Der er én småkage mere, jeg gerne vil undersøge. Så den er derfor blevet dagens emne.
Historie
Jeg har tidligere nævnt at mange af julens småkager blev stegt i fedt, fordi man frem til midten af 1800-tallet ikke havde ovn i det almindelige danske køkken. Dette skyldtes faktisk, at det var ulovligt, fordi ilden kunne løbe løbsk.
Men da der i midten af 1800-tallet flytter støbejernskomfur med ovn ind i de danske køkkener, kom de bagte småkager til - som bl.a. brunkagen, jødekagen og vaniljekransen.
En af de første opskrifter, der er fundet på vaniljekranse er fra Madam Mangors kogebog fra 1866.
De var store og sprøde. Smagte af ægte vanilje. Og så var de fyldt med knasende mandler.
I dag laves de primært af mel, smør, sukker og vanilje. De har en karakterisk rund form, med et stjerneformet tværsnit.
Mit forhold til vaniljekranse
Det her er en af de eneste (hvis ikke den eneste) julesmåkage jeg godt kan lide. Men det betyder, så derfor også, at jeg elsker den. Virkelig meget. Jeg fik (i kombineret jule- og fødselsdagsgave) en Kenwood Køkken(/røre-)maskine. da jeg fyldte 25 år, som jeg dybest set kun havde ønsket mig, fordi jeg gerne ville til at lave vaniljekranse selv.
Dem laver jeg flittigt hvert år. I år lavede jeg dem sidste lørdag, og det blev til 219 stk. (for jeg er typen der tæller). Jeg kan sagtens købe vaniljekranse og spise dem. Men der er nu noget særligt over nogle man selv har bagt. De smager bedre og man nyder dem lidt mere. Og så bliver jeg altid lidt ekstra stolt, når de bliver serveret for familie og venner, som siger de smager skønt.
 |
| Billeder fra årets bagning af vaniljekranse |
Kilder:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar