I uge 26 havde jeg ferie, og det var rigtig dejligt. Men jeg må indrømme at jeg synes det har været hårdt at komme tilbage på arbejde efter ferien.
Den 1. juli blev organiseringen på min arbejdsplads ændret, så der var mange nye ting, jeg skulle sætte mig ind i mandag efter min ferie. Så i uge 27 og 28 har jeg brugt meget energi på at være på arbejde. Jeg har været så ualmindeligt træt. Hvilket har gjort at mit humør heller ikke har været helt i toppen. Jeg synes det har været to meget lange uger.
I sidste SundhedsSøndag nævnte jeg Jeanettes Endomondo-udfordring om at gå så meget som muligt. Jeg nåede ikke rigtig at få gået de sidste par dage, fordi jeg var så træt. Træningen har også været minimal i de her to uger. Men jeg har trænet minimum én gang pr. uge, så jeg stadig holder mit mål om at træne alle uger i 2018. Har klaret 28 uger i streg nu, så er stolt og ikke i tvivl om, at jeg når i mål med det.
I uge 27 var det en lille smule svært kun at spise efter min kostplan. Specielt fordi jeg var så træt, så har jeg røget i en masse sukkerfælder. Jeg ved jo godt at det ikke hjælper på trætheden, men jeg røg i og jeg vil ikke have dårlig samvittighed over det. I det øjeblik jeg røg i fælden, havde jeg brug for det. Derfor var det heller ikke helt overraskende da vægten fra uge 26 til 27 gik 300 g op.
Her i denne her uge, har det været meget nemmere at holde kosten. Vægten er derfor fra uge 27 til 28 gået 600 g ned, så i alt har jeg tabt 300 g på disse to uger. Det er jeg stolt af, fordi jeg havde forventet noget andet.
En arbejdsuge mere, og så har jeg en uges sommerferie. Det ser jeg virkelig frem til. Selvom jeg næsten lige har haft ferie, synes jeg at jeg trænger til at trække stikket igen. Her i weekenden har jeg fået sovet ud, så jeg kan mærke at energiniveauet igen er ved at vende, så den kommende uge bliver ikke lige så træls som de to foregående uger.
I mandags kom der ikke et "Glimmer på kaminhylden"-indlæg. Ene og alene af den grund, at jeg har været så træt. Så det kommer i morgen, hvor det så bliver et to-i-en-indlæg, for både uge 27 og 28.
Viser opslag med etiketten Træning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Træning. Vis alle opslag
15. juli 2018
1. juli 2018
SundhedsSøndag #4
I denne her uge har jeg haft ferie og det har været rigtig dejligt. Men selvom jeg har haft ferie har jeg ikke fået spillet, så meget Sims som jeg havde håbet på. Eller ihvertfald som jeg havde forestillet mig at jeg ville gøre i min ferie, eftersom jeg havde købt Årstider. Jeg har derfor stadig ikke prøvet mere end forår. Derfor er denne søndag indlæg ikke SimsSøndag. Derfor er det endnu et SundhedsSøndag.
Efter at have haft to uger med en masse usundt, fordi jeg har fejret afslutningen af min akademiuddannelse, har jeg haft en uge hvor indtaget mad har været almindelig hverdag. Det har virkelig været rart, at jeg nemt har kunnet vende tilbage til at spise min morgenmad, frokost og aftensmad, samt tre mellemmåltider, uden at skulle bruge en masse tid på det. Det har også været rart at give kroppen de gode ting igen. For noget tid siden ændret jeg min ugentlige veje-dag til fredag og derfor var jeg selvfølgelig på vægten i fredags. I mine to fejrings-uger tog jeg en lille smule på i vægt, hvilket jeg havde det okay, med fordi der også skal være plads til at fejre. Men efter en uge med almindelig kost-hverdag er vægten dog gået ned igen - med 1,7 kg.
