SimsSøndag #56

Det er længe siden jeg sidst har lavet et af disse indlæg, og jeg har savnet det.
Så i dag skal indlægget handle om den udfordring jeg har spillet de sidste par dage: Last Sim Standing

Dette er en udfordring, hvor der er fire runder, som det handler om at overleve.
Runde 1 = ild
Runde 2 = vand
Runde 3 = gift
Runde 4 = sult
De nærmere regler kan læses i linket ovenfor.

Da jeg havde læst reglerne til denne udfordring, tænkte jeg, at det var da nemt nok - det var lige hvad jeg kunne få en dags spil til at gå med.
Første gang jeg spillede kunne jeg slet ikke få det til at fungere. Jeg kunne ikke få ilden til at sprede sig uden for pejsen, så den kunne ikke rigtig tage nogle af simmerne. Men jeg endte med at miste dem alle sammen pga. varmen der følger med årstids-udvidelsen.

Så prøvede jeg et par gange igen om lørdagen. Første gang lykkedes det heller ikke for mig, og det var igen årstiden der tog de første to simmere (i stedet for ilden), og så druknede alle simmere i runde to. Så jeg prøvede med holdet på billedet ovenfor, da jeg havde læst mig frem til, at jeg skulle prøve med bålet i stedet for pejsen. Og det virkede. Endelig blev der ild i de rum simmerne blev placeret i, og de første to simmere, Noela og Julie, blev taget af ilden.

Så var jeg videre til runde to, og det var ikke det sværeste. Hvilket betød at der gik ikke lang tid, før end de næste to simmere mistede livet.
Vandet tog Kit og Caroline.

Uheldigvis fik jeg ikke gemt spillet efter at de otte simmere var 'flyttet' ind på grunden, så da jeg havde gjort klar til runde 3, frøs mit spil og jeg måtte genstarte det. Jeg mistede derfor mine 'fremskridt', og var derfor nødt til at starte forfra igen.
Da jeg havde lavet de otte simmere ved at bruge "Gør-tilfældig"-knappen i Lav En Simmer, fik jeg ikke genskabt præcis de samme simmere. Men det var tæt på, så jeg genspillede runde 1 og 2, med cirka samme resultat, så jeg havde det okay med at fortsætte.

Runde 3 var gift, hvor det handlede om at få simmerne til at spise kuglefisk nigiri indtil to af dem døde af forgiftning. Giften tog Clay og Claire.

I runde 4 var det sulten der skulle overleves. Jeg havde Henry og Gwenyth tilbage. I runde 4 skal simmerne bo et luksuriøst hus, men uden grill, køleskab og ovn, så de ikke kan lade mad.
Jeg fandt et luksuriøst hus som havde alt hvad en simmer kunne drømme om, og så slettede jeg de 'forbudte' genstande og lod dem leve i huset.

Det var tæt løb, men det endte med at Henry døde af sult først.

Det betyder derfor at min Last Sim Standing er "Gwenyth".

Jeg føler at jeg har lært Gwenyth at kende i løbet af denne udfordring, så jeg kommer nok at bruge hende i et videre spil. Dog skal jeg først lige regne ud om det skal være en challenge eller almindelig gameplay.

SimsSøndag #55

For noget tid siden - en del måneder efterhånden - så jeg et opslag i en af de Sims-grupper jeg er medlem af på Facebook. Opslaget handlede om en challenge man kan spille ud fra i Sims. Det var Human Enough Challenge, og efter lige have skimtet reglerne tænkte jeg, at den ville jeg give mig i kast med på et tidspunkt.

Efter en lang [læs: alt for lang] periode uden at have spillet Sims, besluttede jeg mig for en del uger  siden, at nu skulle det være igen. Så jeg tænkte at jeg ville give mig i kast med denne her challenge.

I alt sin enkelthed går den ud på, at lave en alien-sim, som i spillet kommer fra en anden planet, og skal lære at bo på jorden. Og så gælder det om at skjule at man er en alien. Der er forskellige regler og rammer for spillet. Både i forhold til at man skal starte sit spil med en teenage-simmer, der skal bo selv. Man skal starte ud på en tom grund uden penge. Og så er der regler for at man skal have opnået visse færdigheder for at kunne udføre bestemte handlinger - fx skal man have opnået niveau 8 i Karisma-færdigheden før man kan blive gift og man skal have niveau 3 i fingerfærdighed før man må bygge på sin grund.
Jeg synes det er sjovt ind i mellem at blive udfordret på min spille-måde. Det der med, at der er opsat nogle regler, gør det ind i mellem til en udfordring, så det bliver lidt sjovere at spille.

