SimsSøndag #50

Fakta
Generation: 1

Antal medlemmer i husstanden: 1

Formue:
- Simoleoner; 1.137
- Grundværdi; 10.630
- Andet; Intet

Point: 1

Da jeg kommer hjem, er jeg ubeskriveligt glad. Jeg har haft en fantastisk aften med Poul. Han åbnede sig virkelig for mig i dag. Jeg har lært så meget om ham. Muligvis er jeg ved at blive lidt mere end almindeligt glad for ham. Så jeg håber, jeg snart får mulighed for at se ham igen.

Der går dog ikke længe før den glæde bliver spoleret. Endnu en af ulemperne ved ikke at have et hus. Der er ikke noget sted, jeg kan gå i ly når det begynder at regne. Så jeg sætter mig på min seng, og håber på, det kun er en kort byge. Det virker desværre ikke sådan. Der kommer hurtigt en del vand. Hvilket mit køleskab ikke er glad for. Da det har regnet i 5-10 minutter begynder køleskabet at slå gnister. Det står simpelthen af. Jeg nødt til snart at få noget tag over hovedet. Jeg kan ikke undvære mit køleskab, men jeg har heller ikke råd til at få det repareret eller købe et nyt. Hvilket betyder at jeg selv må finde ud af, at få det fikset så det igen kommer til at virke. Da jeg ikke ved meget om at reparerer ødelagte køleskabe, vælger jeg at tage på biblioteket og se om jeg kan finde noget om det. Det giver mig også ly for regnen.

Efter et par timer på biblioteket, har jeg fået læst et par bøger, om hvordan man kan reparere elektriske husholdningsapparater. Jeg fik også lavet lidt research på internettet. Regnen er stilnet lidt af. Det er ikke holdt helt op med at regne, men det drypper kun lidt nu. Så jeg vælger at tage hjem, og forsøge at få repareret mit køleskab.

Det tog lang tid, men mit køleskab slår ikke gnister længere, og det køler. Så det føles som en lille sejr. Og så håber jeg, at jeg snart får råd til at få bygget et hus, så jeg kan have ly for regn og sne, når den tid kommer.

Jeg når næsten ikke at lægge værktøjet fra mig, før min telefon ringer. Det er Pouls navn der dukker op på skærmen, så jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg skynder mig at tage telefonen. Jeg kommer aldrig til at indrømme det overfor Poul, men jeg har tænkt meget på ham i dag. 

- “Heeeeej,” kan jeg høre mig selv sige. I det øjeblik er glad for, at Poul ikke kan se mig, for jeg rødmer lidt. Det er lidt pinligt, at jeg opfører mig som en smaskforelsket teenager. 

“Hvad siger du til, at tage på en date med mig?” siger Poul. De 4 sommerfugle i min mave, tidobles. De flyver rundt i min mave, og kan mærke at mit ansigt skifter kulør. Hvordan jeg får svaret, er en gåde. For jeg føler ikke, at jeg er helt mig selv. Men på en eller anden måde får vi aftalt at drikke en kop kaffe sammen på Fra Kande Til Kop. 

Igen er Poul den første til at ankomme. Jeg får øje på ham, inden jeg når helt hen til Fra Kande Til Kop. Alene det at se ham, får mit smil til at sprede sig fra øre til øre. Jeg er sikker på, at mit ansigt udelukkende består af smil på nuværende tidspunkt. Men jeg er ligeglad. Det gør mig glad at se Poul, så det må hele verden gerne se.

Jeg giver ham et kram, da jeg kommer helt hen til ham. Han smiler lige så meget som mig, og jeg nyder at mærke hans arme om mig. Efter vi slipper hinanden, kigger jeg ham dybt i hans øjne. De er så fortryllende. Når jeg kigger i dem, kan jeg føre en samtale med ham, uden at følge med. Jeg ved ikke hvordan han gør det, men jeg er vild med det.

Efter en del snak frem og tilbage, kan jeg ikke længere modstå det. Jeg læner mig frem og kysser Poul. Det er en dejlig fornemmelse at mærke hans læber mod mine. Og da han gengælder kysset bliver den dejlige fornemmelse forstærket. Sommerfuglene i maven er enige. Det er skønt at kysse Poul. Det ene kys tager det andet, og jeg mister tidsfornemmelsen. Jeg bliver taget ind i en anden verden. Lige indtil Poul trækker sit ansigt en lille smule væk, og spørger om jeg vil med ind og have en kop kaffe. Jeg nikker, med et smil der må se fjollet ud, så fjoget som jeg føler mig. Vi går ind og får en kop kaffe. Ligesom da vi var på bar, finder vi et hyggeligt hjørne hvor vi sætter os og snakker. Jeg har lyst til at åbne lige så meget op overfor Poul, som han åbnede op for mig, sidst vi var sammen. Jeg lægger ud med at fortælle ham, at jeg har fået endnu en forfremmelse. Nu er jeg blevet forfremmet til Retfærdighedsforkæmper. Min chef, mente jeg havde mere at byde på, så der var ingen grund til, at jeg var kampagnepraktikant. Han ønsker mig tillykke, og virker oprigtig glad på mine vegne. Så uden at tænke over det, får jeg fortalt ham om min boligsituation. Jeg får fortalt ham, at jeg har brudt med min familie, og derfor ikke har andet end en næsten tom byggegrund, med nogle få møbler. Jeg ønsker ikke at han skal få medlidenhed med mig, men jeg har lyst til at være ærlig overfor ham. Han virker heldigvis ikke til, at han bliver skræmt. Eller at han får unødvendigt ondt af mig. Til gengæld virker han oprigtig interesseret i mine valg. Jeg fortæller ham ikke hele historien, men jeg får fortalt, at der i min familie er for forskellige holdninger til at vi kan holde kontakten. Han er utrolig sød, og lader være med at spørge for meget ind til det og fortæller at han synes det er modigt, at jeg har valgt at starte på en frisk. Han får mit hjerte til at slå hurtigere, og mine sommerfugle i maven til at flakke endnu mere rundt. Han er virkelig en skøn fyr.

