I mandags havde jeg en rigtig møgdag. Jeg kan ikke forklare hvad der skete. Det var som om, jeg gik helt i en form for baglås. Jeg var træt, og jeg kunne ikke overskue at skulle spise. Så i stedet for at spise min morgenmad, fik jeg grædt lidt. Så tog jeg på arbejde, og passede mig selv hele dagen. Ingen af de to medbragte mellemmåltider blev spist, og heller ikke min frokost. Det kom alt sammen med hjem igen. Jeg var bare træt og kunne intet overskue.
Heldigvis har jeg en skøn kæreste, der lytter til mig. Og får mig til at fortælle hvad der sker inden i mig, også når det ikke giver mening. Hverken for andre eller mig selv.
Jeg fik fortalt hvordan jeg havde det. Og så blev jeg overtalt til at prøve og spise aftensmad. Det gik godt, jeg fik spist en lille portion.
Men så kunne jeg godt mærke, at jeg ikke havde fået noget hele dagen. Så var det jeg fik lyst til en milkshake, for det kunne jeg få mig uden at skulle tygge.
Derfor gik kæresten og jeg ned til den lokale købmand, hvor jeg købte en liter Easis Vanilje-is, en 600 ml. Cocio og en chokoladesovs. Det var de ting jeg lige kunne tænke mig på det tidspunkt.
Jeg har aldrig rigtig lavet milkshake selv, så var spændt på, om det over hovedet kunne lade sig gøre med de ting jeg havde købt. Da jeg kom hjem, smed jeg en halv liter is, halvdelen af Cocio'en og en klat chokoladesovs i blenderen. Det blev blendet sammen og hældt på glas. Glasset havde jeg (forsøgt at) pynte med chokoladesovs. Det skal lige siges, at jeg har nogle meget store glas fra Hard Rock Café. Der kan virkelig være noget i dem. Så tog jeg min Cocio Milkshake med ind i sofaen, hvor jeg brugte resten af min aften.
Milkshaken smagte fantastisk - det siger min kæreste, som slet ikke er til Cocio (eller andet kakaomælk) også, så noget må jeg have gjort rigtigt.
Billederne er taget onsdag, da jeg lavede min anden Cocio Milkshake. Cocio'en skulle jo nødig stå i køleskabet og blive dårlig. Det er en forholdsvis nem milkshake at lave. Det kræver 3 ingredienser:
- Cocio
- Vanilje-is
- Chokoladesovs (som også sagtens kan udelades, hvis man ikke er til det)
Mit blandingsforhold var som sagt: 300 ml (3 dl) Cocio, en halv liter vaniljeis og chokoladesovs på slumb. Har man ikke lige så store glas som mine, kan man dele opskriften i et blandingsforhold der passer, eller man kan lave mere end ét glas af gangen.
Jeg ved ikke noget om kalorie-indholdet (eller noget af alt det andet, man går op i når man omlægger sin livsstil). Men jeg havde brug for en milkshake i mandags, og jeg havde lyst til Cocio. Så milkshaken blev løsningen, og så må livsstils-ændring være livsstils-ændring for en stund. Jeg fik det godt igen, så uanset hvor 'dårlig' milkshaken har været for mig, så har den været det værd.
Jeg regner bestemt md at jeg skal lave denne milkshake igen på et tidspunkt. Der vil jeg forsøge mig med Cocio One, fortsat Easis Vanilje-is (hvorfor har ingen sagt, at den er skide god?) og så vil jeg også gerne købe Easis Chokoladesovs (Topping). Når jeg får lavet den, skal jeg nok lave et indlæg, hvor jeg fortæller om den er lige så god.
Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag
4. maj 2018
8. december 2017
Kage i en kop
I en af mine Glimmer på kaminhylden indlæg skrev jeg at jeg i den pågældende uge, havde været glad for kage i en kop, som er en chokoladekage, man kan lave med få ingredienser, som man ofte har i køkkenet i en stor kop eller et krus i mikroovenen. Det tager sjældent mere end 5 minutter, og er fantastisk.
Den søde Louise spurgte mig, om jeg ikke ville overveje at dele den opskrift jeg brugte. Det har jeg så gjort, og derfor har jeg valgt at dele opskriften her.
Den søde Louise spurgte mig, om jeg ikke ville overveje at dele den opskrift jeg brugte. Det har jeg så gjort, og derfor har jeg valgt at dele opskriften her.
Abonner på:
Opslag (Atom)