SimsSøndag #53

Fakta
Generation: 1

Antal medlemmer i husstanden: 1

Formue:
- Simoleoner; 1.882
- Grund; 13.077
- Andet; intet 

Point: 1

Efter et par dage i mit nye hus, kan jeg virkelig mærke hvor dejligt, det er at have tag over hovedet, i stedet for at sove under åben himmel. Jeg er så taknemmelig for, at jeg nåede at få sparet så meget sammen, inden vinteren melder sin ankomst, så jeg ikke skal sove udendørs, når kulden kommer. Det gør en enorm forskel for livskvaliteten, at jeg ikke behøver bekymre mig om at fryse ihjel senere på året, eller at blive overvåget mens jeg sover, fordi jeg nu ligger indendørs i mit helt eget hus.

Det er dejligt at være rykket indendørs, men da mit hjem ikke består af andet end det jeg havde, inden jeg fik bygget vægge og tag, så jeg mangler i den grad en skraldespand. Affaldet hober sig til tider op, fordi jeg er dårlig til at samle det sammen, og smide det i de offentlige skraldespande. Og når nu affaldet også er indendørs, så kan jeg i den grad mærke, at det er lidt småklamt. For ikke at sige meget klamt.

Endnu engang får jeg nyheden om, at min chef er yderst tilfreds med mit arbejde, så jeg endnu engang får en forfremmelse. Til forskel for de andre forfremmelser, får jeg nu mulighed for at vælge hvilken retning, jeg ønsker min karriere skal have. På den ene side har jeg mulighed for at gå den politiske vej, så jeg måske på sigt vil kunne blive borgmester. På den anden side, vil jeg kunne arbejde endnu mere med de velgørende formål. Jeg spørger om, jeg må tænke over det et par dage, og det må jeg. Overraskende nok synes jeg, det er et lidt svært valg. For vælger jeg politik, vil jeg kunne få direkte indflydelse på hvordan vores samfund skal være. Men vælger jeg velgørenhed, får jeg mulighed for at kunne bruge min tid på at hjælpe andre.

Jeg ender med at vælge velgørenhed, og min nye titel er Venlig Lobbyist.

Da jeg officielt er forfremmet, vil jeg selvfølgelig fejre det med Poul. Jeg er gået hen og blevet oprigtigt forelsket i ham. Hovedløst forelsket. Den interesse han har vist i mig, og den omsorg og kærlighed han overøser mig med, har gjort mig blød i knæene. Han er en fantastisk mand, og jeg vil blive så lykkelig, hvis jeg kan få lov til at dele resten af mit liv med ham. Derfor vil jeg overraske ham, mens vi fejrer min forfremmelse, og spørge ham om han vil giftes med mig.

Jeg inviterer ham med hen til Myshono Engen, som er den lokale park. Der er så smukt med en masse natur. Og så er der en bygning, hvor man har mulighed for at lave mad. Jeg fortæller ham, at jeg tager nogle madvarer med, og så vil jeg lave et lækkert fest måltid til ham, så vi rigtigt får fejret min forfremmelse. Han protesterer en smule, fordi han ikke mener, jeg skal lave mad, når det er mig, der skal fejres. Jeg formår at få insisteret på en måde, at han til sidst lader mig lave mad.

Da vi har spist vores festmåltid, tager jeg ham med ud i parken og hen til det smukke træ. Jeg fortæller ham, at jeg er så fascineret af det træ, og har været det siden jeg flyttede til byen. På en eller anden måde, ser jeg tryghed og varme i træet, så jeg bruger det som et sted at søge trøst på de hårde dage. Poul tager om mig, og siger han synes det er en smuk tanke. Jeg trækker mig væk fra ham, og kigger ham dybt i øjnene. Jeg kan se forvirring i dem. Det er nok fordi, han ikke kan forstå, hvorfor jeg trækker mig væk fra ham. Jeg går på knæ for ham. Finder den ring jeg har købt til ham frem, og spørger:

”Poul... Vil du gifte dig med mig?”