Jeg kunne hurtigt se, at det blev hentet af mange af de andre medlemmer i de sims-grupper jeg er medlem af på Facebook. Det fik mig ikke til at hoppe på det, før jeg se et billede fra en, der spillede på en iPad.
Jeg havde slet ikke overvejet, at man kunne spille det på en iPad, før jeg så det billede. Men så blev jeg solgt. Jeg skyndte mig at finde min iPad og hente app'en. Jeg havde ingen forventninger til spillet eller noget, for jeg må indrømme, at jeg har sprunget over alt hvad jeg har set, der har handlet om Sims Mobile.
Så jeg gav mig i kast med spillet, uden at have den fjerneste anelse om det. Jeg har stadig ikke fundet ud af, om jeg kan lide det eller ej.
For det er noget helt andet, end at spille det på computer. Man har ikke de samme muligheder fra start, når man spiller på mobilen. Jeg kan godt mærke, at det er mobilpræget, fordi man skal gennemføre daglige opgaver, missioner og man stiger i levels. Men der er til gengæld mulighed for at interagere med andre spillere - ser det i hvert fald ud til. Jeg er blevet venner med nogle, men jeg har ikke fundet af om, jeg kan interagere med spillerne, eller hvordan det lige fungerer.
Indtil videre er jeg kommet i Level 11, hvilket har givet mig muligheden for at få børn. De andre levels jeg har opnået indtil nu har givet mig:
Level 4 - Lås op for Markedspladsen
Level 6 - Lås op for fester
Level 7 - Lås op for ægteskab
Level 8 - Lås op for hobbyer
Man skal gennemføre opgaver - f.eks. at tage på arbejde. Det kan tage 3 rigtige timer, men man kan gennemføre det hurtigere, ved at hjælpe simmeren igennem arbejdsdagen. Det koster energi, og når simmeren ikke har mere energi, kan man købe energi for SimValuta. SimValuta kan man købe for rigtige penge. Tilbage til det med, at jeg godt kan mærke spillet er præget af at, være et mobilspil.
Hvor længe jeg fortsætter med at spiller er uvist. For selvom jeg godt kan være lidt irriteret over at det er nemt at mærke det er et mobilspil, så er min hjerne stadig glad for, at gennemføre de daglige opgaver, missionerne og stige i levels, fordi det låser op for belønninger. Det er også uvist, om der kommer flere indlæg om det her på bloggen. Det må tiden vise.
Her er lidt billeder af mit spil:
![]() |
Load-screen |
![]() |
Forklaring af alle de forskellige "knapper" - kun dem jeg er sikker på, hvad betyder (se den eventuel i fuld størrelse, ved at klikke på billedet) |
![]() |
Belønninger for at have gennemført begivenheden: Venskabelig middag |
![]() |
Simmeren Sofie er taget på arbejde - en almindelig vagt. Stjernerne er de handlinger man kan hjælpe simmeren med at gennemføre i den givne begivenhed (en almindelig vagt) |
![]() |
Nærbillede af simmer på arbejde - Plumboben over hovedet skifter fra grøn til lyserrød, når simmeren er i gang med en begivenhed |
![]() |
Sofie arbejder |
![]() |
Sofie arbejder |
![]() |
Liste over daglige opgaver - Hver opgave giver belønning, når den er gennemført og fuld liste giver ekstra belønning |
![]() |
Oversigt over tilgængelige missioner |
![]() |
I sim-oversigten kan man ændre udseende på den aktive simmer, og man finde ud af hvilke historier, der er aktive for simmeren |
![]() |
Ved begivenhed med interaktion med andre simmere, kan man selv vælge hvilken interaktion der skal udveksles |
![]() |
Ved at hjælpe simmeren med at gennemføre begivenheden, kan han/hun blive selvsikker og udføre risikable handlinger, der giver lidt bedre belønning |
![]() |
Belønning for begivenhed "Bliv Dømmekammerater" |
![]() |
Interaktion med andre simmere gennemfører kapitler i forholds-historien |
![]() |
Missioner giver belønning, når de gennemføres |