SimsSøndag #51

Fakta
Generation: 1

Antal medlemmer i husstanden: 1

Formue:
- Simoleoner; 1.409
- Grundværdi; 10.630
- Andet; Intet

Point: 1

Den nat, hvor jeg sov sammen med Poul, var den bedste nat, jeg har haft siden jeg flyttede til Willow Creek. Jeg sov i en rigtig seng, i et hus. Det blæste ikke rundt om mig, og der var ikke tilfældigt forbipasserende, der havde mulighed for at lure på mig, mens jeg sov. Det var en befrielse og jeg sov så godt. Det var simpelthen så stort af Poul, at lade mig sove hos ham, til trods for at vi ikke har kendt hinanden i særlig lang tid. Denne gang ved jeg, at det ikke er alkoholen, der taler, fordi jeg ikke har drukket, men jeg synes helt oprigtigt at Poul er en fantastisk fyr. Jeg kan mærke, at mine følelser for ham er begyndt at vokse. Og som crushes og forelskelser har det med at gøre, så bliver jeg til en hormonstyrret teenager, og det meste af min tid, går med at tænke på Poul.

Jeg gør stadig de ting, jeg normalt ville gøre. Som i dag hvor det regner, har jeg valgt at tage hen i træningscenteret. Dels for at komme i tørvejr, og dels for at få brugt kroppen.  Men tankerne om Poul flyver rundt i mit hoved, og det er ikke til at få dem ud. Så da jeg har overstået den træning jeg kan klare i dag, går jeg i bad. Men jeg kan simpelthen ikke få Poul ud af hovedet, så inden jeg når at få tøj på igen, slynger jeg håndklædet om kroppen, og ringer til Poul. Jeg ved ikke hvad jeg vil snakke med ham om, men jeg har brug for at høre hans stemme. Efter andet ring, kan jeg høre Pouls stemme i røret. Selvom han kun siger hej, bliver jeg helt blød i knæene, og sommerfuglene i min mave vågner og flyver vildt rundt.

-  ”Jeg havde bare lige lyst til at høre din stemme”, for jeg sagt, og fortsætter ”jeg håber ikke, jeg forstyrrer dig”.

- ”Det skal du ikke tænke på. Jeg laver ikke noget, der ikke gerne må forstyrres lidt”. Jeg kan høre smilet i hans stemme. Det får smilet frem på mine læber, og mine kinder bliver varme og røde. Jeg er ikke længere i tvivl, om at jeg er forelsket i ham.

Vi snakker om løst og fast i en halv times tid. I det vi er ved at slutte samtalen af, kan jeg høre mig selv spørge om han har nogle planer på lørdag. Da han svarer nej, spørger jeg, om han vil med i parken. Det vil han gerne, og han slutter telefonsamtalen af med, at sige han glæder sig til at se mig igen. Da jeg har lagt på, står jeg med telefonen i hånden og smiler. Han sagde lige, at han glæder sig til at se mig igen. Måske har han det, på samme måde som mig. Det er vel ikke helt udelukket, at han er lidt vild med mig. Jeg mener, han har hørt om min fortid, mit brud med min familie, at jeg ikke har tag over hovedet. Intet af det virker til at have skræmt ham væk. Han siger tvært i mod, at han glæder sig til at se mig igen.

Min tankestrøm bliver afbrudt af en mave, der rumler højlydt. Jeg har været så opslugt at mine tanker, at jeg helt har glemt, at holde øje med tiden. Det er blevet halv sent, og jeg har endnu ikke fået aftensmad. Det reagerer min mave på. Jeg ved, at der er nogle madboder ude i byen. Jeg får noget tøj på, og går fra træningscenteret.

Jeg finder en madbod, som stadig har åbent og bestiller en portion nudler. At få mad ved en madbod er slet ikke en dårlig ting. For det første passer det helt perfekt i min økonomi. Det er en billig måde at spise på, og det smager udmærket. For det andet, så møder man en masse forskellige mennesker, ved sådan en madbod. Så udover at få noget at spise, får jeg snakket med en del mennesker. Udover smalltalk, får jeg flettet mit arbejde ind i det. Jeg brænder for det jeg laver, så når folk spørger mig, hvad jeg laver, har jeg svært ved at stoppe mig selv. Jeg kan ikke nøjes med at sige, at jeg arbejder med velgørenhed på Rådhuset. Jeg skal altid fortælle dem, om den sag jeg arbejder på. De fleste folk tager det pænt, og dem her ved madboden er ingen undtagelse. De lytter interesseret og nogle enkelte giver udtryk for, at de vil støtte op om det, så jeg lover dem, at sende nogle foldere til dem.  Da mørket falder på, tager jeg hjem, så jeg kan få sovet inden en ny arbejdsdag i morgen. Den skal bare gå hurtigt, så det kan blive lørdag, og jeg skal på date med Poul.

Lørdag morgen vågner jeg tidligt. Jeg er så spændt, og jeg glæder mig til at se Poul igen. Jeg får noget morgenmad, og jeg får mig et bad. Resten af tiden indtil jeg skal afsted, går jeg lidt rundt om mig selv. Jeg sender en sms til Brant om, at jeg er en lille smule nervøs. Han beroliger mig, og siger at Poul er en god fyr. Det hjælper ikke rigtig på sommerfuglene i maven, men det hjælper på hjertebanken. 

Da jeg ikke kan holde ventetiden ud længere, tager jeg afsted. Så vil jeg hellere vente lidt i parken. Der er trodsalt noget mere at kigge på. Det overrasker mig derfor heller ikke, at Poul ikke er kommet først denne gang. Der er stadig en halv time til at vi skal mødes. Jeg går rundt og kigger lidt på nogle forskellige blomster. Får inspiration til, hvad jeg selv kunne finde på, at plante i den have, jeg forhåbentlig får på et tidspunkt.

- ”Hej smukke” hører jeg pludselig en stemme bag mig. Smilet bredre sig på mine læber, og jeg vender mig om. Der står Poul, og det føles som om mine knæ exer under mig, da han trækker mig ind til sig i et dejligt varmt kram. Han dufter dejligt. Hans arme om mig føltes trygge. Hans krop mod min føltes velkendt. Jeg vil ikke have at han skal give slip på mig, men jeg smiler og kigger ham i øjnene da han gør det.

Hans øjne er så dybe, at jeg kunne bruge flere timer og dage på at kigge i dem. Sommerfuglene flakser stadig helt vildt rundt i maven, og inden jeg mister modet helt, ryger det ud af mig:

- ”Poul. Jeg kan rigtig godt lide dig, så jeg er nødt til at tage den her chance. Vil du være min kæreste?” Jeg kigger ind i hans øjne, og føler mig pludselig usikker. Han ligner ikke en der vil sige noget, og sekunderne trækker ud. Det føles som om, der går flere timer, inden han endelig siger noget.

- ”Dét vil jeg meget gerne.” Og ingen jeg når at sige mere, kysser han mig. Jeg lægger mine arme om halsen på ham. Da vi giver slip på hinanden igen, er der ingen af os, der kan skjule vores begejstring. Vi er begge meget glade, for at vi er blevet kærester.