BogForum 2018

I går, lørdag, var jeg med til BogForum i BellaCenteret for første gang. Jeg var sammen med en af mine kollegaer, som også elsker bøger. Vi havde købt billetter gennem Esbjerg Bibliotek, så vi var med en bus fra Esbjerg.
Resten af min 'beskrivelse' har jeg delt op i afsnit, som kommer herunder.
Advarsel: Indlægget er ret langt, men jeg havde bare en masse at sige.

Billede taget af: Lotte

Hvordan var min oplevelse?
Jeg havde en fantastisk oplevelse. Så mange bøger og så mange mennesker samlet om bøgerne. Det er for mig noget helt unikt og vidunderligt. Jeg kan virkelig bruge lang tid på bøger. Selvfølgelig i form af læsning, men også i at tale om og kigge på. Derfor synes jeg at BogForum er en fantastisk event.
Jeg har tidligere været på Krimimesse et par gange, så jeg kan ikke helt lade være med at sammenligne de to events, og ud fra det synspunkt er jeg en lille bitte smule skuffet. Jeg synes egentlig ikke skuffet er det rigtige ord, men der findes ikke et bedre ord. Måske ærgerlig, også alligevel ikke. Men det er jeg fordi, jeg synes der er nogle bedre tilbud på bøgerne ved Krimimessen, og flere læseprøver/uddrag. Heldigvis er det ikke denne skuffelse/ærgrelse der fylder mest i mig. Det er alle de dejlige indtryk jeg fik.

Jeg er kæmpe fan af, at Esbjerg Bibliotek arrangerer en bustur. For så skal jeg ikke selv fokusere på at komme fra Jylland til Kbh, jeg skal ikke bruger energi på at finde vej (hvilket bestemt ikke er min stærke side), det er billigere med bussen, end hvad jeg selv ville kunne gøre det til, hvis jeg tog bilen eller toget, og der var sørget for rundstykke på vej til Kbh, og en sandwich på vejen hjem. Jeg vil klart anbefale andre jyder, der kan 'nøjes' med en enkelt dag i Kbh, at tage sådan en bustur.

Jeg er stor fan af Hella Joof, hvilket jeg har skrevet om tidligere. Det er også hende der er den ene inspirations-kilde til mine "Glimmer på kaminhylden"-indlæg. Så at få lov til at stå ansigt-til-ansigt med hende, og få hendes krusedulle i hendes nye bog, var bestemt en skøn oplevelse. At min kollega så var så genial, at tage et billede af Hella og mig, er en kæmpe bonus. Tak for billedet.
Autografen i Hellas nye bog blev skrevet i Gyldendals Merch-bod (dét vender jeg lige tilbage til senere). Da vi gik ved Gyldendals bod overhørte jeg ekspedienten fortælle en anden kunde at der ville være denne signering i deres Merch-bod, og at der til de første ville blive uddelt en original af de tegninger der pryder Hellas nye bog. Så jeg gik om til Merch-boden en halv time før signering, for jeg ville gerne være heldig, og få en original Hella-tegning. Og det fik jeg. Jeg fik selv lov til at vælge i bunken af tegninger, og da jeg så tegningen "Yoga-dag" faldt valget på den.

Det blev ikke til andre signeringer, men jeg er godt tilfreds. For jeg har tidligere haft chancen for at få signeret min "Papmachéreglen", og den chance spildte jeg, desværre.

Lad os lige dvæle lidt ved at Gyldendal havde en Merch-bod. En bod der kun (bortset fra to bøger) sælger merchandise. Jeg er fan. Virkelig. Jeg elsker merchandise, fordi jeg kan godt lide at fremvise de ting, jeg godt kan lide.
I boden blev der solgt t-shirt med grisen fra forside af "Papmachéreglen", og Hellas tegninger fra den nye bog. Der blev solgt t-shirt og krus med citater fra Svend Brinkmanns bøger. Der blev solgt Karen Blixen plakater. Der blev solgt Gyldendal muleposer. Og sikkert også nogle andre ting, jeg ikke fik spottet.