Jeg er som sagt gået i gang med at spille denne challenge. For at være ærlig har jeg ikke spillet med en alien-simmer siden jeg spillede Sims 2 - så det er en del år siden efterhånden. Så jeg må da indrømme, at jeg nødt til at google om jeg kunne lave aliens med det jeg har til Sims 4 på nuværende tidspunkt. Det kunne jeg.

Jeg fik lavet min teenage-alien-sim. Hunkøn og hun fik navnet Naja Stone. Hun stræber efter at blive
skuespiller - jeg tænkte at det lå lidt i tråd med, at hun er en alien, der øver sig i at være menneske.

Jeg flyttede hende ind på en tom grund i Oasis Springs og slettede alle hendes simoleoner. Så var jeg klar til at spille. Der er mange regler og rammer, og jeg ville gerne det hele fra start, så jeg havde svært ved, at finde ud af hvilke færdigheder jeg skulle starte med at lære. Der var mange ting jeg gerne ville låse op, ved at øge færdighederne. Og samtidig skulle jeg holde Naja i live - ellers er der jo ikke noget at spille videre på.
I starten brugte jeg meget tid på at øge færdighederne: Fiskeri, Havebrug, Karisma og Fingerfærdighed. Det var de færdigheder, jeg kunne se muligheder i. Fiskeri og Havebrug gav hende mad og penge (da hun kunne sælge frugt, blomster og fisk), mens Karisma låste op for muligheden for at interagere med andre simmere og Fingerfærdighed gjorde det muligt at bygge hus.

Jeg ville ønske at jeg havde brugt mere tid på at pleje Logik-færdigheden. Det ville have låst op for muligheden for, at lade Naja gå i skole, som ville låse op for muligheden hun kunne få job som teenager og ung voksen. Det ville nok have givet hende flere penge end det gjorde at sælge afgrøder fra haven og de fisk hun fangede. Men så er jeg den erfaring klogere, og kan forhåbentlig gøre det anderledes næste gang jeg starter forfra.

Der hvor jeg er kommet til nu, er Naja blevet voksen. Hun har bygget et hus - det er dog ikke særlig stort endnu. Hun er blevet gift med en simmer og hun har lige født barn nummer 2. Hun er startet på Skuespiller-karrieren, og det går ret godt.
Status på hendes færdigheder:

• Niveau 1; Ballade - Dans - Gourmetmadlavning - Synger
• Niveau 2; Computerspil - Fotografi
• Niveau 3; Guitar - Komik - Logik - Raketvidenskab
• Niveau 4;
• Niveau 5; Børneopdragelse - Skuespil
• Niveau 6; Fitness - Skrivning
• Niveau 7; Fingerfærdighed - Madlavning
• Niveau 8; Karisma
• Niveau 9; Havebrug
• Niveau 10; Fiskeri

Det er en skidesjov challenge, selvom det er svært ind i mellem. Jeg skal have fundet ud af hvordan man kan spille videre i forhold til børnene - jeg må indrømme, det ikke lige har været fokus i forhold til at læse reglerne i første omgang. Men uanset hvad, så kommer jeg til at spille videre, så det kan da være at vi igen få kigget ind ved Naja og familien.

SimsSøndag #54

Fakta
Generation: 1

Antal medlemmer i husstanden: 1

Formue:
- Simoleoner; 4.340
- Grund; 13.077
- Andet; intet 

Point: 1

Det føles som om, der går flere minutter inden Poul siger noget igen. Aldrig mit liv har jeg været så nervøs for hvad reaktionen på mit spørgsmål bliver. Jeg kigger spændt op på ham, og håber på det bedste.

Da han skiller læberne, er jeg overbevist om, at han er ved at sige nej. Inden han siger noget, tager han min hånd, hvilket kun får mit hjerte til at banke hurtigere. Endelig siger han noget, men jeg er for nervøs til at opfange ordene. Det er først da han ansigt forvandles til et stort smil, der går fra øre til øre, at jeg forstår han siger ja. Jeg rejser mig, og beder ham gentage.

”Ja,” siger han og fortsætter ”du kan tro, jeg vil gifte mig med dig.” Hans ansigt er stadig et stort smil, og jeg kan mærke at mit ansigt ser nøjagtig lige sådan ud. Jeg giver ham ringen, som han med det samme tager på. Jeg lægger mine hænder på hans kinder og trækker ham ind til mig, så vi kysser. 

Da vi slipper hinandens læber igen, beslutter vi os for at vi vil nyde resten af den smukke sensommeraften. Så vi sætter os i græsset, og begynder at snakke om planlægningen af brylluppet. Der er så mange ting, der skal snakkes om og planlægges. Det eneste vi vælger at blive enige om i dag, er hvornår vi gerne vil giftes. Vi bliver enige om, at vi vil giftes til næste sommer. Så kan det være vi er heldige, at vi kan holde brylluppet her i parken, hvor vi befinder os lige nu. 

Poul lægger sig ned i græset, og lader sit hoved hvile på mit lår. Han kigger op på mig med et eftertænktsom blik i øjnene.

”Hvad tænker du på?” kan jeg ikke lade være med at spørge ham.
”Hvor vanvittig og fantastisk du er,” siger han og smiler. Jeg skal lige til at protestere, men han afbryder mig og siger: ”Det er vanvittigt, at du friede til mig. Jeg har selv tænkt tanken, om at dele resten af livet med dig. Men jeg har været så usikker på, om du havde det på samme måde som mig. Så jeg ville hellere se tiden lidt mere an, inden jeg gjorde mere ved mine tanker.” Han holder en kort pause, hvor ingen af os siger noget, men bare kigger hinanden i øjnene, inden han fortsætter: ”Du er fantastisk, fordi du gjorde det. Jeg er helt vild med, at du går efter det du vil have på den måde. Jeg tror de fleste andre kvinder, ville vente på at blive friet til. Muligvis komme med små stikpiller, om at de kunne tænke sig at blive gift, og så håbe på, at deres kæreste forstår budskabet og går på knæ. Det er skønt, du er dig selv så meget, at du bare gør det.”
Jeg kan ikke komme i tanke om noget at sige. Jeg kan mærke at jeg smiler, og at der triller en enkelt glædeståre ned ad min kind. Poul aer den væk.

 -

Dagene går. Ugerne går. Månederne går. Tiden går med arbejde og planlægning. Heldigvis er vi enige om de fleste ting, vi kunne tænke os i forbindelse med brylluppet. Vi har fået aftalt en dato, vi begge tror vi vil kunne huske i fremtiden. Vi har lejet fælleshuset i Myshono Engen, så vi har mulighed for at blive viet og holde selve festen, samme sted som jeg friede til ham. Når nu vi har valgt at blive viet og holde bryllupsfest i en offentlig park, er der en chance for at der vil være personer til stede, som vi ikke har inviteret og som vi muligvis ikke kender. Det vil vi tage som en oplevelse. Måske fører det til nye bekendtskaber og venskaber.
Vi er blevet enige om hvilket udtryk vi vil have på vores invitationer og andet papirarbejde. Poul ejer ikke et eneste kreativt gen, så jeg har fået lov til at stå for udviklingen og produktionen.
Jeg bruger meget at være udenfor, for at samle inspiration. På den anden side af vejen ligger bugten. Så hvis jeg går 300 meter, kommer jeg ned til vandet. Det er så smukt at sætte sig på bænken, og bare lade naturen synke ind. Selv her i vinterperioden sætter jeg mig på bænken, for at samle inspiration.

Tiden fortsætter med at flyve afsted. Vi arbejder og planlægger i stor stil. Poul har købt og hentet sit tøj hjem. Jeg var ude og kigge på brudekjole første gang inden årsskiftet. Nu er der gået næsten 3 måneder, og jeg skal afsted igen. Jeg fik valgt kjolen, og nu skal jeg til den første tilretning. Det bliver dog ikke den eneste tilretning. For jeg er begyndt at træne, efterhånden som vi har fået styr på tingene til brylluppet.

Jeg træner ikke fordi jeg synes jeg er for tyk eller noget. Jeg bruger det primært som et mentalt pusterum. Når jeg giver den gas i træningscenteret, slår jeg hjernen fra. På den måde undgår jeg at blive stresset. Men det betyder også, at der vil ske nogle ændringer med min krop, inden sommeren kommer. Så det bliver i hvert fald til 2 tilretninger mere. 

Ejeren af kjolebutikken er en lav dame, der uden tvivl ved hvad hun laver. Da jeg var hos hende, for at prøve kjoler var hun hudløst ærlig om hvordan, det jeg havde fået på så ud. Hvis kjolen havde et snit, der på ingen måde passede til min krop, sagde hun det. Hvis kjolen virkede for vulgær eller for tilknappet til mig, sagde hun det. Hun lagde ingen fingre i mellem, så jeg er helt tryg ved hende.
At stå her i den kjole, jeg har valgt og betragte mig selv i spejlet, gør alt der her planlægning lidt mere ægte. Jeg ved selvfølgelig godt, at de invitationer vi har sendt ud, også er ægte. Men selve brylluppet kommer pludseligt lidt tættere på. Det bliver lidt mere virkeligt, at jeg rent faktisk har tænkt mig at sige ja til at dele mit liv med Poul.

Jeg er glad for, at jeg for en måned siden blev forfremmet til fundraiser. Den bonus, der fulgte med forfremmelsen, har jeg sat til side til kjolen. Så jeg har fået lige den model jeg vil have, og jeg har mulighed for at få lavet lige præcis de rettelser jeg har lyst til, så kjolen bliver helt perfekt til vores dag.

