Medlem af motionscenteret i et år

Den 7. marts 2017 købte jeg et medlemsskab i mit lokale motionscenter. Da jeg bor i en lille landsby hedder det ikke fitness men motionscenter. Og nu er der allerede gået et år - jeg synes det er helt vildt at tænke på.

Havde du spurgt 18-årige eller 23-årige Louise om hun nogensinde ville melde sig ind i et fitnesscenter, ville svaret have været nej eller aldrig i livet. Det var virkelig sådan jeg havde det. Ikke fordi jeg ikke kan lide motion, for jeg har tidligere været gymnast, og jeg kan egentlig godt lide at få brugt kroppen. Men fordi, tanken om at skulle hen i et center, og bruge de der maskiner, var så langt væk, som noget kunne være. Og så var jeg af den overbevisning, at jeg ikke ville kunne finde ud af at bruge maskinerne korrekt, så jeg ville se helt fjollet ud. Derfor var det nemmere, at lade være med at være medlem.

Jeg blev overtalt, da min kæreste flyttede ind hos mig, og alligevel skulle være medlem i det logkale motionscenter. Jeg kunne da lige tage med til prøvetime, og gik det helt galt kunne jeg springe fra. Det gjorde jeg ikke. Så jeg blev medlem, fordi jeg har min 'støttepædagog' - min kæreste - som gerne hjælper hvis jeg er i tvivl om noget. Plus jeg har min langdistance-træningsmakker Jeanette, som er en fantastisk inspiration og motivation. Selvom hun bor på Fyn, gør hun træningen sjovere for mig. Tak Jeanette!
Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan finde ud af maskinerne. Og som tiden går, bliver jeg bedre til dem. I dag kan jeg bruge dem bedre end jeg kunne for et år siden. Og får dem brugt.

I sommers lavede jeg nogle ugentlige mål for mig selv, i forbindelse med, at jeg aktivt ville levere et sundere liv. Et af de mål, var at være henne og træne minimum 2 timer pr. uge. De fleste uger, lykkedes det at træne mellem 2 og 4 timer. Nogle enkelte uger mere og nogle enkelte uger mindre. Men jeg er tilfreds. Jeg får brugt træningscenteret, og jeg får brugt min krop.

Der er klart sket nogle ændringer i løbet af mit år, som medlem.
For det første, så har jeg ændret indstilling til motionscentre i forhold til, at jeg passer ind. Det gør jeg. Det gør alle. Man gør det man kan, og resten lader man nogle andre om. I lang tid brugte jeg stort set kun konditionstrænings-maskinerne, og så gik jeg hjem igen. Men efterhånden er jeg begyndt også at styrketræne, og også lave øvelser uden maskiner.
For det andet, så kan jeg mærke at min krop har ændret sig. Måske ikke så meget af udseende (endnu), men mere i hvordan jeg har det. En af de vigtigste ting for mig, er at jeg ikke længere får krampe i mine lægmuskler, når jeg går. Det lyder som en lille ting, men der er næsten ikke noget værre, end krampe i lægmusklen. Det satte hurtigt en stopper for, at jeg kunne gå lange ture - eller bare i det hele taget gå meget. Det var helt afsindigt hårdt for mig, at bruge crosstraineren i starten, så den brugte jeg slet ikke. Det samme med løbebåndet, så det blev i begrænset omfang. Nu kan jeg stå en halv time på crosstraineren uden problemer, og løbebåndet driller heller ikke mere. Jeg er sågar begyndt på projekt Løb-5-km (som vi må se om lykkedes).
For det tredje er jeg heller ikke i tvivl om, at der skal mere til at jeg mister pusten. Min kondition har virkelig rykket sig. Jeg synes ikke længere det er hårdt at gå de 500 meter ned til købmanden, eller de 2 x 12 trin der er op til 1. salen på mit arbejde.

Jeg er simpelthen gået hen og blevet så glad for mit medlemsskab i motionscenteret, at jeg:
- har fået et Garmin Forerunner (det er et løbeur, men kan også bruges til andet træning) i fødselsdagsgave.
- har købt en rigtig sportstaske fra Adidas (som jeg elsker helt afsindigt meget)
- har købt et Miiego trænings-headset
- har købt nogle gode sportsbh'er og træningsbukser fra Reebok
- synes det er sjovt at tage i motionscenteret
- ser frem til at komme om og få brugt kroppen
- ved det hjælper at træne, hvis humøret er lavt, jeg føler mig stresset eller er vred
- synes udfordringer som "30 Days Butt Lift Challenge" er enormt sjove at deltage i


Der er sket meget med mig i det sidste år (på træningsfronten). Jeg ser frem til næste år, hvor der forhåbentlig også vil være en udvikling. Jeg tør ikke forvente, der sker lige så meget, men jeg ser frem til det uanset hvor meget eller lidt der sker.