Det blev desværre ikke til særligt mange foredrag/interviews i denne omgang. Men jeg hørte det meste af Preben Kristensens foredrag/interview, og sikke en fantastisk oplevelse. Han kan noget særligt, og han er bestemt en god formidler. Jeg kan godt lide hans tankegang, så jeg tror da at hans bog skal læses på et tidspunkt.
Jeg hørte en lille del af Peter og Anders Lund Madsen. Jeg ville gerne have hørt det i fuld længde, for det er bestemt nogle inspirerende mænd. Ellers hørte jeg brudstykker rundt omkring, hvoraf Ole Henriksen blandt andet var en af dem.
Jeg er lidt ærgerlig over at jeg ikke fik set flere.

Hvad havde jeg med hjem?
Den første bog jeg købte er "Hvis det er os" af Becky Albertalli og Adam Silvera. Da jeg så den bog ville udkomme, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle eje den. Jeg elsker Albertallis måde at skrive på, jeg blev i hvert fald fanget godt og grundigt i "Simonverset" tidligere på året - og jeg kan stadig ikke give slip på det.
Da jeg købte den, fik jeg "All. The. Feels." uddrag fra 13 af de største YA-romaner fra i år og Look Book med en masse sjove facts om bøger og forfattere, lidt quiz og inspiration til læsning samt opskriften på Lara Jeans Chcolate Chip Cookies (som jeg i den grad skal have prøvet af).

Efter det købte jeg Hella Joofs almanak "Dage med mildhed, modgang og mirakler", som jeg virkelig glæder mig til at læse. Sammen med den, fik jeg en original af tegningen "Yoga-dag" fra samme bog.

Hos Modtryk købte jeg Arne Dahls "Indland" fordi det var én af de få bøger, som jeg endnu ikke har læst, hvor jeg fandt et godt tilbud.

Det sidste jeg købte, var ikke noget jeg var gået efter, men som jeg egentlig stødte på ved et tilfælde. Jeg var gået ind i boden "Faraoens Cigarer", fordi jeg så der var merchandise, og som den nørd jeg er, var jeg nødt til at kigge. Jeg fandt en "The Art Of Spiderman Homecoming" bog, men da jeg så at prisen for den var 399 kr., kom jyden op i mig, så den tog jeg ikke med hjem.
Boden var fyldt med nostalgi, for der kunne købes alle de tegneserier jeg læste som barn: Tintin, Lucky Luke, Spirillen, Basserne. Jeg kunne nemt at have købt mig fattig.
Men jeg begrænsede mig til to, fordi jeg faktisk ikke rigtig læser tegneserier længere. Men der kan der forhåbentlig laves om på. Mit valg faldt på en tegneserie-udgave af "Alice i eventyrland", og "Den usynlige lesbiske". Alice købte jeg fordi jeg altid har elsket historien. Den usynlige lesbiske valgte jeg fordi beskrivelsen på bagsiden ramte mig. Jeg er ikke lesbisk (hvilket jeg skrev om i dette indlæg), men fordi jeg godt kan genkende essensen i denne sætning alligevel: "I en ganske ung alder begyndte Océanerosemarie at føle sig tiltrukket af piger, men uheldigvis, er der ikke nogen, der tror på hende, når hun siger, at hun er lesbisk.". Så jeg glæder mig virkelig meget til at læse den, selvom det er en tegneserie. Og jeg håber den kan få mine øjne op for tegneserie-formatet.

Saxo havde også en bod, og i deres bod var der et  lykkehjul man kunne spinde og så enten vinde en e- eller lydbog, gavekort til saxo.com eller medlemskab til Saxo Premium. Både min kollega og jeg drejede hjulet to gange. Første gang lige da vi ankom (Saxos bod var noget af det første vi kom til), og så igen sidst på eftermiddagen.
Jeg vandt to e-bøger (jeg valgte selv at det skulle være e-bog i stedet for lydbog). Den første jeg vandt er Morten Papes "Guds Bedste Børn", og den anden er "Motiv X" af Stefan Anheim. Jeg kunne dog ikke få min kupon-kode til at virke til Stefan Anheim, så har skrevet til Saxo og håber at få den til at virke. Hos Saxo fik jeg en folder over læsevaner anno 2018, som jeg synes er enormt sjov (samtidig med at den er informativ). Jeg synes i hvert fald det er sjovt at se hvor jeg selv ligger i forhold til resten af Danmark.

