30. december 2018

New Years Book Tag 2018 - Opfølgning

I januar lavede jeg dette New Years Book Tag. Jeg synes det var et super hyggeligt tag, og jeg har faktisk tænkt meget på det her den sidste måneds tid. Jeg har tænkt meget på, hvad det egentlig var, jeg svarede dengang. Og hvordan det er gået i forhold til det.

Derfor synes jeg, at det kunne være sjovt, at lave en opfølgning på det.
Jeg er enormt glad for Goodreads, så jeg opdaterer alt om min læsninger derinde. Hvis du er interesseret i at se min liste over de bøger, jeg har læst i 2018, kan du finde den lige her: Mit år i bøger.



Hvor mange bøger regner du med at læse i 2018?
Da jeg svarede på dette spørgsmål i januar, satte jeg mit mål til 10 bøger. Jeg skrev at jeg ikke ville være urealistisk, fordi jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan mit år ville udvikle sig. Det eneste jeg vidste, var at jeg skulle skrive afgangsprojekt.
Jeg har reelt nået at læse 39 bøger i 2018 (måske nummer 40 når at blive færdig i dag eller i morgen formiddag). Jeg er enormt stolt af det. Det er et fint antal for mig, når jeg tænker på, hvor meget andet jeg også har lavet i løbet af 2018.

Nævn fem bøger, du ikke fik læst i 2017, men som du vil prioritere i 2018.
Min liste bestod i januar af:
Stjålne liv
Grey
Fortæl mig hvem jeg er
Klaverstemmeren
After - Mødet


Hvis jeg kigger på min liste over de bøger, jeg har læst i 2018, kan jeg kun finde én af de ovenstående bøger. Ud af de 5 jeg ellers have 'lovet' mig selv at prioritere i 2018, har jeg kun fået læst After - Mødet (jeg har fået læst hele serien). Jeg burde have tjekket op på denne her liste tidligere. Så havde jeg måske fået 2 eller 3 af bøgerne på listen læst. Eller måske endnu bedre dem alle 5.

Hvilke genrer vil du gerne læse mere af?
Her var mit svar at jeg gerne ville lidt mere tilbage til krimierne, og at jeg ville læse lidt mere af (sub-)genren Own Voices.
Når jeg kigger på min liste, ser jeg at kun 2  af bøgerne er krimi. Så den har jeg ikke rigtigt kunne få opfyldt. Det samme gælder faktisk Own Voices. På listen kan jeg finde 2 af disse ("Alt eller Intet" og "Fordelen ved hemmelige forelskelser").
Så ved dette punkt er der klar plads til forbedring.



Nævn tre ikke-bog relaterede mål for 2018.
Her er et punkt, hvor jeg har klaret mig godt.
Mine tre mål, der ikke er bog relateret, for 2018 var:
Få trænet hver uge
Engagere mig mere i lokalsamfundet
Gennemføre min akademiuddannelse


Min akademiuddannelse blev gjort færdig, med et rigtig fint resultatet. Det er simpelthen så vildt at tænke på, at jeg har fået det gjort færdig. Ikke at jeg tvivlede på mig selv. Men jeg føler at jeg har gået i skole non-stop siden jeg startede i folkeskole (mere eller mindre). Så at kunne sige: "Jeg er færdig" er helt vildt mærkeligt, men rart. Ja, så venter den næste uddannelse, men den tid, den 'sorg'.
Jeg har - sammen med Wifey - deltaget en del mere i byens lokale arrangementer. Vi holdt vores bryllupsfest på byens hotel, og alt vi kunne bestille i byen gjorde vi. Derudover så har jeg her i december, været ved byens nyeste frisør. Og det er absolut ikke sidste gang, jeg lader hende tage sig af mit hår.
Punktet med at træne hver uge i løbet af året, vil jeg selv sige at jeg har klaret, selvom der helt sikkert vil være nogle, der uenige med mig. Da jeg blev syg på grund af galdesten, var der 2 uger, hvor jeg ikke fik trænet. Ugen jeg var indlagt og den første uge hjemme. Derefter gik der yderligere 2 uger inden jeg igen var henne i motionscenteret, men der gik jeg nogle lange ture, for at komme stille og roligt igang. På grund af det, kan man godt sige, jeg ikke har trænet alle uger i år, fordi der har været 2 uger, hvor jeg faktisk ikke fik trænet. Men jeg tæller dem med. For hvis ikke jeg var blevet syg, og havde været nødt til at blive opereret, ville jeg have trænet.

Et ord der beskriver, hvordan du håber 2018 bliver.
I januar valgte jeg ordet Vidunderligt. Og når jeg nu tænker tilbage på 2018, vil jeg faktisk stadig vælge Vidunderligt.
Der er sket virkelig mange ting i 2018, og jeg vil ikke gøre noget af det om.
Wifey startede på uddannelse.
Jeg har fået et endnu tættere bånd med min Cellekammerat
Mit afgangsprojekt blev skrevet, og jeg fik afsluttet min akademiuddannelse
Jeg er blevet gift med mit livs kærlighed
Jeg har været på BogForum for første gang
Vi har fået en kat mere

Selvom der har været nogle bump ind i mellem - som f.eks. at jeg fik opereret min galdeblære væk - så synes jeg året er gået helt vildt godt. Jeg er fyldt med positiv energi. Når jeg tænker tilbage på året, bliver jeg glad. Så nu kan 2019 bare komme an!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar