en Kenwood Køkken(/røre-)maskine. da jeg fyldte 25 år, som jeg dybest set kun havde ønsket mig, fordi jeg gerne ville til at lave vaniljekranse selv.
Dem laver jeg flittigt hvert år. I år lavede jeg dem sidste lørdag, og det blev til 219 stk. (for jeg er typen der tæller). Jeg kan sagtens købe vaniljekranse og spise dem. Men der er nu noget særligt over nogle man selv har bagt. De smager bedre og man nyder dem lidt mere. Og så bliver jeg altid lidt ekstra stolt, når de bliver serveret for familie og venner, som siger de smager skønt.

Billeder fra årets bagning af vaniljekranse

Kilder:

https://samvirke.dk/artikler/sadan-laver-du-vaniljekranse-som-i-de-gode-gamle-dage

https://da.wikipedia.org/wiki/Vaniljekranse

14. december

Honningkager

Da jeg lavede research på nogle af de andre jule-småkager, stødte jeg også lidt på noget info om honningkager. Den info synes jeg var ret interessant, så derfor er det dagens emne.

Historie
Sukker har gennem flere århundreder været dyrt, og derfor ikke en del af det danske køkken. Dette betød at de folk med færrest penge, holdt sig til honning. Alt der skulle sødes, blev det med honning. Honning var et hjemmeligt produkt, som ansås for at være en nødvendighedsgenstand, der ikke måtte fordyres for meningmand - dette blev der gentagne gange i 1500-tallet udstedt ordrer om af regeringen.

Honningkager med sukkerglasur, blev bagværk man fik ved festlige lejligheder - som f.eks. markeder og højtider - efter det første sukkerraffinaderi blev opført i Danmark i 1620.
Honningkagerne kunne fås i forskellige former. F.eks. købte karlene hjerteformede honningkager til deres kærester.
Fra midten af 1800-tallet blev honningkagerne op til jul forsynet med tysk-producerede glansbilleder, der forestillede julemænd og andre julefigurer.

Mit forhold til honningkager
Ja, endnu engang er det historien om en småkage jeg ikke bryder mig om.
Jeg har aldrig været den store honningspiser (så, jeg er glad for at sukker i dag ikke er for dyrt til at være standard-udstyr i køkkenet), så derfor er honningkagen heller ikke noget for mig.
Men jeg kan huske at kigge på alle de fine honningkager med glasbilleder på, når jeg var med ved bageren op til jul. Som barn samlede jeg på glansbilleder, så jeg synes det var lidt synd for glansbillederne, at de sådan blev klisteret på en kage. Men de var stadig smukke, så jeg kunne kigge længe på honningkagerne, uden at ville have en.

Kilder:

http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/jul-32-32/leksikon-41-41-41/honningkage

Iørn Piø: Bogen om julen

13. december

Santa Lucia

"Nu bæres lyset frem, stolt på din krone"

Historie

Santa Lucia er en ung pige fra Romerriget, der led martyrdød.

Som ung skiftede hun fra Romerrigets religion med flere guder, til at være kristen, og hun lod sig døbe. Den gang var det, at være kristen ulovligt. Kristendommen blev regnet for at være en decideret farlig fjende mod Romerriget. Mange kristne levede derfor i skjul og var afhængige af den hjælp de kunne få fra deres omgangskreds. Lucia var en af dem der hjalp. Hun listede ud til katakomberne om natten, for at bringe mad. For at kunne se i mørket, havde hun krans om hovedet, hvori hun havde bundet lys fast. 

Lucia var af hendes familie blevet lovet væk til en ikke-kristen mand. Hun havde viet sit liv til Gud, og afviste derfor både manden og ægteskabet. Han tog hævn, ved at fortælle myndighederne, at Lucia var kristen. Hun bliver erklæret skyldig, og straffes i første omgang med at blive sendt til bordel. Da hun hører om straffen, river hun sine øjne ud, for ikke at friste mænd. Men hun kommer ikke på bordel, da dette bliver forhindret af guddommelig ingriben. Så bliver hun i stedet udsat for tortur og dømmes til døden på bålet. Igen griber gud ind, og hun bliver ikke brændt ihjel.

