27. maj 2018

SimsSøndag #43

I dag har jeg noget Sims-relateret på hjerte.

I onsdags blev der lanceret en ny trailer til næste udvidelse til Sims 4. En udvidelse jeg har glædet mig til: Årstider. Jeg skrev faktisk i mit Sims 4 Tag  for over et år siden, at jeg savner vejr-forandringerne fra Årstider til Sims 3 mest. Så det er helt fantastisk at den udvidelse kommer nu!

Her kan du se traileren, hvis ikke du allerede har set den.

Udvidelsen udkommer den 22. juni, så der er stadig lidt tid til. Men jeg glæder mig allerede. Jeg har besluttet mig for, at det bliver min gave til mig selv, for at bestå min afsluttende eksamen på min akademiuddannelse. Jeg skal til eksamen den 13. juni, så det passer helt perfekt. Spillet kan allerede forudbestilles, men det vil jeg først gøre, når jeg har været til eksamen.

Jeg glæder mig, til at der er mulighed for at mærke årstiderne, med sne, regn og høj solskin. Det tilføjer, for mig, et mere realistisk element til spillet. Det passer helt perfekt til mit spil med Shelli, som jo bruger meget tid i haven. Det lyder til at der bliver tilføjet en karriere som Botaniker, og mulighed for at lave blomsterdekorationer. Jeg tror faktisk, at jeg kan få det til at passe ind i Shellis historie. Så det bliver rart, at jeg ikke føler jeg er nødt til at give mig i kast med et nyt spil, for at afprøve mulighederne i den nyeste udvidelse.

I forbindelse med lanceringen af denne nye udvidelse, er der også kommet en ny Sims-test (ligesom den jeg skrev om sidst jeg lavede SimsSøndag-indlæg). Hvilken årstid er du?


Jeg har selv taget testen og mit svar blev Efterår - hvilket jeg egentlig er helt tilfreds med. Efterår er min favorit-årstid.

Hvis du gennemfører testen, må du meget gerne skrive dit resultat i kommentarfeltet.

6 kommentarer:

  1. Det ser ud til, at der er mange spændende mulighed i den nye vejrpakke :-)
    Jeg tog testen, og jeg blev også efterår :-)
    Jeg håber, din weekend er god <3
    Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser nemlig ud til, at det er rigtig mange spændende nye muligheder. Håber jeg består min eksamen, så jeg kan få lov til at give mig selv spillet, når det udkommer :-)
      Det kommer ikke så meget bag på mig, at vores resultat er det samme. Det har det været et par gange ;-)

      Min weekend har været rigtig dejlig. Det håber jeg også, din har<3

      Knus<3

      Slet
    2. Du skal nok bestå din eksamen <3
      Er det den 13. juni, du skal til eksamen? Jeg ved ikke hvorfor, men jeg troede, din eksamen var den 12. juni :-)
      Kram <3

      Slet
    3. Det tror jeg bestemt også, at jeg gør. Har nemlig fundet det jeg skal tale om til eksamen, så det kan ikke gå helt galt ;-)
      Ja, det er den 13. juni. Oprindeligt var det den 12., men det blev rykket, så det kan være det der snyder dig ;-)

      Knus<3

      Slet
    4. Det er sikkert derfor så :-)
      Jeg krydser fingre for dig den 13. juni så <3
      God weekend <3
      Kram <3

      Slet
    5. Det lyder rigtig dejligt. Tak :-)

      Du ønskes også en god weekend<3

      Knus<3

      Slet