20. juli 2018

‘Jævla Homo’

Der er ikke så meget forskelligt at se i tv her om sommeren. Så derfor sad kæresten og jeg en dag og surfede rundt i DRTV, for at finde noget vi kunne se. Der faldt vi over det norske program "Jævla Homo", som vi fik set på relativ kort tid.


Kort fortalt er det en dokumentarserie hvor den unge, homoseksulle journalist Gisle Agledahl undersøger hvorfor det stadig i 2017 ikke er nemt at være homoseksuel i Norge.  Det er klart en serie jeg vil anbefale alle at se - uanset seksualitet, alder og køn. Det er enormt tankevækkende. Den er tilgængelig på dr.dk, hvilket betyder at det er gratis. Jeg ved dog ikke hvor længe endnu den er tilgængelig på DRTV. Hvis du vil søge efter den, skal du søge efter den danske titel "Skide homo".

At se den serie har sat nogle tanker i gang i mit hoved. Nogle af de tanker Gisle nævner, der har været medvirkende til, at han har lavet denne dokumentar-serie, er ikke meget forskellige fra nogle af de tanker jeg selv går og tumler lidt med ind i mellem. F.eks. har han lidt svært ved at holde sin kæreste  i hånden, når de går på gaden, fordi han er bekymret for hvordan folk reagere. Det er jeg ikke, men jeg kan godt følge hans tankegang.

Jeg er ikke homoseksuel. Jeg er biseksuel, da jeg er tiltrukket af både kvinder og mænd. Og så er jeg i et fantastisk forhold med en vidunderlig kvinde. Det gør mig dog ikke homoseksuel, lesbisk eller andre ord der betyder det samme. Jeg er stadig biseksuel og jeg er stadig bare mig selv. Og det ved jeg udemærket godt. Men alligevel taler jeg ikke særlig meget om min seksuelle orientering. Jeg nævner også meget sjældent min kærestes navn eller køn, når jeg taler med andre. Ikke fordi jeg er flov over hende, eller at jeg er sammen med hende. Men fordi jeg ikke vil sættes i bås som homoseksuel, eller have mærkatet lesbisk.

Derfor forstår jeg godt Gisles ubehag ved at holde sin kæreste i hånden. Der er ikke noget værre end at blive dømt af andre. For mig handler det rigtig meget om, at når folk hører at min kæreste er en kvinde, så går de ud fra at vi er lesbiske. Det er korrekt at min kæreste er lesbisk. Og det er korrekt, at jeg er i et homoseksuelt forhold. Men jeg er ikke lesbisk. Og jeg hader at skulle ud i at forklare min seksualitet overfor andre. Det er ikke en ting der er til diskusion. Det er ikke en ting jeg skal forklare. For det ændrer ikke på hvem jeg er. Jeg er Louise, uanset om jeg er sammen med en kvinde eller en mand. Jeg kan de samme ting. Jeg er god til de samme ting. Jeg er dårlig til de samme ting. Der er absolut ikke noget, der ændrer sig ved at jeg er biseksuel.

Det er særligt, når jeg er på arbejde, jeg er meget tilbageholdende omkring min seksualitet og hvem min kæreste er. Jeg fortæller det til de kolleger, jeg stoler på og har et tæt bånd til. Alle dem jeg snakker sporadisk med, eller som jeg kun ser ind i mellem, har ikke noget at bruge de informationer til. Der findes kolleger - også i min egen afdeling - der går med den overbevisning at jeg skal giftes med en mand til september. Men jeg har ikke noget behov for at rette deres fortolkning.
Det er ikke noget af det der er hemmeligt. Folk må gerne vide det, hvis de synes de har et behov for det. De kan bare komme og spørge, så svarer jeg gerne ærligt på deres spørgsmål.