Til sidst tog dommeren sit sværd og stak hende med det. Hun dør den 13. december år 304.

Santa Lucia fejres den 13. december - på hendes dødsdag - med en lysfest. Dette kan være fordi hendes navn indeholder det latinske ord for lys, Lux. 

Dog forbindes Santa Lucia også med andet end lys. Hun er blevet skytsengel for de blinde og folk med øjensygdomme. 

Mit forhold til Lucia

Jeg har gået lucia-optog rigtig mange gange. Så mange gange, at jeg ikke har styr på antallet. Da jeg var barn gik jeg til skolekor. I dette kor gik vi hvert år optog på sygehuset i Esbjerg, og flere forskellige plejecentre (plejehjem). Derudover gik jeg også i skolen, og sikkert også i børnehaven.

Dog var jeg ikke klar over, hvad historien bag Lucia-dag og Lucia-optog er.

Jeg har ikke gået Lucia-optog siden det sidste i folkeskolen. Men jeg synes det er en rigtig hyggelig tradition. Jeg er fan af lys, så det er ikke dårligt at komme gående med lys i en krone på hovedet og/eller i hænderne. 

Da jeg var indlagt i november, blev jeg mindet rigtig meget om, min tid i skolekoret, hvor vi gik på sygehuset. Jeg håber stadig der er nogle, der går optog på sygehuset og på plejecentrene. De syge og ældre fortjener lidt lys og glæde. 

12. december

Risalamande

Det mest oplagt at undersøge i dag, er da klart risalamanden.

Historie
I starten af 1900-tallet, da risengrøden blev en del af alle danske juleborde, opstod der en ny variation. Risalamande.
Risalamande er en risfromage, hvis navn, når det oversættes fra fransk til dansk, er ris med mandler. Selvom navnet er fransk, så kender franskmændene ikke noget til det. Risalamande er en dansk opfundet ret.

I rationeringstiden (i og efter anden verdenskrig) blev risalamanden præsenteret som en spare-dessert. Nu kunne husmødrene få risengrøden til at strække længere, ved at spæde den op med flødeskum (eller et erstatningsprodukt). Da der også var mangel på mandler på dette tidspunkt, brugte nogle familier en knap i risalamanden i stedet for, da de ikke mente man kunne servere risalamande uden mandelgave.

Skikken med mandelgave menes at stamme fra en fransk skik fra omkring 1500-tallet. Her kom man i de fine kredse en bønne i helligtrekongerkagen, og den der så fandt bønne blev 'konge' med alle hans privilegier.
Det viden ikke med sikkerhed hvornår denne skik kom til Danmark. Men det anslås at være omkring 1800-tallet, hvor man skiftede helligtrekongerkagen ud med risengrøden, og bønnen blev erstattet af mandlen. I stedet for at blive 'konge' for en aften, fik man i Danmark en gave, som i starten for mange var en marcipangris.

Mit forhold til risalamande
Jeg har allerede bekendt, at jeg ikke kan lide risengrød. Det samme gør sig gældende for risalamande.
Men som barn spiste jeg det alligevel. Og med spise mener jeg, at jeg fik en lille portion, som jeg sad og stikkede lidt til, og ind i mellem fik slugt en skefuld, indtil der var en, der fandt mandlen. Jeg ville bare gerne være med i 'konkurrencen' om at vinde mandelgaven.
Dét er jeg vokset fra. Jeg har accepteret, at jeg ikke har en chance for at vinde, når ikke jeg kan lide risalamanden.
Lillebror E spiser heller ikke risalamande, så vi sørger hvert år for at købe mandelgaven. På den måde er der ingen af dem, der 'konkurrerer' om at vinde, der ved hvad der er inden i gaven. Dét passer mig rigtig fint.

