Det er længe siden jeg sidst har lavet et af disse indlæg, og jeg har savnet det.
Så i dag skal indlægget handle om den udfordring jeg har spillet de sidste par dage: Last Sim Standing
Dette er en udfordring, hvor der er fire runder, som det handler om at overleve.
Runde 1 = ild
Runde 2 = vand
Runde 3 = gift
Runde 4 = sult
De nærmere regler kan læses i linket ovenfor.
Da jeg havde læst reglerne til denne udfordring, tænkte jeg, at det var da nemt nok - det var lige hvad jeg kunne få en dags spil til at gå med.
Første gang jeg spillede kunne jeg slet ikke få det til at fungere. Jeg kunne ikke få ilden til at sprede sig uden for pejsen, så den kunne ikke rigtig tage nogle af simmerne. Men jeg endte med at miste dem alle sammen pga. varmen der følger med årstids-udvidelsen.
Så prøvede jeg et par gange igen om lørdagen. Første gang lykkedes det heller ikke for mig, og det var igen årstiden der tog de første to simmere (i stedet for ilden), og så druknede alle simmere i runde to. Så jeg prøvede med holdet på billedet ovenfor, da jeg havde læst mig frem til, at jeg skulle prøve med bålet i stedet for pejsen. Og det virkede. Endelig blev der ild i de rum simmerne blev placeret i, og de første to simmere, Noela og Julie, blev taget af ilden.
Så var jeg videre til runde to, og det var ikke det sværeste. Hvilket betød at der gik ikke lang tid, før end de næste to simmere mistede livet.
Vandet tog Kit og Caroline.
Uheldigvis fik jeg ikke gemt spillet efter at de otte simmere var 'flyttet' ind på grunden, så da jeg havde gjort klar til runde 3, frøs mit spil og jeg måtte genstarte det. Jeg mistede derfor mine 'fremskridt', og var derfor nødt til at starte forfra igen.
Da jeg havde lavet de otte simmere ved at bruge "Gør-tilfældig"-knappen i Lav En Simmer, fik jeg ikke genskabt præcis de samme simmere. Men det var tæt på, så jeg genspillede runde 1 og 2, med cirka samme resultat, så jeg havde det okay med at fortsætte.
Runde 3 var gift, hvor det handlede om at få simmerne til at spise kuglefisk nigiri indtil to af dem døde af forgiftning. Giften tog Clay og Claire.
I runde 4 var det sulten der skulle overleves. Jeg havde Henry og Gwenyth tilbage. I runde 4 skal simmerne bo et luksuriøst hus, men uden grill, køleskab og ovn, så de ikke kan lade mad.
Jeg fandt et luksuriøst hus som havde alt hvad en simmer kunne drømme om, og så slettede jeg de 'forbudte' genstande og lod dem leve i huset.
Det var tæt løb, men det endte med at Henry døde af sult først.
Det betyder derfor at min Last Sim Standing er "Gwenyth".
Jeg føler at jeg har lært Gwenyth at kende i løbet af denne udfordring, så jeg kommer nok at bruge hende i et videre spil. Dog skal jeg først lige regne ud om det skal være en challenge eller almindelig gameplay.