I denne her uge har jeg været en del af en Endomondo-udfordring sammen med Jeanette. Den udfordring har gået ud på at gå eller løbe så mange kilometer som muligt. Derfor har jeg hver dag i min ferie gået en lang tur. Enten ude i naturen, hvor jeg virkelig fik frisk luft til hjernen og ren terapi til sjælen. Eller på løbebåndet i motionscentret. Begge dele har været rart. Der ingen tvivl om at disse daglige gåture har været en stor del af, at vægten igen er gået ned.
Og hvor har jeg dog nydt at have tiden til at få gået om formiddagen eller midt på dagen i stedet for først om aftenen efter en lang arbejdsdag.
Efter at have haft to uger med en masse usundt, fordi jeg har fejret afslutningen af min akademiuddannelse, har jeg haft en uge hvor indtaget mad har været almindelig hverdag. Det har virkelig været rart, at jeg nemt har kunnet vende tilbage til at spise min morgenmad, frokost og aftensmad, samt tre mellemmåltider, uden at skulle bruge en masse tid på det. Det har også været rart at give kroppen de gode ting igen. For noget tid siden ændret jeg min ugentlige veje-dag til fredag og derfor var jeg selvfølgelig på vægten i fredags. I mine to fejrings-uger tog jeg en lille smule på i vægt, hvilket jeg havde det okay, med fordi der også skal være plads til at fejre. Men efter en uge med almindelig kost-hverdag er vægten dog gået ned igen - med 1,7 kg.
I denne her uge har jeg været en del af en Endomondo-udfordring sammen med Jeanette. Den udfordring har gået ud på at gå eller løbe så mange kilometer som muligt. Derfor har jeg hver dag i min ferie gået en lang tur. Enten ude i naturen, hvor jeg virkelig fik frisk luft til hjernen og ren terapi til sjælen. Eller på løbebåndet i motionscentret. Begge dele har været rart. Der ingen tvivl om at disse daglige gåture har været en stor del af, at vægten igen er gået ned.
Og hvor har jeg dog nydt at have tiden til at få gået om formiddagen eller midt på dagen i stedet for først om aftenen efter en lang arbejdsdag.
Det er selvfølgelig blevet rigtig varmt igen, og derfor har jeg også været i isen. Vi har fået vaffelis, is-pinde og isbar i løbet af ugen. Men i stedet for at overspise, har jeg skiftet en af mine mellemmåltider uden med is. Derudover er det meste af det is vi spiser Easis.
Der her også været tid til et glas Cocio-milkshake.
Så selvom jeg er vendt tilbage til kost-hverdagen, så har jeg kunnet mærke, at jeg har haft ferie, og det har været helt fantastisk.
Der her også været tid til et glas Cocio-milkshake.
Så selvom jeg er vendt tilbage til kost-hverdagen, så har jeg kunnet mærke, at jeg har haft ferie, og det har været helt fantastisk.
3. juni 2018
SundhedsSøndag #3
Jeg føler igen ikke at der er det store at berette i forhold til hvordan jeg har haft levet efter min sundere livsstil i den her uge. Men det er der rent faktisk, når jeg gennemtænker det.
Jeg har fundet en rigtig god måde, at holde mig til min PCOS Kostplan. Det er det, der er grunden til, at jeg føler, jeg ikke har meget at berette.
Vi har fået en god rutine med madpakke, som faktisk er stor og mættende. Jeg har lært at få spist morgenmad inden jeg tager på arbejde, og det har vi også fået en god rutine med.
Aftensmad kører også helt perfekt. Vi laver en ugentlig madplan, hvor vi primært kører efter opskrifter fra "Diætistens Low Carb". I forhold til mellemmåltiderne har vi fundet frem til, hvad der virker for os hver især. Og så er vi ved at have godt styr på, hvordan vi kan bytte rundt, så vi stadig får det 'rigtige'. Dermed ikke sagt at jeg ikke har vilde sukker-cravings ind i mellem. For det har jeg. Heldigvis har jeg også nogle forskellige redskaber til at håndtere det. I løbet af ugen, har jeg spist noget Easis-chokolade, drukket Easis Kakao og Pepsi Max.