Kilder:

Iørn Piø: Bogen om jul

http://denstoredanske.dk/Mad_og_bolig/Gastronomi/Desserter_og_kager/risalamande

https://da.wikipedia.org/wiki/Risalamande

http://livsstil.tv2.dk/forbrug/2015-12-24-her-er-grunden-til-vi-giver-mandelgaver

11. december

Risengrød

"Det. Er. Risengrød. Smask, smask, smask". For mange er det ikke rigtig jul, hvis ikke der én gang er blevet serveret risengrød.

Historie
Grød har været en fast del af julen hos alle familie, siden man overhovedet begyndte at fejre julen herhjemme. I starten var det en grød lavet af byg, havre eller rug. Dette fik man også til hverdag, men i juletiden var det ekstra luksuriøst ved, at det blev kogt på sødmælk i stedet for vand. Grød kogt på sødmælk kaldes sødgrød.
Risengrød er i virkeligheden en modepræget version af sødgrøden, som opstod da det i begyndelsen af 1800-tallet blev in at bruge penge på julefejringen. Til dette købte man risgryn, som blev anset for at være en luksusvare. I byerne blev det sådan, at man var nødt til at ofre penge på risgryn, så risengrøden kunne blive en del af julefejringen.

I slutningen af 1800-tallet kunne de importerede rsisgryn, købes af meningmand hos købmanden. Risengrød blev derfor noget alle havde med ved julefejringen omkring år 1900.

Mit forhold til risengrød
Risengrøden har også altid været en del af julen i min familie. Selvom jeg har prøvet, kan jeg ikke mindes at vi ikke har fået det mindst én gang i løbet af december.
Som barn synes jeg det var skønt at få risengrød. Men i dag - og de sidste i hvert fald 10 eller 12 år - kan jeg ikke få det ned (sådan har det med alt grød). Dengang jeg kunne spise risengrød, kunne jeg dog ikke lide kanel, så jeg spiste det altid med sukker og en smørklat.
Selvom jeg i dag ikke bryder mig om risengrøden, så synes jeg det er en hyggelig tradition. Bare jeg selv slipper for, at skulle spise grøden.

Mine bedsteforældre bor på en gård ude på landet. Hvert år (da jeg var barn) vi var nede ved dem op til jul, lavede min bedste en ordenligt portion risengrød. Den del vi ikke selv spiste, kom i en skål, som hun stillede op på loftet. For oppe på deres loft boede en nisse, og han skulle jo også have en portion risengrød. Jeg kan huske, at det første vi skulle om morgenen, var at se om nissen havde fået spist sin grød i løbet af natten.
Når jeg tænker tilbage på det, kan jeg virkelig huske glæden ved at stille grøden på loftet og den spænding der var forbundet med det. Det var lige spændende hver gang, og jublen ville ingen ende tage, når vi hver eneste gang opdagede at han havde fået spist alt sin grød.
Jeg håber at jeg selv kan få lov til at give minder som dette med videre en dag.

Har du nogensinde givet risengrød til en nisse? Eller måske endda julemanden?

Kilde:

Iørn Piø: Bogen om julen

10. december

Brunkager

Når jeg tænker på julesmåkager, så er det brunkagen der springer op i mine tanker som en af de første. Så selvom det ikke er den første jule-småkage jeg har haft med i min julekalender, skulle den ikke springes over.

Historie
Ligesom pebernødden kom brunkagen først til, da man havde fået brændekomfur.
Brunkagen er en del af peberkagerne (som også består af pebernødder og honningkage). I gamle dage dækkede udtrykket "at pebre" ikke over at kommer peber i noget, men blot at krydre det. Da brunkagen er en småkage med krydderi, er den derfor en peberkage.

Brunkagen er kommet til tidligst i midten af 1800-tallet, fordi det med udbredelsen af komfuret, blev nemmere at holde en stabil temperatur, så kagen ikke blev for mørk og hård til at spise.

Mit forhold til brunkager
Med fare for at gentage mig selv, i forhold til de andre julekalender-indlæg jeg har lavet om småkager, så er brunkagen ikke noget for mig. Jeg mindes at det altid har været en del af julen, enten som en småkage der blev serveret ved forskellige familiemedlemmer, eller fordi den blev serveret ved diverse julearrangementer i institutioner (børnehave, skole, skolefritidshjem) - lige som peberkagen.
Lige som med jødekagen, så er det kanel-smagen der gør at jeg ikke rigtig bryder mig om brunkagen.