Udover bøgerne fik jeg 4 muleposer med hjem. Det passer mig glimrende, for jeg elsker muleposer. Jeg er mest glad for den orange mulepose fra Lindhart og Ringhof og Hella Joof muleposen. Men de andre to kan bestemt også bruges.

Skal jeg med igen?
Absolut. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det har været sådan en fed oplevelse, så det skal gentages. Om jeg næste år tager en bustur igen eller om jeg vil finde ud af noget for at være med 2 eller alle 3 dage, har jeg ikke afgjort endnu. Men der er heldigvis god nok tid, til at finde ud af hvad jeg vil næste år.

Er der noget jeg vil gøre anderledes næste år?
Ja, det er der heller ingen tvivl om. For det første vil jeg være anderledes forberedt næste år. Jeg havde fået fat i programmet, og skimtet det hurtigt. Men jeg havde ikke sat mig nogle bestemte ting for øje. Så jeg havde ikke en decideret plan for, hvordan jeg skulle gå rundt og kigge og hvad jeg skulle have med og det er årsagen til, at jeg ikke fik set og hørt særligt mange foredrag/interviews. Og så vil jeg huske drikkevarer hjemmefra - siger jyden i mig.

Og så vil jeg bruge det næste år, på at komme af med min generthed. For hvor er den altså en træls hæmsko.
Da jeg stod i kø til Hella Joof signering, brugte jeg den halve time på at messe (inden i hovedet); "Husk at fortæl hende hvor stor en inspiration hun er. Husk at fortæl hende om "Glimmer på kaminhylden"-listerne du laver en gang om ugen" igen og igen og igen. Hvad gør jeg da det bliver min tur til at få min bog signeret. Jeg siger "Hej. Jeg hedder Louise"..... og ikke mere, udover tak da hun var færdig og fortalte at jeg selv måtte vælge en tegning i bunken. Jeg var enormt træt af mig selv, da jeg gik derfra. Jeg er 26, og jeg kan stadig ikke finde ud af at snakke med folk jeg ser op til.

Hella var ikke den eneste jeg burde have sagt noget til. Jeg vidste at Marie også deltog (og faktisk også gjorde det både fredag og i dag, søndag). Hun havde skrevet på Instagram at hun håbede vi kunne rende ind i hinanden og det synes jeg bestemt kunne være hyggeligt, så jeg svarede at det håbede jeg også. Og det gjorde jeg virkelig (og det gør jeg sådan set stadig). Men da jeg så hende, blev jeg sgu alligevel for genert. Hun stod i kø til udlevering af en gratis bog, og jeg spottede hende da jeg var færdig i en anden bod (måske Politikens Forlags bod), og i stedet for at gå over og hilse på, lod jeg som ingenting, og fulgte bare efter min kollega. Min generthed lige i det her tilfælde bestod i virkeligheden nok af 3 lag.

1) Hvad jeg skal jeg dog kunne sige, som hun synes er interessant nok, så hun ikke synes jeg er en wierdo? 

2) Hun står og snakker med nogle andre, så hvis jeg går der over er jeg bare enormt anmassende og træls. 

3) Hvis jeg går over og snakker med hende, så skal jeg forklare min kollega hvordan jeg kender hende, og hvad vil hun så tænke om mig, når jeg fortæller det er gennem internettet? (det skal lige siges, at min kollega er 50+)

Okay, måske det i virkeligheden er usikkerhed der kommer til udtryk i generthed. Men uanset hvad, så vil jeg arbejde på det, så jeg forhåbentlig tør åbne munden næste år.

Hvad er dine tanker om BogForum? - uanset om du har været der eller ej.

Disney On Ice - Boxen Herning

I lørdags var jeg i Boxen i Herning sammen med min kæreste for at se Disney On Ice. Ingen af os havde set det før, men vi ville begge gerne. Så det gav jeg i julegave, og vi har glædet os lige siden jul.

Showet hed Fortryllende Verdener, og vi vidste ikke rigtigt hvad vi skulle forvente. Udover Disney.

Showet startede kl. 18.30, og til at starte med kom Mickey og Minnie ind på scenen/skøjtebanen. De ville i selskab med Anders And og Fedtmule tage os med en rejse til 4 forskellige verdener.

Første stop på rejsen var Toy Story 3. Vi startede med at se Anders komme ind og lege med Woody og Buzz. Så kom der et sceneskift og Anders' legetøj blev levende. De var der alle sammen. Woody, Buzz, Jessie, Bullseye, Slinky, Basse, Hr. og Fru Potatohea, Rex, Barbie, Ken, Soldaterne og Teddy. Skøjteløberne/skuespillerne spillede flere scener fra filmen, og det var fantastisk.

Derefter gik turen til Den Lille Havfrue. Det var så skønt at se Sebastian, Ariel, Tumle, Prins Erik, Ursula og hendes to klamme ål. Der var lidt færre scener fra denne film, end Toy Story, men de var der, og de var rigtig gode. Vi så Ariel opdage Prins Erik og ville være menneske. Vi så hendes møde med Ursula, så hun kunne få ben, og så hele "Kys hende" sangen.

Efter disse to besøg, var der en kort pause, hvor vi fik en fransk hotdog og popcorn (som vi først spiste da vi kom hjem).

Derefter var det tid til at besøge Biler. Her mødte vi Bumle, Sally, Flora, Ramone og Lynet McQueen. Det var ikke så meget scener fra filmen, men mere bare bilerne der kørte rundt og snakkede. Men det gjorde det ikke til en dårligere oplevelse.

Det sidste stop på rejsen var Arendal og Frost. En rigtig god måde at slutte på. Her var det også scener fra filmen man så, så man fik de vigtigste punkter fra filmen. Som jeg husker det, var det her der var flest sange. Vi mødte Elsa, Anna, Olaf, Christoffer og Hans. Og en masse fede effekter for at vise Arendal og Isslottet.

De 4 stop på rejsen blev pænt bundet sammen af Mickey, Minnie, Anders og Fedtmule. Undervejs var alle stemmer som man ser dem i de danske udgaver af filmene - med nogle få undtagelser.
Skøjteløberne/skuespillerne var enormt talentfulde, så de kunne danse, gå, løbe og hoppe rundt uden at man som sådan tænkte over, at de kørte på skøjter. Jeg var godt klar over, at de kørte på skøjter, men der var flere tidspunkter hvor jeg tænkte, "er der virkelig skøjter på de fødder, sådan som de bevæger sig?"

For mig var det som at se de 4 forskellige film live, hvis det giver mening. Det var som at være med til optagelserne til filmen. Eller næsten som at være en del af det. Hele aftenen - eller de to timer det varede - sad jeg med et kæmpe smil på mit ansigt. Det var en fantastisk oplevelse.
Jeg er vokset op med Disney. Jeg elsker Disney, specielt klassikerne - både Disney Klassikere og Disney Pixar Klassikere. Jeg samler på klassikerne. Det gør mig glad med en god klassiker.

Jeg brugte ikke tid på, at tage en masse billeder. Mit fokus var på at være til stede og nyde oplevelsen. Og det gjorde jeg. Men jeg fik alligevel taget et par billeder af Biler.

Machine Gun Kelly live i Aarhus

Tirsdag den 11 juli 2017, tog jeg med en rigtig god veninde - som også er min kollega - til Aarhus, for at se Machine Gun Kelly.
Det var min veninde-kollega der introducerede mig for Machine Gun Kelly tilbage i 2013, i forbindelse med et skoleforløb vi var på.

Helt kort om Machine Gun Kelly: 

Amerikansk rapper der er kendt for han evne til at levere teksterne i et enormt højt tempo. 

Billede fra Google

Normalt er rap ikke det jeg hører mest, men Machine Gun Kelly ramte noget i mig.

Derfor var det så fedt, at kunne tage med denne veninde-kollega til en af hans koncerter. Det tog ikke mange minutter, at blive enige om vi skulle afsted sammen. Da jeg fik svar på, at jeg kunne holde fri dagen efter, gik der 5 minutter, og så havde vi købt billetterne og planlagt det hele.