F.eks. har vi i løbet af denne her uge skiftet et aftens-mellemmåltid ud med en Easis-pindeis. Det fungerer godt. Faktisk så godt at jeg ikke tænker særlig meget over det længere. Det føles som om det er blevet rutine. Det er rart.
Her i weekenden er det dog ikke blevet overholdt. Vi har ikke været hjemme, fordi vi har været til en fødselsdag i Nordjylland. Derfor er der blevet spist noget andet, noget mere og lidt mere usundt. Jeg har det godt med det. For selvom kostplanen ikke er blevet overholdt, har jeg tænkt over hvad og hvor meget jeg spiste. Jeg tænkte "Er jeg sulten, eller har jeg lyst til at spise, fordi maden er der" - det hjalp mig meget.
I løbet af den her uge, har jeg igen været til Yoga. Det har jeg været tre gange nu, og jeg elsker det. De 85 minutter jeg bruger på det, er så godt givet ud. Jeg får brugt min krop på en anden måde end ved alminde træning i motionscenteret. Jeg får trukket vejret dybt ned i maven. Jeg har clearet hjernen for alle mine tanker i de 85 minutter. Når 'timen' er overstået har jeg en helt fantastisk fornemmelse i kroppen. Jeg kan ikke beskrive det. Det føles godt. Jeg føler mig godt tilpas og afslappet. Lettet. Det er skønt.
Heldigvis er der Yoga indtil slutningen af juni inden vi holder sommerferie. Håber sådan at jeg også kan gå til det efter sommerferien.
Inden jeg tog til Yoga var i motionscenteret en time. Det betyder at jeg i forhold til mit mål om at træne alle uger i 2018, har jeg nu gennemført 22 uger. Da jeg skrev det på min tavle, gik det på for mig, at jeg er tæt på at have trænet alle uger i et halvt år. Wauw, jeg synes det er lidt vildt. Men det gør mig også glad. Det betyder, at jeg klarer det godt.
Denne her uge har også budt på afslutning af 30 dages lår-udfordring, som jeg har deltaget i sammen med bl.a. Louise. Det har været hårdt at komme igennem de sidste 8-10 dage. Lårene har kunnet mærke det. Men selvom det har været hårdt, har det været rart at få det gjort. Det har virkelig været dejligt, at få krydset de daglige øvelser af det udprintede billede.
Da udfordringen gik ud på, at få tyndere lår, valgte jeg (mest for sjovt) at måle omkredsen på mit lår da udfordringen startede, og igen da den sluttede. I løbet af de 30 dage er omkredsen på mit lår blevet 6 cm mindre. Det havde jeg på inden måde forventet, men jeg er da glad for det. Så har det hårde arbejde båret frugt.
Afslutningen på en udfordring, har også været starten på en ny. Denne gang er det 30 dage med armøvelser. Det virker rigtig spændende. Jeg er i hvert fald optimistisk.
Jeg har fundet en rigtig god måde, at holde mig til min PCOS Kostplan. Det er det, der er grunden til, at jeg føler, jeg ikke har meget at berette.
Vi har fået en god rutine med madpakke, som faktisk er stor og mættende. Jeg har lært at få spist morgenmad inden jeg tager på arbejde, og det har vi også fået en god rutine med.
Aftensmad kører også helt perfekt. Vi laver en ugentlig madplan, hvor vi primært kører efter opskrifter fra "Diætistens Low Carb". I forhold til mellemmåltiderne har vi fundet frem til, hvad der virker for os hver især. Og så er vi ved at have godt styr på, hvordan vi kan bytte rundt, så vi stadig får det 'rigtige'. Dermed ikke sagt at jeg ikke har vilde sukker-cravings ind i mellem. For det har jeg. Heldigvis har jeg også nogle forskellige redskaber til at håndtere det. I løbet af ugen, har jeg spist noget Easis-chokolade, drukket Easis Kakao og Pepsi Max.