Dog var det en småkage, jeg godt kunne finde på, at give mig i kast med i køkkenet. Ikke så meget fordi, jeg gerne vil have brunkager. Men fordi jeg synes det kunne være sjovt, at prøve og lave et brunkage-hus på et tidspunkt.

Kilder:

https://da.wikipedia.org/wiki/Peberkage

http://madamsif.dk/2015/12/20/dag-15-julesmaakagens-historie-del-1-brunkagen/

9. december

Jødekager

Jeg synes altid at der er meget snak om jødekager op til jul, og derfor har jeg valgt at dagens emne er dette.

Historie
Jødekagen som vi kender den i dag stammer fra 1856. Navnet er dog allerede kendt fra 700-tallet, hvor det dækkede over de kager de blev solgt i jødiske bagerier.
Der er nogle der mener at navnet "Jødekage" dækker over, at kagen ligner dem, der blev solgt i de jødiske bagerier. Andre mener, at det skyldes at kage oprindeligt blev bagt med kardemomme i stedet for sukker og kanel. Kardemommen er et mere udbredt krydderi i mellemøsten end det er i Danmark, og deraf skulle navnet været kommet.

Mit forhold til jødekager
Jeg har det faktisk på samme måde med jødekager, som jeg har det med klejner. Det er ikke noget jeg kan mindes, vi har bagt i mit barndomshjem, og jeg bryder mig ikke om den. Jeg kan ikke rigtig lide kanel, så derfor er jeg ikke til jødekager.
Derfor vil jeg heller ikke selv kaste mig ud i bagningen af dem. Så skulle det serveres i mit hjem, ville det blive dem fra bageren.

Kilder:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kort-om-mad-2

https://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8dekage

8. december

Klejner

Lige så længe jeg kan huske, har klejnerne været en del af julen.

Historie
Klejnen er den ældste danske julesmåkage. Den har rødder helt tilbage til middelalderen, og op gennem tiden har den haft mange navne foruden klejne - f.eks. vridpibe, fedtfugl og skrædderlår.
De laves op til jul, men kun i norden - Danmark, Sydsverige, Norge Færøerne og Island.

Dejen skæres i romber. Der laves et snit i hver rombe, som den ene ende vrides igennem. På den måde opnås den karakteristiske sløjfeform.
Klejnen er den eneste julesmåkage, der ikke tilberedes i ovn. Klejnen koges i en gryde fyldt med fedtstof. Selv efter brændeovnskomfuret kom til, og det blev muligt at bage småkager, blev klejnen ikke fortrængt.

Der er ingen der rigtig ved, hvor klejnen stammer fra. Dog kan navnet give et fingerpeg, da det stammer fra det plattyske "kleinet", som betyder lille.

Mit forhold til klejner
Der er aldrig blevet lavet klejner i mit barndomshjem. Min bedstemor har dog - hvis jeg husker rigtigt - lavet dem førhen. Men der er ikke rigtig nogle i min familie der bryder sig om dem, så hun er gået fra at lave dem igen.
Jeg kan slet ikke lide dem. Jeg synes de er for fedtede (hvilket giver god mening, da de koges i fedt), og smagløse. Så vil jeg hellere have nogle andre småkager.

Jeg vil aldrig selv kaste mig over fremstilling af klejner. Så skulle det ske, at jeg følte et behov for at servere klejner i julen, ville jeg købe nogle ved en bager.

Kilder:

http://www.journalistveteraner.dk/sprogmuseum/klejnens-historie-og-frikadellens/

https://da.wikipedia.org/wiki/Klejner

7. december

Konfekt

Den tradition vi har i min familie, med at lave juleguf og -dekorationer weekenden før december, startede faktisk med, at vi et år forsøgte at lave konfekt. Mutti og jeg hyggede os så meget, at vi har holdt ved at lave juleguf lige siden.