Efter et par hyggelige timer er vores helt fantastiske kaffedate forbi. Jeg svæver på en lyserød sky, da jeg kommer hjem. Det føles så skønt at være sammen med Poul, og jeg har lyst til at tilbringe alle mine vågne minutter med ham. Jeg kan ikke lade være med at tænke på ham. Jeg kan vist ikke komme uden om det længere. Jeg er blevet godt og grundt forelsket i ham. Det var på ingen måde det jeg havde forestillet mig, da Brant introducerede mig for ham. Men hvor er jeg glad for at han gjorde det, og hvor er jeg glad for, jeg gav Poul en chance. Så da jeg ligger mig i min seng, falder jeg i søvn med et smil på læben. 

Endnu engang bliver min lykke spoleret af regn. Og denne gang er det ikke en lille byge. Det er et voldsomt stormvejr. Og det indeholder lyn og torden. Lige nu er jeg ikke helt tryg ved være under åben himmel. Mere når jeg ikke at tænke, før min telefon ringer, og jeg ser Pouls navn på telefonen.

- “Hej, smukke. Vil du ikke være sød at komme over til mig, så jeg kan sove trygt i nat. Jeg kan ikke lide, at vide du ligger under åben himmel i det her stormvejr.” siger han. Jeg kan mærke en tåre udløst af glæde og taknemmelighed trille ned af min kind, og jeg skynder mig at sige ja tak til hans søde tilbud. Jeg tager noget tøj uden på mit nattøj, og skynder mig at tage over til Poul.

Jeg bliver mildest talt overrasket, da jeg ankommer til Poul hjem. Hans hus er enormt. Det havde jeg ikke regnet med. 

Da jeg ringer på dørklokken, åbner Poul med det samme. Jeg får et langt varmt kram, og jeg bliver helt blød i knæene. Han tager mig med længere ind i huset, da han slipper mig. Han fortæller mig, at det er et gammelt kollektiv, og at han bor her sammen med 3 venner. 

- “Så giver det bedre mening, at du bor i så stort et hus” - siger jeg, og fortsætter: “Du må virkelig undskylde, hvis du har fortalt det og jeg har glemt det.” Han sender mig et af sine Poul-smil og forsikrer mig at det ikke er blevet nævnt. Jeg bliver lidt lettet, og minder mig selv om, at jeg skal huske at høre lidt bedre efter. 

Vi går ind i stuen, hvor Pouls venner sidder og ser en film. Vi sætter os, og ser filmen færdig sammen med dem. Det er enormt hyggeligt, men jeg bruger halvdelen af tiden på at holde øje med Poul.

Da filmen er færdig, er jeg virkelig træt. Poul fornemmer det, og spørger om jeg vil med i seng. Han tager min hånd, vi siger godnat til de andre, og så tager han mig med op på hans værelse. 

- “Jeg går lige ud og børster mine tænder. Du kan bare skifte tøj og lægge dig under dynen. Jeg er snart tilbage,” siger Poul og kysser mig hurtigt. Jeg kan mærke varmen i kinderne, og kigger efter ham, mens han træder ind på badeværelset. Så tager jeg mit yderste lag tøj af, og ligger mig under dynen. Det føles skønt at ligge i en seng, der ikke står under åben himmel. Pouls seng er mere blød end min, og så meget varmere. Det kunne jeg godt vænne mig til. 

Mine øjne er meget tunge, da Poul kommer ind i hans soveværelse igen. Men jeg kigger alligevel op på ham og smiler. Han smiler tilbage til mig, mens han lægger sig ved siden af mig. Jeg putter mig ind til ham. Hans krop er dejlig varm. Han kysser mig på panden og siger at jeg skal sove godt. Jeg får mumlet, at han også må sove godt, mens jeg falder i søvn i hans arme.

Jeg sætter pris på, hvis du gider bruge tid på at smide en kommentar nedenunder, uanset om det er ris, ros, ideer eller forespørgsel på noget bestemt du kunne tænke dig at se.