Titel: Den Usynlige Lesbiske ° (Original: La Lesbienne Invisible) ° Forfatter: Océanerosemarie (På dansk ved: Revka El Baz) ° Forlag: Cobolt ° Sider: 112 ° Udgivelsesår: 2014
"I en ganske ung alder begynder Océanerosemarie at føle sig tiltrukket af piger, men uheldigvis er der ikke nogen, der tror på hende, når hun siger, at hun er lesbisk. Hun passer nemlig ikke til de gængse forestillinger om, hvordan en 'rigtig' lesbisk ser ud og opfører sig. Hendes homoseksualitet er 'usynlig', og hun må kæmpe en brav kamp for at bevise, at hun vitterlig ER lesbisk.
Océanerosemarie tager alle fordomme om lesbiske under kærlig behandling, og ingen går ram forbi, hverken heteroer eller homoseksuelle. Tegneserien er blevet til på baggrund af Océanerosemaries onewomanshow af samme navn, der har gået for fulde huse i halvandet år i Prais. Med sin underfundige og drilske streg og farvelægning giver Sandrine Revel scenerne ekstra bid." - bagsideteksten.
Som jeg beskrev i mit indlæg om BogForum 2018, faldt jeg over "Den Usynlige Lesbiske" i en af boderne, og jeg købte den med hjem, fordi jeg kunne genkende en del af essensen i bagsideteksten. Jeg glædede mig virkelig til at læse den. Dels fordi jeg var sikker på, at selve historien lige ville være noget for mig, og dels fordi jeg håbede på, at kunne blive fanget af tegneserie-formatet.
Nu har jeg fået læst den, og jeg må indrømme, jeg er en lille smule skuffet.
Kort fortalt handler bogen om Océanerosemaries liv som lesbisk. Hvordan hun som ung finder ud af, at hun er tiltrukket af piger i stedet for fyre, hvordan hun bliver mødt af nogle der siger, at hun ikke er 'rigtig' lesbisk, og hvilke piger/kvinder hun finder sammen med i løbet af de 112 sider. Det er sådan set en rigtig god historie, og jeg kan godt lide den. Det er meget rart at læse en bog om homoseksualitet.
Men jeg synes desværre ikke rigtig at bogen lever op til bagsideteksten. I hvert fald ikke den måde, jeg forstod den på. Jeg havde forventet at hun ville gå lidt i dybden med hvilke 'fordomme' hun blev mødt med, når nogle sagde til hende, at hun ikke er 'rigtig' lesbisk. Det er der ikke særlig meget af. Det nævnes blot som talebobler, hvor der står: "Niks. Gu er du ej! Gu er du ej! Gu er du ej!". Der er også kun en enkeltside som viser 'standard-pakken for lesbiske' i forhold til påklædning. Selv efter Océanerosemarie har anskaffet sig 'standard-pakken for lesbiske' er der nogle der siger til hende, at hun ikke er 'rigtig' lesbisk. Og efter det bliver resten af bogen, en fortælling om hendes liv som lesbisk. Hun finder en kæreste. De går fra hinanden igen. Hun går i byen. Hun scorer.
Selvom jeg følte mig lidt snydt, da jeg havde lukket bogen igen, så synes jeg som sagt, at det er en rigtig god historie. Jeg elsker at læse den slags historier, og ville ønske der fandtes flere af dem.
Og jeg nød faktisk at læse den som en tegneserie. Jeg er ikke særligt god til at lave billeder i hovedet selv, så det var virkelig en fornøjelse at jeg ikke behøvede det, da de var på siderne. Og jeg selvom jeg synes det ser skørt ud at alle ansigter i bogen er helt hvide (som i krid-hvide), synes jeg det er nogle skønne tegninger. Nogle steder er tegningerne nok for at bære historien, hvilket jeg vil sige, at jeg overraskende nok også godt kan lide.
Derfor får bogen 3 ud af 5 stjerner fra mig. Det er en god historie og den er flot illustreret. Men den mister altså 2 stjerner, fordi bagsideteksten gav mig nogle forhåbninger, som ikke blev indfriet.