Historie
Konfekten stammer tilbage fra 1400-tallet, hvor det blev nydt af kongelige og adler. Dengang var der tale om søde godter som kandiseret frugt.
Marcipanen-konfekten kom til i 1800-tallet. Men marcipanen var dyr, så det var kun det bedre borgerskab, der kunne nyde denne form for konfekt.

Konfekt er søde sager og mundrette bider, der typisk er lavet af marcipan, nougat og chokolade. Det laves som regel i hånden, og er for mange danske familier en social begivenhed op til jul.

Mit forhold til konfekt
Som jeg efterhånden har fået skrevet et par gange, så har vi en tradition for at lave juleguf. Jeg kalder det juleguf, fordi jeg altid har troet, at der skal være tale om noget lavet af marcipan, før der er tale om konfekt. Som jeg forstår det, jeg har fundet frem til, så er konfekt alle søde sager, der er lavet i mundrette bider. Så fra nu af vil jeg kalde det konfekt i stedet for juleguf.

Jeg har en enormt sød tand, så jeg elsker at lave marcipan med chokoladeovertræk, havregrynskugler, romkugler, åkander og cornflakestoppe. Det har jeg altid holdt af. For det første er det dejligt at kunne nyde noget hjemmelavet guf/konfekt i løbet af december - jeg er den type, der synes hjemmelavet smager bedre. For det andet synes jeg, det er vanvittig hyggeligt at lave de ting sammen med min familie. Vi griner og pjatter mens vi laver konfekten og det er fantastisk.
Det konfekt man kan købe færdiglavet (de der marcipan-stykker), har jeg kun smagt nogle enkelte gange og det er slet ikke mig. Derfor køber jeg ikke noget. Det er heldigvis heller ikke nødvendig, når vi selv laver det.

Laver du selv konfekt?

Kilder:

https://www.odense-marcipan.dk/temaer/vi-juler/hvad-er-konfekt/

https://da.wikipedia.org/wiki/Konfekt

6. december

Julepynt

Julepynt er mange ting. Det er den pynt man kommer på sit juletræ. Det er dekorationerne med lys i. Det er nisser i alle afskygninger. Det er papirspynt - hjerter, stjerner, kræmmerhuse m.m.

Historie
Jeg skal være ærlig at sige, det har været sværere at lave research på julepynt, for når jeg tænker på julepynt tænker jeg primært i det pynt, der befinder sig rundt omkring i hele huset. Det på juletræet er ikke julepynt for mig - det er juletræspynt. Dog har jeg fundet ud af, at julepyntens historie starter med pynt på juletræet (jeg kommer ind på juletræet senere).
Det første julepynt bestod af lys på juletræet i rød, hvid og blå, da skikken kommer fra Holsten. Derudover inkluderede pynten også honningkager, forgyldte æbler, laurbærblade og roser af marcipan.
Efterhånden som tiden er gået har pynten på træet vokset sig større og ændret form. Der kom papirspynt - fx kræmmerhuse - til og farverne blev ændret til de danske nationalfarver. Senere kom også glaspynten på juletræet.
I starten af 1900-tallet begynder pynten at brede sig til mere af hjemmet, i form nisselandskaber og nissefigurer, der med tiden bliver den største repræsentant for julen.

Det jeg kender som julepynt, har for alvor taget fat i de danske hjem i 1974. Det er her pynten for alvor fylder hele hjemmet. Selvom der er kommet tilføjelser til julepynten - og at pynten på træet er mindre spisligt - så er der ikke meget der er ændret.

Mit forhold til julepynt
Min mor er glad for julen, så jeg er vokset op i et hjem hvor der blev pyntet meget op til jul. Ikke Gertrud Sand-meget, men sådan, at man ikke kunne undgå at lægge mærke til, at der var pyntet op. Det gjorde mig sådan set ikke noget, og jeg deltog i op-pyntningen. Men efterhånden som, der skete flere dårlige ting i juletiden, blev min lyst til julepynt mindre og mindre.
De sidste 6-7 år, har jeg slet ikke haft lyst til at pynte op til jul. Selvom jeg har været hjemme ved Mutti den sidste weekend før december, for at lave juleguf og -dekorationer, har jeg ikke hjulpet hende med at få pyntet op. Og der blev i hvert fald slet ikke pyntet op hos mig. 
Jeg kan godt lide at være kreativ, og skabe noget med mine hænder. For 3 år siden, fik jeg et flip med at flette mange stjerner. Derfor lavede jeg 12 store stjerner, som jeg efterfølgende, har haft hængende i vinduet i min stue hvert år.
Efter Wifey er flyttet ind, er der blevet pyntet op til jul. Hun elsker julen og hun elsker julepynt, så jeg kan ikke få mig selv til at bandlyse det. Men jeg har nogle stærke holdninger til, hvor meget vi skal have pyntet op med - særligt hvor mange nisser, der skal stå rundt omkring - og hvor der skal pyntes op henne.
Eftersom jeg har besluttet at give julen en helt reel chance i år, var jeg med til pynte op til jul. Jeg hyggede mig sammen med Wifey og jeg er tilfreds med mængden og placeringen i år.

Kilde:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-har-julepynt-udviklet-sig-de-seneste-200-ar

5. december

Pebernødder

Når jeg tænker på jul, så tænker jeg også altid på pebernødder. Når jeg tænker tilbage på mine juleminder, så har der altid været pebernødder involveret.

Historie
Pebernødden er (sammen med klejnen) den ældste julekage der findes. Traditionen med pebernødder er også ældre end både julemanden og nisserne.
Faktisk er det ikke tilfældigt at pebernødder bages og spises til jul. I de rigtigt gamle dage bagte man nemlig brød ved juletid, og ved siden af dette foregik pebernødde-bagningen.

Dengang var det i julen, at man bagte de fine brød af sigtemel eller hvedemel. Disse brød var så fine, at man faktisk kaldte dem kager i gamle dage. Når man så alligevel havde denne fine sigte- eller hvedemels-dej tilføjede man noget honning og noget krydderi. Den dej blev rullet til pølser, man skar i stykker og trillede til pebernødder.

I gamle dage var krydderierne meget dyre, og derfor var disse også forbeholdt julen, og bagningen af pebernødder gav børnene mulighed for at deltage i julebagefesten.
Børnene havde ikke kræfter til at ælte de store, tunge deje, der skulle bruges til brød. Men de kunne i den grad være med til at trille pebernødder.

Pebernødderne er altså den første slags snack til børnene.

Mit forhold til pebernødder
Pebernødder har aldrig været min ting, med mindre det var min bedstemors hjemmebagte, firkantede pebernødder.
Som sagt så kan jeg mindes, at der altid var pebernødder, når jeg tænker tilbage på mine juleminder. F.eks. når der var juleklip i diverse institutioner og skole, så blev der serveret pebernødder, som snack. Og de der pebernødder, man kan købe, har jeg aldrig kunnet lide. Det er nok også grunden til at jeg har lagt så meget mærke til pebernødderne, fordi jeg ikke bryder mig om dem, og ind i mellem har været træt af, at det var den snack der blev serveret til alle julearrangementer.
I dag gør det mig ikke noget, at der bliver serveret pebernødder. Jeg har vænnet mig til, at de er en stor del af julen, og så springer jeg over dem. Så er der flere til alle andre.
Min bedste har altid (så længe jeg kan huske) bagt pebernødder - eller som de hedder på Sønderjysk: Mussenødder. For det første laver hun dem firkantede, og så har hun noget andet i, end de klassiske pebernødder, for de smager helt anderledes og de er mere lyse i dejen. Det minder mig om, at jeg må have spurgt hende, om jeg må få hendes opskrift, så jeg fremadrettet, selv kan bage dem.

Bager du eller din familie selv pebernødder, hvis det er noget I får til jul?

Kilder:

https://www.bt.dk/mad-og-vin/har-du-ogsaa-undret-dig-derfor-spiser-vi-pebernoedder-til-jul