F.eks. har vi i løbet af denne her uge skiftet et aftens-mellemmåltid ud med en Easis-pindeis. Det fungerer godt. Faktisk så godt at jeg ikke tænker særlig meget over det længere. Det føles som om det er blevet rutine. Det er rart.
Her i weekenden er det dog ikke blevet overholdt. Vi har ikke været hjemme, fordi vi har været til en fødselsdag i Nordjylland. Derfor er der blevet spist noget andet, noget mere og lidt mere usundt. Jeg har det godt med det. For selvom kostplanen ikke er blevet overholdt, har jeg tænkt over hvad og hvor meget jeg spiste. Jeg tænkte "Er jeg sulten, eller har jeg lyst til at spise, fordi maden er der" - det hjalp mig meget.
I løbet af den her uge, har jeg igen været til Yoga. Det har jeg været tre gange nu, og jeg elsker det. De 85 minutter jeg bruger på det, er så godt givet ud. Jeg får brugt min krop på en anden måde end ved alminde træning i motionscenteret. Jeg får trukket vejret dybt ned i maven. Jeg har clearet hjernen for alle mine tanker i de 85 minutter. Når 'timen' er overstået har jeg en helt fantastisk fornemmelse i kroppen. Jeg kan ikke beskrive det. Det føles godt. Jeg føler mig godt tilpas og afslappet. Lettet. Det er skønt.
Heldigvis er der Yoga indtil slutningen af juni inden vi holder sommerferie. Håber sådan at jeg også kan gå til det efter sommerferien.
Inden jeg tog til Yoga var i motionscenteret en time. Det betyder at jeg i forhold til mit mål om at træne alle uger i 2018, har jeg nu gennemført 22 uger. Da jeg skrev det på min tavle, gik det på for mig, at jeg er tæt på at have trænet alle uger i et halvt år. Wauw, jeg synes det er lidt vildt. Men det gør mig også glad. Det betyder, at jeg klarer det godt.
Denne her uge har også budt på afslutning af 30 dages lår-udfordring, som jeg har deltaget i sammen med bl.a. Louise. Det har været hårdt at komme igennem de sidste 8-10 dage. Lårene har kunnet mærke det. Men selvom det har været hårdt, har det været rart at få det gjort. Det har virkelig været dejligt, at få krydset de daglige øvelser af det udprintede billede.
Da udfordringen gik ud på, at få tyndere lår, valgte jeg (mest for sjovt) at måle omkredsen på mit lår da udfordringen startede, og igen da den sluttede. I løbet af de 30 dage er omkredsen på mit lår blevet 6 cm mindre. Det havde jeg på inden måde forventet, men jeg er da glad for det. Så har det hårde arbejde båret frugt.
Afslutningen på en udfordring, har også været starten på en ny. Denne gang er det 30 dage med armøvelser. Det virker rigtig spændende. Jeg er i hvert fald optimistisk.
21. maj 2018
SundhedsSøndag #2
... på en mandag. Jeg har været hjemme siden onsdag, for at skrive på mit afgangsprojekt. Derfor er dagene godt nok gledet sammen for mig. Det gik derfor op for mig i morges, at i dag er det mandag, så jeg nåede slet ikke at få udgivet dette indlæg i går. Men det gør jeg nu.
For denne her uge er der ikke meget spændende at berette, i forhold til min sundere livsstil.
Jeg har (som sagt) haft en del skrive-dage i forbindelse med mit afgangsprojekt. Derfor har jeg sovet lidt længere, gået lidt senere i seng og ikke helt fået spist som jeg skulle. Der er røget noget (for ikke at sige en del) chokolade ned. Der er blive slikket og chipset en del også. Men jeg har haft det okay med det. Jeg har været mere fokuseret på at få skrevet mit projekt.