 -

Nu er der kun en uge tilbage til brylluppet. Jeg glæder mig helt afsindigt meget. Der er styr på alt. Der er faktisk ikke mere jeg kan gøre, andet end at vente.
Tiden er en finurlig størrelse. De sidste 10 måneder siden frieriet er fløjet afsted. Jeg føler stadig at det var i går jeg friede til Poul. Og nu er der 7 dage til vi skal giftes, og det føltes som om, det er en evighed væk. Der er ikke noget, der skal laves, ordnes eller planlægges. Så jeg har ikke andet end træning og bugten til at distrahere mig. Jeg skal også passe på med træningen. Jeg har kjolen hængende herhjemme, så der bliver ikke lavet flere rettelser nu. Jeg må få så meget tid som muligt til at gå med, at sidde ved bugten og meditere, så ventetiden bliver lidt mere udholdelig.

SimsSøndag #53

Fakta
Generation: 1

Antal medlemmer i husstanden: 1

Formue:
- Simoleoner; 1.882
- Grund; 13.077
- Andet; intet 

Point: 1

Efter et par dage i mit nye hus, kan jeg virkelig mærke hvor dejligt, det er at have tag over hovedet, i stedet for at sove under åben himmel. Jeg er så taknemmelig for, at jeg nåede at få sparet så meget sammen, inden vinteren melder sin ankomst, så jeg ikke skal sove udendørs, når kulden kommer. Det gør en enorm forskel for livskvaliteten, at jeg ikke behøver bekymre mig om at fryse ihjel senere på året, eller at blive overvåget mens jeg sover, fordi jeg nu ligger indendørs i mit helt eget hus.

Det er dejligt at være rykket indendørs, men da mit hjem ikke består af andet end det jeg havde, inden jeg fik bygget vægge og tag, så jeg mangler i den grad en skraldespand. Affaldet hober sig til tider op, fordi jeg er dårlig til at samle det sammen, og smide det i de offentlige skraldespande. Og når nu affaldet også er indendørs, så kan jeg i den grad mærke, at det er lidt småklamt. For ikke at sige meget klamt.

Endnu engang får jeg nyheden om, at min chef er yderst tilfreds med mit arbejde, så jeg endnu engang får en forfremmelse. Til forskel for de andre forfremmelser, får jeg nu mulighed for at vælge hvilken retning, jeg ønsker min karriere skal have. På den ene side har jeg mulighed for at gå den politiske vej, så jeg måske på sigt vil kunne blive borgmester. På den anden side, vil jeg kunne arbejde endnu mere med de velgørende formål. Jeg spørger om, jeg må tænke over det et par dage, og det må jeg. Overraskende nok synes jeg, det er et lidt svært valg. For vælger jeg politik, vil jeg kunne få direkte indflydelse på hvordan vores samfund skal være. Men vælger jeg velgørenhed, får jeg mulighed for at kunne bruge min tid på at hjælpe andre.

Jeg ender med at vælge velgørenhed, og min nye titel er Venlig Lobbyist.

Da jeg officielt er forfremmet, vil jeg selvfølgelig fejre det med Poul. Jeg er gået hen og blevet oprigtigt forelsket i ham. Hovedløst forelsket. Den interesse han har vist i mig, og den omsorg og kærlighed han overøser mig med, har gjort mig blød i knæene. Han er en fantastisk mand, og jeg vil blive så lykkelig, hvis jeg kan få lov til at dele resten af mit liv med ham. Derfor vil jeg overraske ham, mens vi fejrer min forfremmelse, og spørge ham om han vil giftes med mig.

Jeg inviterer ham med hen til Myshono Engen, som er den lokale park. Der er så smukt med en masse natur. Og så er der en bygning, hvor man har mulighed for at lave mad. Jeg fortæller ham, at jeg tager nogle madvarer med, og så vil jeg lave et lækkert fest måltid til ham, så vi rigtigt får fejret min forfremmelse. Han protesterer en smule, fordi han ikke mener, jeg skal lave mad, når det er mig, der skal fejres. Jeg formår at få insisteret på en måde, at han til sidst lader mig lave mad.

Da vi har spist vores festmåltid, tager jeg ham med ud i parken og hen til det smukke træ. Jeg fortæller ham, at jeg er så fascineret af det træ, og har været det siden jeg flyttede til byen. På en eller anden måde, ser jeg tryghed og varme i træet, så jeg bruger det som et sted at søge trøst på de hårde dage. Poul tager om mig, og siger han synes det er en smuk tanke. Jeg trækker mig væk fra ham, og kigger ham dybt i øjnene. Jeg kan se forvirring i dem. Det er nok fordi, han ikke kan forstå, hvorfor jeg trækker mig væk fra ham. Jeg går på knæ for ham. Finder den ring jeg har købt til ham frem, og spørger:

”Poul... Vil du gifte dig med mig?”