19. december

Æbleskiver

I min verden hænger gløgg sammen med æbleskiver. Derfor er det helt naturligt, at lade æbleskiverne følge gløggen.

Historie
I 1600-tallet var æbleskiven en delikatesse, der i modsætning til klejner og pebernødder
blev lavet året rundt, når der var noget at fejre. I mange hjem blev det en tradition, at an skulle have æbleskiver lille-juleaften eller nytårsaften.

Navnet skyldes at oprindeligt tog man en skrive af æblet, som man dyppede i en dag og efterfølgende bagte eller kogte i smør. Senere blev det dog erstattet af æbleskiven som vi kender den i dag, hvor den består af pandekagedej, og steges kugleformet på en æbleskive-pande.
Mange følger rådet i Frk. Jensens kogebog fra 1858, om at komme æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i dejen, når den er stegt på den ene side, lige inden man vender den.

Mit forhold til æbleskiver
Da jeg var barn, kunne min mor godt finde på, at købe æbleskiver og servere som aftensmad. Jeg har aldrig synes æbleskiver smager fantastisk, men som barn spiste jeg det, når det blev serveret. Både hjemme og til diverse julearrangementer hvor de blev serveret.
Jeg tror det er noget af årsagen til, at jeg i dag slet ikke har lyst til at spise æbleskiver. Jeg spiser dem ikke mere. Jeg bryder mig virkelig ikke om dem.

Jeg var ikke klar over at æbleskiver laves af pandekagedej. Men nu hvor jeg ved det, giver det rigtig god mening, at jeg ikke rigtig bryder mig om nogle af delene. Jeg kan dog godt overtales til at spise en pandekage ind i mellem. Men æbleskiven kommer jeg nok aldrig til at spise igen.

Kilder:

Iørn Piø: Bogen om jul