Egentlig ville jeg (hvis jeg havde skrevet indlægget i går) have skrevet at jeg var spændt på hvad vægten sagde til denne her uge, hvor jeg ikke er gået op i alt det her. Men jeg var på vægten i morges, og den overraskede mig med at jeg havde tabt 500 g.
Dog kan jeg berette at jeg for første gang - og så endda to gange - har været til hold i motionscenteret.
Det startede allerede mandag, hvor jeg tog til Hit Fit Dance. Det var skideskægt. Det er dans i en times tid. Og man får virkelig rørt sig. Hold op hvor fik jeg sved på panden. Desværre var det 3. sidste gang inden der bliver holdt sommerferie. Desværre fordi 1) der går et godt stykke tid inden jeg kan deltage igen, og 2) fordi det er et holdt hvor man lærer noget i løbet af "året". Det vil sige alle de andre deltagere (udover min kæreste og jeg) kunne alle dansene, så det var ikke alt der var lige nemt at følge med i. Så jeg melder mig ikke til flere hold af dette inden sommerferien, men hvis det passer (de kender ikke træningstidspunktet efter sommerferien) med at jeg kan nå det efter arbejde, så skal jeg klart være med til det. Hold kæft hvor var det sjovt, selvom det var svært.
Torsdag var jeg så endnu en gang til hold-træning. Denne gang var det Yoga. Jeg har i længe gået med tanken om at prøve yoga, for at få styrket både krop og sind. Min kæreste tog til Tabata fra kl. 17-18, og så var vi begge til Yoga fra 18 - 19.25. Mens der var Tabata tog en tur på løbebåndet, cyklen og lavede mine øvelser fra 30 dages lår-udfordring.
Inden vi tog afsted var jeg lidt skeptisk omkring at yogaen ville være næsten halvanden time. Jeg synes det virkede som lang tid. Men da klokken var 19.25 og der blev sagt "tak for i dag", føltes det slet ikke som om, der var gået så lang tid.
Jeg kan helt ærligt sige, at melde mig til Yoga var det bedste jeg (træningsmæssigt) har gjort for mig selv i længe. Dels fordi jeg i 85 minutter ikke fokuserede/tænkte på andet end at udføre øvelserne korrekt og min vejrtrækning. Jeg fik koblet 100 % fra alt der hedder arbejde og projektskrivning. Det i sig selv var rart. Det handler om at gøre alt langsomt, og når jeg laver nogle øvelser langsomt, kan jeg virkelig mærke hvor meget min krop er i stand til. Hvor stærk den er, og hvor smidig den faktisk stadig er. Det er heller ikke sidste gang jeg deltager i yoga. Det er desværre også ved at slut på sæsonen hvad angår yoga, men jeg har meldt mig til de sidste to gange også (de næste to torsdage), og så håber jeg tidspunktet bliver det samme efter sommerferien. Det her vil jeg bestemt gerne dyrke noget mere.
For denne her uge er der ikke meget spændende at berette, i forhold til min sundere livsstil.
Jeg har (som sagt) haft en del skrive-dage i forbindelse med mit afgangsprojekt. Derfor har jeg sovet lidt længere, gået lidt senere i seng og ikke helt fået spist som jeg skulle. Der er røget noget (for ikke at sige en del) chokolade ned. Der er blive slikket og chipset en del også. Men jeg har haft det okay med det. Jeg har været mere fokuseret på at få skrevet mit projekt.
Egentlig ville jeg (hvis jeg havde skrevet indlægget i går) have skrevet at jeg var spændt på hvad vægten sagde til denne her uge, hvor jeg ikke er gået op i alt det her. Men jeg var på vægten i morges, og den overraskede mig med at jeg havde tabt 500 g.
Dog kan jeg berette at jeg for første gang - og så endda to gange - har været til hold i motionscenteret.
