Fiffi er min lille baby. Jeg har haft hende i 7 ud af hendes 8 leveår, og jeg elsker hende ubetinget. Derfor fejrer jeg også hendes fødselsdag hvert år, med at give hende en gave. Jeg tror ikke altid hun helt ved hvad det går ud på, for oftest er hun mere interesseret i gavepapir og bånd. Men jeg synes det er hyggeligt, og jeg kan godt lide at forkæle hende.
I år fik hun to ting. 2 stk. intelligenslegetøj, hvor det handler om at tænke for at kunne få fat i sine godbidder. Sådan legetøj elsker jeg at give hende. 1) fordi hun er indekat og derfor ikke laver specielt meget for at få mad. 2) fordi jeg elsker at se hende bruge hjernen.
Louise var så flink at dele et link på Facebook til det ene stykke legetøj. Jeg faldt for det med det samme, og blev enig med Kæresten om, at det skulle Fiffi have i fødselsdagsgave.
Hun var hurtig til at finde ud af, hvordan hun skulle bruge de enkelte udfordringer på brættet. Efter maks en halv time, havde hun tømt brættet for godbidder. Hun er så glad for det, det er jeg ikke i tvivl om. Hun kan finde på at sætte sig hen til det, og kigge på mig med de sødeste øjne - hvilket jeg tolker som "må jeg ikke nok få nogle godbidder?". Og lige så snart jeg tager brættet op for at fylde godbidder i, bliver hun næsten ustyrlig.
Hun havde fødselsdag i maj, hvor hun fik brættet. Jeg har de første par gange, vi lagde godbidder i brættet til hende fået filmet hende. Derfor får i lov til at se, hvordan hun bruger sit bræt.
Det skal lige siges at Fiffi har sele på i videoen, fordi de dage jeg har filmet hendes og hendes bræt, har der været helt fantastisk vejr. Så vi har opholdt os en del på altanen, hvor vi holder hende i snor, så hun ikke pludselig er stukket af. Den generer hende ikke, og hun ved at den betyder hun kommer med ud på altanen.
Zooplus.dk, hvor vi købte Fiffis gave, er et fantastisk sted. Vi købte også nogle andre legesager til Fiffi, samt noget legetøj til Elliot (min mors Berner Sennen). Det er på ingen måde, sidste gang vi har handlet der.

Hjertelig tillykke med Fiffi <3 Hvor er hun en smuk og klog kat <3
SvarSletJeg fik aldrig købt det bræt til min kat, for jeg tror ærlig talt ikke, at han kan finde ud af det - han er ikke så kvik :-D
God weekend til dig <3
Kram <3
Tusind tak for at du delte linket. Vi har ikke fortrudt at vi har købt det til Fiffi. Hun klarer det så godt, når hun får noget i <3
SletRigtig god weekend til dig <3
Knus<3