Da vi fik nye kolleger i september, og jeg derfor fik en ny cellekammerat sad jeg og snakkede med ham en dag, om nogle private ting. Han fanger så at jeg ikke nævner særlig meget om min kæreste, og fejer det hen med min kæreste, og andre 'kønsløse' begreber. Han spørger derfor: "Jeg er nødt til lige at spørge.. Er din kæreste en han eller en hun?". Jeg svarer ærligt som det er, og det får vi en kort snak om. For der går nemlig max 30 sekunder (okay, måske et minut) fra jeg har sagt at min kæreste er en hun, til en helt anden kollega kommer flyvende rundt om væggen (bogstavelig talt, hun kom flyvende rundt, om på vores side af væggen), og siger til mig: "Louise, det synes jeg du skal fortælle os alle sammen" Min første tanke var undskyld, hvad?! Jeg kan ikke huske hvad mit første svar til hende var, men det var noget i stil af, at det havde jeg da overvejet, men var kommet frem til at det var fuldstændig ligegyldigt for den måde jeg udfører mit arbejde på, så derfor havde jeg valgt, kun at fortælle om det hvis det blev bragt på bane.  Hun prøvede ihærdigt at få mig til at sige det, med argumenter som:
"Normalen er jo at det er en mand og kvinde, så det går folk jo ud fra når du siger kæreste. Og vi vil jo ikke støde dig ved at sige han" og "jeg blev da meget overrasket, da jeg hørte x (en tredje kollega) sige Louise og Michelle, i en samtale, fordi jeg ikke vidste du er sammen med en pige" og "i dag er det jo ikke unormalt at være homoseksuel. Vi kender alle en der er det jo".
Jeg ved virkelig ikke hvordan disse argumenter i hendes hoved var logiske, og skulle give mig lyst til ved vores fællesmorgenkaffe bede om ordet og sige: bare lige for at få alt på det rene, så er jeg kæreste med en pige?! Jeg kan love dig for, at jeg havde det så ubehageligt da jeg kørte hjem fra arbejde den dag. Også de næste mange dage. Jeg ved ikke hvor mange dage jeg spillede samtalen med min cellekammerat igennem i hovedet, for at finde ud af hvad jeg skulle have gjort anderledes, for at han ikke fattede 'mistanke' og stillede spørgsmålet, som udløste det 'overfald'. (Ps. jeg har snakket med min leder om det, så der er kommet styr på situationen på min arbejdsplads - jeg har bl.a. fået en ny plads så jeg ikke behøver bekymre mig om at hun kommer flyvende igen).

Det er bl.a. den her oplevelse der gør, at jeg udemærket forstår hvad Gisle mener, når han siger, at det stadig ikke er nemt at have en anden seksualitet end hetero. Det er en oplevelse som stadig sidder dybt i mig. Hendes ord om at det er normalen sårede mig virkelig. For jeg er ikke unormal. Jeg kan bare blive tiltrukket at dobbelt så mange mennesker som heteroer eller homoer.

Så kan vi ikke blive enige om at uanset hvilket køn, hvilken alder, figur, religion eller seksualitet man har, så er man lige så normal som alle andre?
Ingen er mindre værd, blot fordi de ikke identiske med dig. Og ville det helt ærligt ikke være kedeligt hvis alle var identiske?

12 kommentarer:

  1. Det lyder til jeg må få set den dokumentarserie. Den lyder virkelig god!
    Jeg fatter seriøst stadig ikke hvorfor det er så svært for folk at forstår, at man ikke behøver været lesbisk for at være i et forhold med en af samme køn. Altså helt ærligt, så firkantet må man altså ikke tænke, suk!

    Så godt skrevet. Det her burde andre læse og så forstå at alting ikke er så fandens firkantet. Vi kan ikke allesammen passe ind i de samme kasser. Der vil altid være nogle, som stikker ud fra "normalen" og det er helt okay!

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun anbefale den. Jeg kunne snildt finde på at sen den igen. Jeg synes virkelig den er det værd. Der er ikke særlige mange afsnit (tror det er 5), og hvert tager omkring 30 minutter (hvis jeg husker rigtigt).
      Jeg forstår heller ikke hvorfor det skal være så firkantet alt sammen. Der er bare ikke noget, der er så firkantet, som mange desværre gerne vil have det. Og hvis jeg skal være ærlig forstår ikke behovet for kasser. For det ændrer som sagt ikke noget på mig, om jeg er til det en, andet eller tredje køn. Det ændrer intet hvem jeg vælger at dele liv og seng med. Og jeg kan mærke, at jeg virkelig er begyndt at blive træt af at komme i en kasse altid. Og specielt når folk så kun tænker i to kasser, hvor ingen af dem er rigtige!

      Jeg tror det er derfor jeg er vild med Ash Hardell (og glad for at jeg fandt dem på Youtube). Det har virkelig åbnet mine øjne for hvor kasse-fikseret hele verden er. Alle burde læse Ash's bog "The ABC's of LGBT+". Jeg tror på den er en øjenåbner for mange.

      Tak for din kommentar. Dejligt at høre du har samme mening.

      Knus<3

      Slet
  2. Kæft, hvor er du simpelthen en af de sejeste og modigste kvinder, jeg kender! Igen har du skrevet så fint, følsomt og godt om et tabu - jeg kan ikke finde ord til at beskrive, hvor sej du er <3
    Jeg har godt set, at den serie findes på Dr.dk, men jeg har ikke set serien, for jeg ser stort set aldrig serier. Efter din anmeldelse af den vil jeg dog gerne se den :-)
    Dine tanker omkring snæversynethed og kasser kan jeg sagtens følge, for jeg har selv oplevet det. Jeg kan selv blive tiltrukket af flere køn. Af uvidenhed har jeg betegnet mig selv om biseksuel, men jeg blev fornyligt belært om, jeg er panseksuel, fordi jeg engang var i et forhold med et transseksuelt menneske. Jeg har ikke undersøgt, hvad panseksuel egentlig dækker over, for jeg føler mig jo bare som mig - så må andre mennesker selv finde ud af, hvem jeg er :-)
    Dette blogindlæg har givet mig sådan en dejlig formiddag på en dag, som ellers startede dårligt med mavepine. Hjertelig tak, fordi du er lige netop DIG <3
    Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, Louise. Tusind mange tak for din kommentar <3
      Jeg var nervøs for at udgive dette indlæg, men både din og Maries kommentar gør min nervøsitet til skamme!

      Jeg betegner mig selv om biseksuel, fordi jeg endnu ikke har oplevet at jeg har været tiltrukket til andre end mænd og kvinder. Men jeg siger også at jeg bliver tiltrukket af personlighed frem for køn, så det kunne være mere korrekte at sige jeg er panseksuel - da det er lige netop det panseksuel betyder: at blive tiltrukket af personer uanset hvilket køn de har.
      Hvis du gerne vil lære mere om det, kan jeg anbefale dig at læse bogen "The ABC's of LGBT+" skrevet af Ash Hardell (som da bogen blev skrevet hed Ashley Mardell). Du kan også lære meget af Ash's videoer på youtube, hvis det skulle have interesse. Ash er virkelig cool!
      Og så må du også altid gerne spørge, hvis der er noget du tror jeg kunne vide. For hvis ikke jeg ved det, så kan jeg om ikke andet undersøge det :-)

      Det rører mig inderligt, at dette indlæg gjorde at du fik en dejlig formiddag, tiltrods for en træls start på dagen. Tak for at du er DIG! <3

      Knus<3

      Slet
    2. Kære Louise,
      Nu har jeg lige genlæst dit fine blogindlæg og kommentarer, og jeg er rørt til tårer igen - hjertelig tak <3
      Du skal også have hjertelig tak for forklaringen af ordet panseksuel, og jeg kan se, at det er spot on, fordi det jo netop er et menneskes personlighed, som jeg bliver forelsket i <3
      Findes den bog på dansk? Jeg har det nemlig lidt stramt med at læse længere tekster på engelsk, fordi det kræver meget mere koncentration af mig end at læse på dansk.
      Angående kasser så er jeg kommet til at tænke på, at jeg ofte sætter mig selv i kasser - jeg har lige gjort det fornyligt på Facebook, da jeg opdaterede min biografi. Det er for mig en meget hurtig og nem metode til at give fremmede mennesker et indblik i, hvem jeg er som menneske. Og jeg finder faktisk stor tryghed i mine kasser. Det må jeg have tænkt lidt over :-D
      Du ønskes en vidunderlig ferie <3
      Kram <3

      Slet
    3. Kære Louise
      Du er så sød, tak for de rigtig pæne ord <3
      Det er dejligt, når man finder en beskrivelse der passer på en. Det er derfor man er glad for kasser. For jeg synes da også det er dejligt af kunne forklare hvem jeg er med få ord, og give et indblik i mit liv ved hjælp af kasser. Men jeg har det bare bedst når jeg kun kommer i “kassen” - Louise. Eller hvis jeg selv får lov til at definere min kasse.