Vi tog til Aarhus direkte efter arbejde, og startede med at få noget aftensmad, og så stod resten af aftenen på Machine Gun Kelly!

Det var en super fed oplevelse. Jeg har ikke set ham live før, selvom jeg har hørt meget af hans musik. Mange af hans numre, har rørt mig når jeg har hørt dem hjemme. Men at være ikke mange meter fra ham, mens han fremfører dem, gør virkelig det til noget helt andet. Jeg blev meget mere rørt af "At My Best" den dag, end jeg ellers gør. Man kan høre noget andet i hans stemme, når det er live. Det kunne jeg mærke ind i hjertet og det er virkelig fantastisk.
Jeg kan kun anbefale at man ser en, hvis musik man holder af, live. Bare fordi man får en helt anden oplevelse af det.

Flere gange under hans show tænkte jeg: "Han må have fjeder i benene". Han kunne simpelthen bevæge sig helt vildt på scenen. Han satte sig på hug og rejste sig, hurtigere end jeg har set andre gøre det. Han havde i hvert fald en helt vild energi.

Min veninde-kollega og jeg, valgte at vi ikke ville stå helt oppe foran. Det betød jo så også, at der stod en del mennesker foran os. Størstedelen skulle filme, tage billeder og sende snaps under showet. Det blev jeg irriteret af, for når dem foran mig, valgte at løfte telefonen helt op over hovedet i strakt arm, kunne jeg faktisk ikke se Machine Gun Kelly på scenen, på grund af deres telefon. Jeg kunne derfor vælge at flytte på mig, og dermed også forstyrre dem bag mig, eller jeg kunne vælge at se på ham, gennem deres mobilskærm.
Kan vi ikke godt blive enige om, at hvis man absolut mener det er nødvendigt at tage billeder og film med hjem, som bevis på man har været afsted, så skal man ikke have telefonen oppe over hovedet? Hold den ned foran dig, så du kun forstyrrer dig selv.

Foredrag med Hella Joof

Lad mig starte med lige, at fortælle at jeg altid - som i siden jeg var helt lille pige - har været fascineret af Hella Joof.

Da jeg var barn, og så hende i børnetv, synes jeg hun altid var glad og sød. Det hang fast i mig, efterhånden som jeg voksede op. Jeg bliver altid glad, når jeg ser noget med hende - eller hvis jeg hører hende som en del af Mads og Monopolet.

Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skulle have fat i "Papmaché reglen" da den blev udgivet. Det var lige op til jul, så den kom selvfølgelig på min ønskeliste. Jeg fik den desværre ikke, så jeg har gået og kigget efter den siden. I sidste uge, så jeg, min bogklub havde tilbud på den, så jeg slog til. Den lå i min postkasse i onsdags. Det passede helt perfekt med, at jeg i går aftes skulle til et foredrag, der hedder "Lykken i følge Hella Joof".


Det var et helt fantastisk foredrag, og jeg nød hvert minut af de to timer. Hun fremstod helt på samme måde, som jeg husker at have set hende i diverse børneprogrammer. Et smil på læben, sjove historier og rigtig god til at fortælle.
Hun fortalte om, hvad hun har gjort for at blive lykkelig. Jeg sugede til mig. Ikke fordi jeg er ulykkelig, men fordi jeg altid kan bruge flere tips og tricks til et bedre liv.
Inden foredraget havde jeg smuglæst i bogen - havde ikke rigtig tid til andet, end hurtigt at skimte - så noget af det hun sagde, havde jeg stiftet bekendtskab med. Alligevel var det helt fantastisk, at høre hende fortælle om det.

Mange af hendes leveregler, ved jeg allerede nu, at jeg kommer til at tage til mig. Ikke sådan at jeg nu skal leve mit liv anderledes, men fordi jeg kommer til, at kigge på mit liv fra et andet perspektiv.
Hun har i hvert fald inspireret mig til, en type indlæg jeg kommer til, at lave med jævne mellemrum. Men det vil jeg fortælle mere om, når jeg laver det første indlæg.