Det startede allerede mandag, hvor jeg tog til Hit Fit Dance. Det var skideskægt. Det er dans i en times tid. Og man får virkelig rørt sig. Hold op hvor fik jeg sved på panden. Desværre var det 3. sidste gang inden der bliver holdt sommerferie. Desværre fordi 1) der går et godt stykke tid inden jeg kan deltage igen, og 2) fordi det er et holdt hvor man lærer noget i løbet af "året". Det vil sige alle de andre deltagere (udover min kæreste og jeg) kunne alle dansene, så det var ikke alt der var lige nemt at følge med i. Så jeg melder mig ikke til flere hold af dette inden sommerferien, men hvis det passer (de kender ikke træningstidspunktet efter sommerferien) med at jeg kan nå det efter arbejde, så skal jeg klart være med til det. Hold kæft hvor var det sjovt, selvom det var svært.
Torsdag var jeg så endnu en gang til hold-træning. Denne gang var det Yoga. Jeg har i længe gået med tanken om at prøve yoga, for at få styrket både krop og sind. Min kæreste tog til Tabata fra kl. 17-18, og så var vi begge til Yoga fra 18 - 19.25. Mens der var Tabata tog en tur på løbebåndet, cyklen og lavede mine øvelser fra 30 dages lår-udfordring.
Inden vi tog afsted var jeg lidt skeptisk omkring at yogaen ville være næsten halvanden time. Jeg synes det virkede som lang tid. Men da klokken var 19.25 og der blev sagt "tak for i dag", føltes det slet ikke som om, der var gået så lang tid.
Jeg kan helt ærligt sige, at melde mig til Yoga var det bedste jeg (træningsmæssigt) har gjort for mig selv i længe. Dels fordi jeg i 85 minutter ikke fokuserede/tænkte på andet end at udføre øvelserne korrekt og min vejrtrækning. Jeg fik koblet 100 % fra alt der hedder arbejde og projektskrivning. Det i sig selv var rart. Det handler om at gøre alt langsomt, og når jeg laver nogle øvelser langsomt, kan jeg virkelig mærke hvor meget min krop er i stand til. Hvor stærk den er, og hvor smidig den faktisk stadig er. Det er heller ikke sidste gang jeg deltager i yoga. Det er desværre også ved at slut på sæsonen hvad angår yoga, men jeg har meldt mig til de sidste to gange også (de næste to torsdage), og så håber jeg tidspunktet bliver det samme efter sommerferien. Det her vil jeg bestemt gerne dyrke noget mere.
7. marts 2018
Medlem af motionscenteret i et år
Den 7. marts 2017 købte jeg et medlemsskab i mit lokale motionscenter. Da jeg bor i en lille landsby hedder det ikke fitness men motionscenter. Og nu er der allerede gået et år - jeg synes det er helt vildt at tænke på.
Havde du spurgt 18-årige eller 23-årige Louise om hun nogensinde ville melde sig ind i et fitnesscenter, ville svaret have været nej eller aldrig i livet. Det var virkelig sådan jeg havde det. Ikke fordi jeg ikke kan lide motion, for jeg har tidligere været gymnast, og jeg kan egentlig godt lide at få brugt kroppen. Men fordi, tanken om at skulle hen i et center, og bruge de der maskiner, var så langt væk, som noget kunne være. Og så var jeg af den overbevisning, at jeg ikke ville kunne finde ud af at bruge maskinerne korrekt, så jeg ville se helt fjollet ud. Derfor var det nemmere, at lade være med at være medlem.
Jeg blev overtalt, da min kæreste flyttede ind hos mig, og alligevel skulle være medlem i det logkale motionscenter. Jeg kunne da lige tage med til prøvetime, og gik det helt galt kunne jeg springe fra. Det gjorde jeg ikke. Så jeg blev medlem, fordi jeg har min 'støttepædagog' - min kæreste - som gerne hjælper hvis jeg er i tvivl om noget. Plus jeg har min langdistance-træningsmakker Jeanette, som er en fantastisk inspiration og motivation. Selvom hun bor på Fyn, gør hun træningen sjovere for mig. Tak Jeanette!
Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan finde ud af maskinerne. Og som tiden går, bliver jeg bedre til dem. I dag kan jeg bruge dem bedre end jeg kunne for et år siden. Og får dem brugt.
I sommers lavede jeg nogle ugentlige mål for mig selv, i forbindelse med, at jeg aktivt ville levere et sundere liv. Et af de mål, var at være henne og træne minimum 2 timer pr. uge. De fleste uger, lykkedes det at træne mellem 2 og 4 timer. Nogle enkelte uger mere og nogle enkelte uger mindre. Men jeg er tilfreds. Jeg får brugt træningscenteret, og jeg får brugt min krop.
Der er klart sket nogle ændringer i løbet af mit år, som medlem.
For det første, så har jeg ændret indstilling til motionscentre i forhold til, at jeg passer ind. Det gør jeg. Det gør alle. Man gør det man kan, og resten lader man nogle andre om. I lang tid brugte jeg stort set kun konditionstrænings-maskinerne, og så gik jeg hjem igen. Men efterhånden er jeg begyndt også at styrketræne, og også lave øvelser uden maskiner.
For det andet, så kan jeg mærke at min krop har ændret sig. Måske ikke så meget af udseende (endnu), men mere i hvordan jeg har det. En af de vigtigste ting for mig, er at jeg ikke længere får krampe i mine lægmuskler, når jeg går. Det lyder som en lille ting, men der er næsten ikke noget værre, end krampe i lægmusklen. Det satte hurtigt en stopper for, at jeg kunne gå lange ture - eller bare i det hele taget gå meget. Det var helt afsindigt hårdt for mig, at bruge crosstraineren i starten, så den brugte jeg slet ikke. Det samme med løbebåndet, så det blev i begrænset omfang. Nu kan jeg stå en halv time på crosstraineren uden problemer, og løbebåndet driller heller ikke mere. Jeg er sågar begyndt på projekt Løb-5-km (som vi må se om lykkedes).
For det tredje er jeg heller ikke i tvivl om, at der skal mere til at jeg mister pusten. Min kondition har virkelig rykket sig. Jeg synes ikke længere det er hårdt at gå de 500 meter ned til købmanden, eller de 2 x 12 trin der er op til 1. salen på mit arbejde.
Jeg er simpelthen gået hen og blevet så glad for mit medlemsskab i motionscenteret, at jeg:
- har fået et Garmin Forerunner (det er et løbeur, men kan også bruges til andet træning) i fødselsdagsgave.
- har købt en rigtig sportstaske fra Adidas (som jeg elsker helt afsindigt meget)
- har købt et Miiego trænings-headset
- har købt nogle gode sportsbh'er og træningsbukser fra Reebok
- synes det er sjovt at tage i motionscenteret
- ser frem til at komme om og få brugt kroppen
- ved det hjælper at træne, hvis humøret er lavt, jeg føler mig stresset eller er vred
- synes udfordringer som "30 Days Butt Lift Challenge" er enormt sjove at deltage i
Der er sket meget med mig i det sidste år (på træningsfronten). Jeg ser frem til næste år, hvor der forhåbentlig også vil være en udvikling. Jeg tør ikke forvente, der sker lige så meget, men jeg ser frem til det uanset hvor meget eller lidt der sker.
Havde du spurgt 18-årige eller 23-årige Louise om hun nogensinde ville melde sig ind i et fitnesscenter, ville svaret have været nej eller aldrig i livet. Det var virkelig sådan jeg havde det. Ikke fordi jeg ikke kan lide motion, for jeg har tidligere været gymnast, og jeg kan egentlig godt lide at få brugt kroppen. Men fordi, tanken om at skulle hen i et center, og bruge de der maskiner, var så langt væk, som noget kunne være. Og så var jeg af den overbevisning, at jeg ikke ville kunne finde ud af at bruge maskinerne korrekt, så jeg ville se helt fjollet ud. Derfor var det nemmere, at lade være med at være medlem.