      Det der er mit største problem er, når andre kommer mig ned i en kasse, jeg ikke hører til i. F.eks. når mine kolleger går ud fra at jeg er homoseksuel, fordi jeg er i et homo-forhold. I det tilfælde vil jeg hellere have, at folk spørger indtil mig i stedet for at gå ud fra.. Hvis det giver mening ? :-)

      Jeg har ikke set bogen på dansk endnu. Og jeg ved hvad du mener. Jeg læser også mest på dansk, men lige den ville jeg læse, selvom den var engelsk. Den er forholdsvis kort, og kapitlerne er derfor korte. Så jeg synes den er til at gå til. Jeg læste den som en del af readathon i april. Og så kan den også bruges som opslagsværk, så man kan gå til og fra den. Derfor synes jeg den er genial :-)

      Tusind tak. Den er allerede startet helt perfekt :-) <3

      Knus <3

      Slet
  3. Kære Louise,
    Det giver SÅ meget mening. Det er aldrig rart at blive puttet i kasser, som man ikke passer i, så jeg kan sagtens følge dig <3
    Tak for info om bogen - nu er jeg ikke så afskrækket af, at den er på engelsk. Jeg vil skrive den på min alt for lange ønskeseddel over bøger, jeg ønsker mig :-)
    Dejligt, at du har fået en god start på din ferie <3
    Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise,
      Det var så lidt. Nu håber jeg så, at den kan leve op til det, når du få den <3

      Jeg håber din uge bliver rigtig god <3

      Knus <3

      Slet
  4. Kære Louise,
    I dag har jeg set alle 5 afsnit af Skide Homo, og jeg sidder nu her og er fuldstændig blæst bagover - der blev taget en masse gode emner op i serien, og jeg græd flere gange. Hvor er det en fantastisk serie, som alle burde se <3
    Du skal have hjertelig tak for at have skrevet anmeldelsen og dermed fik mig til at se den <3
    Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise,
      Jeg er glad for at høre, du har fået set serien og at den kunne bruges til noget.
      Jeg synes bestemt at alle burde se serien. Den er enormt tankevækkende <3
      Knus<3

      Slet
  5. Wauw. Jeg kom ind på dette indlæg igennem et andet du havde skrevet - og følte et behov for at smide en kommentar.
    Først og fremmest - tak fordi du er dig, fordi du er en fantastisk kvinde der står ved din person og dig selv ❤
    Dernæst, fuck hvilket køn din kæreste har, det skal du på ingen måde forklare overfor andre, og wauw en uviden og latterlig kollega du er så "heldig" at have... Fortsæt med at være præcis den fantastiske kvinde du er og fuck andres fordomme og holdninger! ��

    Jeg kalder by the way kun Jesper for "min mand" fordi vi er gift - ellers var han også "min kæreste" uanset om han så var en kvinde eller en mand. Det er der da ingen der skal blande sig i! :(
    Knus og kram
    Michelle Elbæk Jensen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold nu fast. Tak for den dejlige kommentar og alle roserne <3

      Jeg har heller ingen intentioner om at lave om på mig selv, fordi jeg er som jeg skal være og jeg er lykkelig. Hvad andre så mener om mig og min måde at være på, er uinteressant for mig. Folk har ret til at mene hvad de vil, men jeg behøver ikke være enig eller leve op til deres meninger :)

      Jeg kalder hende for min kone nu, efter vi er blevet gift. At det så får folk til at løfte øjenbryn, rynke på næsen eller tro jeg er homoseksuel, er deres problem ;)

      Endnu en gang tak for din kommentar. Du kan selv være en fantastisk kvinde!

      Knus <3

      Slet