26. december 2018

Julekalender på bloggen

I dag er det den 26. december, hvilket betyder at julekalenderen stoppede med at tælle for 2 dage siden.

Mit mål med julekalenderen var, at finde ud af om jeg kunne tage julen og julestemningen lidt mere til mig, ved at undersøge et julerelateret emne hver dag, ind til juleaften. Er det så lykkedes?

Ja. Jeg har været en hel del mere i julestemning, end jeg tidligere har været. Jeg hjalp Wifey med at pynte op til jul i år. Jeg foreslog endda at rykke planterne i vinduet sammen, for at vi kunne lave et nisse-landskab med alle Wifeys Klarborg nisser. Jeg har smilet, når jeg har kigget på alle vores nisser.

Derudover synes jeg det er sjovt at vide ting. F.eks. snakkede vi om juletræet en dag, og så kunne jeg lige fortælle lidt om hvorfor nogle sætter en stjerne øverst, mens andre sætter en engel.
Jeg synes julen og traditionerne giver mere mening for mig, når jeg kender lidt mere baggrundshistorie end bare: "det er sådan vi altid har holdt jul".

Og jeg er sikker på, at min nyvundne julestemning holder ved, sådan at jeg også er glad for julen næste år.


2 kommentarer:

  1. Det lyder så hyggeligt; elsker også at høre om andres traditioner :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er bestemt heller ikke dårligt at høre om andres traditioner. Det kan ofte give ideer til noget, man godt selv kunne tænke sig :)

      Slet