Jeg blev overtalt, da min kæreste flyttede ind hos mig, og alligevel skulle være medlem i det logkale motionscenter. Jeg kunne da lige tage med til prøvetime, og gik det helt galt kunne jeg springe fra. Det gjorde jeg ikke. Så jeg blev medlem, fordi jeg har min 'støttepædagog' - min kæreste - som gerne hjælper hvis jeg er i tvivl om noget. Plus jeg har min langdistance-træningsmakker Jeanette, som er en fantastisk inspiration og motivation. Selvom hun bor på Fyn, gør hun træningen sjovere for mig. Tak Jeanette!
Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan finde ud af maskinerne. Og som tiden går, bliver jeg bedre til dem. I dag kan jeg bruge dem bedre end jeg kunne for et år siden. Og får dem brugt.
I sommers lavede jeg nogle ugentlige mål for mig selv, i forbindelse med, at jeg aktivt ville levere et sundere liv. Et af de mål, var at være henne og træne minimum 2 timer pr. uge. De fleste uger, lykkedes det at træne mellem 2 og 4 timer. Nogle enkelte uger mere og nogle enkelte uger mindre. Men jeg er tilfreds. Jeg får brugt træningscenteret, og jeg får brugt min krop.
Der er klart sket nogle ændringer i løbet af mit år, som medlem.
For det første, så har jeg ændret indstilling til motionscentre i forhold til, at jeg passer ind. Det gør jeg. Det gør alle. Man gør det man kan, og resten lader man nogle andre om. I lang tid brugte jeg stort set kun konditionstrænings-maskinerne, og så gik jeg hjem igen. Men efterhånden er jeg begyndt også at styrketræne, og også lave øvelser uden maskiner.
For det andet, så kan jeg mærke at min krop har ændret sig. Måske ikke så meget af udseende (endnu), men mere i hvordan jeg har det. En af de vigtigste ting for mig, er at jeg ikke længere får krampe i mine lægmuskler, når jeg går. Det lyder som en lille ting, men der er næsten ikke noget værre, end krampe i lægmusklen. Det satte hurtigt en stopper for, at jeg kunne gå lange ture - eller bare i det hele taget gå meget. Det var helt afsindigt hårdt for mig, at bruge crosstraineren i starten, så den brugte jeg slet ikke. Det samme med løbebåndet, så det blev i begrænset omfang. Nu kan jeg stå en halv time på crosstraineren uden problemer, og løbebåndet driller heller ikke mere. Jeg er sågar begyndt på projekt Løb-5-km (som vi må se om lykkedes).
For det tredje er jeg heller ikke i tvivl om, at der skal mere til at jeg mister pusten. Min kondition har virkelig rykket sig. Jeg synes ikke længere det er hårdt at gå de 500 meter ned til købmanden, eller de 2 x 12 trin der er op til 1. salen på mit arbejde.
Jeg er simpelthen gået hen og blevet så glad for mit medlemsskab i motionscenteret, at jeg:
- har fået et Garmin Forerunner (det er et løbeur, men kan også bruges til andet træning) i fødselsdagsgave.
- har købt en rigtig sportstaske fra Adidas (som jeg elsker helt afsindigt meget)
- har købt et Miiego trænings-headset
- har købt nogle gode sportsbh'er og træningsbukser fra Reebok
- synes det er sjovt at tage i motionscenteret
- ser frem til at komme om og få brugt kroppen
- ved det hjælper at træne, hvis humøret er lavt, jeg føler mig stresset eller er vred
- synes udfordringer som "30 Days Butt Lift Challenge" er enormt sjove at deltage i
Der er sket meget med mig i det sidste år (på træningsfronten). Jeg ser frem til næste år, hvor der forhåbentlig også vil være en udvikling. Jeg tør ikke forvente, der sker lige så meget, men jeg ser frem til det uanset hvor meget eller lidt der sker.
Abonner på:
Opslag (Atom)



