Lad mig starte med lige, at fortælle at jeg altid - som i siden jeg var helt lille pige - har været fascineret af Hella Joof.
Da jeg var barn, og så hende i børnetv, synes jeg hun altid var glad og sød. Det hang fast i mig, efterhånden som jeg voksede op. Jeg bliver altid glad, når jeg ser noget med hende - eller hvis jeg hører hende som en del af Mads og Monopolet.
Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skulle have fat i "Papmaché reglen" da den blev udgivet. Det var lige op til jul, så den kom selvfølgelig på min ønskeliste. Jeg fik den desværre ikke, så jeg har gået og kigget efter den siden. I sidste uge, så jeg, min bogklub havde tilbud på den, så jeg slog til. Den lå i min postkasse i onsdags. Det passede helt perfekt med, at jeg i går aftes skulle til et foredrag, der hedder "Lykken i følge Hella Joof".
Det var et helt fantastisk foredrag, og jeg nød hvert minut af de to timer. Hun fremstod helt på samme måde, som jeg husker at have set hende i diverse børneprogrammer. Et smil på læben, sjove historier og rigtig god til at fortælle.
Hun fortalte om, hvad hun har gjort for at blive lykkelig. Jeg sugede til mig. Ikke fordi jeg er ulykkelig, men fordi jeg altid kan bruge flere tips og tricks til et bedre liv.
Inden foredraget havde jeg smuglæst i bogen - havde ikke rigtig tid til andet, end hurtigt at skimte - så noget af det hun sagde, havde jeg stiftet bekendtskab med. Alligevel var det helt fantastisk, at høre hende fortælle om det.
Mange af hendes leveregler, ved jeg allerede nu, at jeg kommer til at tage til mig. Ikke sådan at jeg nu skal leve mit liv anderledes, men fordi jeg kommer til, at kigge på mit liv fra et andet perspektiv.
Hun har i hvert fald inspireret mig til, en type indlæg jeg kommer til, at lave med jævne mellemrum. Men det vil jeg fortælle mere om, når jeg laver det første indlæg.

Den bog er bare så ligetil og fin (:
SvarSlet- A
Det er den i hvert fald. Og lige til at have med på farten. Rigtig fin størrelse og nem at læse i, hvis man lige har et par minutter tilovers :)
SletJeg vil sååå gerne læse den bog.. har den til gode endnu.. :D
SvarSletKnus <3
Det kan jeg godt forstå, du gerne vil :)
SletOg du kan godt glæde dig! :D
Knus <3