17. december 2018

17. december

Nisser

Man kan ikke sige Julemand, uden også at sige Nisser.

Historie
Historikerne mener at nissen stammer fra den den romerske husgud La Familiares. Det var en en lille, yndefuld husgud, der passede på huset og ildstedet, så længe familien huskede at ofre og bede til ham.
I Norge var der historier om et væsen, kaldet årmanden. Han boede i en sten, og så længe bonden ofrede til ham, gav han gode råd om fremtiden og gårdens drift. Men kristendommen mente at  disse kætterske husguder, var djævle. De kristne måtte nemlig kun tilbede en gud, og derfor måtte husguderne være djævlens skabninger.  Det betød også at nisserne blev jagtet af kirken med vievand, bål og bønner.

Den skandinaviske nisse passede også på gården, ligesom husguden La Familiares. I Norden hed han Niels Gårdbo, Lille Niels eller tomten, og var en ældre mand, der røg pibe og havde et voldsomt temperament. Han krævede at få serveret sødgrød (forgængeren til Risengrød) hver lørdag, som gengæld for at hjælpe med at passe gården og dyrene. Fik han ikke sin sødgrød, ville han lave ballade. Han kunne finde på at binde køernes haler sammen, ødelægge bondens redskaber, eller endda ty til vold.
Var han meget utilfreds, kunne han endda finde på at rejse, hvilket betød uheld for bonden. Heldet fulgte nemlig gårdboen. Dog kunne en bonde ikke flygte fra sin gårdbo. Hvis bonden flyttede, ville gårdboen flytte med. 

Den første kendte julenisse er fra 1836. Den danske kunstner Constantin Hansen inviterede til en julefest i rom. Festsalen var udsmykket med papirklip, med rød-orange nisser, der dansede om grøden, sloges med katten og drog over Ponte Molles med gaver, for at fejre jul i Rom.
Gæsterne blev så begejstrede. En af gæsterne - Gottlieb Bindesbøll - skrev et brev til sin bror i Danmark, hvor han fortalte om nisserne. Brevet blev trykt i Dansk Kunstblad og derfra spredte skikken med julenisser sig hurtigt.
Inden længe dukkede det lille væsen op i juleeventyr i alle de nordiske lande. I 1858 fik han også en kone, for her kom den første nissepige til verden.
I løbet af 1900-tallet skiftede nissen arbejde. Nu hjalp han ikke længere til på gården, men han var der i mod julemandens hjælper, og hjalp med at lave legetøj til alle de artige børn.

Ekstra fact: Ordet nisse er kæleformen af navnet Niels.

Mit forhold til Nisser
Jeg er vokset op i et hjem, hvor der var meget julepynt. Så der var selvfølgelig også mange nisser i vores hjem. Nisser i alle mulige afskygninger. Gamle nisser min mor har fået af min mormor, inden jeg blev født. Nye nisser som blev købt, når min mor fandt en hun ikke kunne stå for.

Jeg har også altid vidst at nisserne er julemandens hjælpere. Jeg har set en god portion af julefilm, hvor de altid bliver skildret på denne måde. Jeg var også klar over, at nisserne har forskellige arbejdsgaver hos julemanden. F.eks. er er der nogle der er drillenisser, mens andre fremstiller legetøj og der igen er andre til at pakke det ind.
På sin vis, har jeg også hørt om Niels Gårdbo - den tidlige version af nissen - ved at mine bedsteforældre (som bor på en gård) har en nisse boende på loftet, som vi skulle give risengrød den 23. december. Men jeg var ikke klar over, at hvis ikke han fik sit grød, ville han lave ballade.
Men jeg synes det giver god mening, at der så findes drillenisser, når nu det er Niels Gårdbo, der er ophavsmanden.

De sidste par år, har jeg lagt mærke til at det er blevet meget populært, at have en nissedør eller -lem, hvor nissen bor inde. Dét er ikke noget vi i min familie bruger, men jeg synes det ser rigtig hyggeligt ud, hvis der er børn i familien. Så det håber jeg, at kunne få lov til at indføre på et tidspunkt.


Kilder:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar