1. december 2018

1. december

Julekalender

Er der noget mere oplagt, end at starte en blog-julekalender med at finde ud af, hvad julekalenderen er for en størrelse? Det synes jeg ikke, så det er her jeg er gået i gang i dag.

Historie
Julekalenderen kommer fra Tyskland, hvor den kaldes en adventskalender. Ideen med julekalenderen er at tælle ned til jul.
Det var den bayerske forlægger Gerhard Lang, der i starten af 1900-tallet skabte den første julekalender, som bestod af to blade.  Et blad med små tænksomme vers, og et andet blad med billeder. Man læste et vers og limede et billede på hver dag frem til jul.
Senere fandt Gerhard på, at sætte låger på, som i dag er det man forbinder med en julekalender.

Julekalenderen kom til Danmark i 1932, og var i starten en helt almindelig kalender af papir. Hurtigt kunne man få tredimensionelle og specielle julekalendere, som f.eks. nisseflyvemaskinen eller en Sputnik-julekalender. Sidstnævnte var meget populær i de rum-glade 50'ere.

I dag fås julekalenderen i alle afskygninger. De fås stadig som papirskalendere, men også som elektroniske, chokolade-, pakke-, skrabe- og tv-julekalendere.
På tv sender både DR1 og TV2 julekalendere for børn. Den første blev sendt i 1962 og hed "Børnenes julekalender". Mange vokser ser også med i børnenes julekalender, særligt hvis det er en genudsendelse af dem, der blev sendt dengang de selv var børn.
F.eks. husker forældrene "Jul i Vinterbyøster" og "Jul på slottet", eller de lidt yngre forældre husker "Pyrus" og "Jesus og Josefine".

Der er i en del år også blevet sendt julekalender på tv for de voksne. Dette bliver sendt senere på aftenen.

Mit forhold til julekalender
Lige så længe jeg kan huske, har vi altid hjemme talt ned til jul. Selvfølgelig med et kalenderlys, men bestemt også med en julekalender.
Som helt lille barn, hvor jeg gik meget op i at se julekalender på DR1, havde vi (mine brødre og jeg) en fælles papirskalender, vi skiftedes til at åbne lige inden vi skulle se tv-kalender. Særligt husker jeg at vi har set "Nissebanden" - både den hvor den er på Grønland og den hvor de er på Nissernes ø. Da vi blev lidt større, fik vi også lov til at se den julekalender TV2 sendte. Af dem husker jeg bedst "Jesus og Josefine" (fordi jeg var helt vild med B-Boys den gang, og Jesus blev spillet af en af dem fra B-Boys), og "Jul i Valhal".
Jeg har "Jesus og Josefine" på dvd, så jeg kan nemt finde på at sætte den på i løbet af december, og få den genset. Det samme gælder "Jul i Valhal", for den har Lillebror E på dvd.

Efterhånden som vi voksede fra tv-julekalenderen gik vi over til at have en chokoladejulekalender i stedet for. Og det har jeg stadig. Selvom jeg ikke er den mest begejstrede for julen, så er det ikke rigtig jul, uden en kalenderlåge der skal åbnes hver dag.
I år har jeg købt en Haribo slik-julekalender. Wifey har købt en Kinder chokoladejulekalender, og så vandt hun en Pukke julekalender hos søde Jeanette som hun har foræret mig. Derudover har jeg købt en træningsjulekalender hos Workout Pedersen. En julekalender hvor man køber adgang til en gruppe på facebook, hvor WP ligger en video en hver dag, af en øvelse man skal lave i max 5 minutter. Kalenderen koster 49 kr., så jeg tænkte at det kombineret med at det er max 5 minutters træning pr. dag, så var det til at klare. Så det er jeg virkelig spændt på.

For at gengælde alt det min mor gjorde for os som børn, har vi de sidste par år købt en chokoladekalender til hende. I år købte vi en i Frellsen Chokolade med mørk chokolade, fordi hun virkelig skulle forkæles.

Julekalenderen er en af de juleting, jeg altid har været glad for. 
Hvad er dit forhold til julekalender - har du en (eller flere) hvert år?

Kilde: https://www.kristendom.dk/jul/julekalenderens-24-hemmeligheder


6 kommentarer:

  1. Hvor sjovt med en træning julekalender.. :D
    Håber du får en masse skønne stunder med din pukka julekalender..
    Der er så meget lækker te på den..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen så sjovt med den trænings-julekalender. Det er nogle øvelser der kan mærkes, selvom de kun tager 5 minutter - så det er gode tegn :-)

      Du kan tro jeg nyder min pukka-kalender. Det er så lækkert at have en ny smag hver dag. Jeg blev enormt overrasket over den første, for normalt er jeg ikke til kanel, men jeg synes den var vildt lækker :D

      Knus <3

      Slet
    2. Det er virkelig også en lækker kalender.. <3
      Det er sjovt som man kan blive overrasket. Jeg kan slet ikke li ingefær, men i pukka te er det slet ikke så tosset.. ;)

      Tror kun der var en jeg ikke kunne li.

      Knus <3

      Slet
    3. Jeg kunne godt mærke der var ingefær i den i går, og normalt får jeg hurtigt for meget. Men det gik rigtig god med den - den smagte skønt. Glæder mig virkelig til mil te, hver eneste dag.

      Skal så meget have sådan en kalender igen næste år! :)

      Knus<3

      Slet
    4. Jeg overvejede også om jeg skulle beholde den ene kalender eller købe den. Men de er ens hvert år, fortalte hende fra pukka.. det er max 1-2 som de ændre på.. så jeg ville hellere glæde en anden, nu hvor jeg havde prøve det.. Til gengæld var jeg inde i en hyggelig butik en dag og købe noget andet lækker te.. :D

      Knus <3

      Slet
    5. Jeg kan godt forstå din overvejelse. Men jeg kan godt forstå dit valg, når der ikke er ændret mere.
      Så er det ikke dårligt at få købt noget lækker te i stedet. Det kunne man jo gøre til sin egen julekalender med te ;-)

      Knus<3

      Slet