Leslie Winther
Kapitel 14
Efter de havde set film sagde Leslie:
"Jeg har en overraskelse til dig", mens hun rakte hånden frem. I den havde hun en lille æske til Salim. Han så noget forundret ud, for det kunne jo ikke være endnu en forlovelsesring. Da han åbnede kiggede han på hende. "Jeg synes du skulle have din egen nøgle. Til min lejlighed" sagde Leslie og fortsatte, da Salim ikke sagde noget, "Så kan du kommer herover lige når det passer dig. Så kommer jeg ikke til at lukke dig ude af mit liv igen. Nu kan du altid komme ind". Salim blev så glad for overraskelsen. Efter overrækkelsen af nøglen, gik de i seng.
At Salim nu havde sin egen nøgle, betød at han oftere kom på besøg. Han kom ikke uannonceret, selvom Leslie havde givet ham lov til det. Han ville ikke overskride hendes grænser, så han skrev eller ringede altid i forvejen. Så var hun advaret, uanset om hun svarede ham eller ej.
Meget af tiden, når Salim var på besøg, gik med at snakke om bryllup. Hvornår skulle det være? Hvem ville de invitere med? Der var så mange ting, der skulle snakkes igennem og planlægges.
En ting var de i dog helt enige i. De skulle ikke have børn endnu. De ville gerne have dem på et tidspunkt, men ikke så længe de boede inde midt i byen. De skulle først have fundet et hus, hvor der var have og mere plads. Ingen af lejlighederne var store nok til børn. Dog ville deres første prioritet være, at blive gift. Derefter måtte de se på det med huset.
En anden fordel ved at Salim havde sin egen nøgle til Leslies lejlighed, var at når Leslie skulle på arbejde, kunne Salim blive. Så var han hos hende, når hun kom hjem igen.
Leslie havde altid set sig selv som en enespænder, og hun trives i sit eget selskab. Men der var nu alligevel noget over tosomheden med Salim, der gjorde hende glad.
Det var lige før det var for smertefuldt at sige farvel for at tage på arbejde. Hun var helt rundt på gulvet af ren og skær forelskelse. Hun ville være sammen med ham så meget som muligt, og meget af hendes energi blev brugt på at tænke på ham. Hun var ikke i tvivl om, at hun havde taget den rigtige beslutning, da hun var faldet på knæ for Salim.
Forelsket eller ej så skulle Leslie stadig på arbejde. Pengene skulle tjenes. Det var hårdt at være på arbejde. En hel uge i streg havde hun det ikke godt. Salim arbejde ikke længere i samme virksomhed som hende. Cheferne havde hørt nyheden om at de var blevet forlovet, og synes ikke om at have dem side om side hele dagen. Så Salim var blevet forflyttet til et andet forlag i byen. Så der var ingen Leslie kunne snakke med i løbet af dagen. Det drænede hende for energi. Så når hun endelig kom hjem igen, var hun klar til at hoppe i sin seng. Hun var så træt. Da dagene blev alt for trælse, besluttede hun sig for at begynde at skrive dagbog. På den måde fik hun tankerne ud af sindet. Så kunne hun bedre ryste det af sig, og nyde den nyvundne tosomhed hun befandt sig i.
Efter et par meget lange uger på arbejde, tog Leslie sig en feriedag. Nu skulle der slappes af.
Hun startede dagen ud med at finde en af sine egne bøger frem. Så gik hun igang med at analysere den fra ende til anden.
Sådan gik formiddagen og det første af eftermiddagen.
Da hun så havde fået en hurtigt bid mad, gik hun ind i kontoret for at gå i gang med en ny bog. Det brugte hun resten af dagen på. Det var helt fantastisk at glide væk fra verden, og ind i en fiktiv verden hun havde 100 % kontrol over.
Efter endnu et par arbejdsdage, besluttede hun sig for, at lejlighedens sidste rum skulle renoveres. Hun havde længe spekuleret over, hvad hun skulle bruge det tidligere børneværelse til. Hun havde ladet det stå urørt efter hun havde købt det som dødsbo. Hun havde ikke rigtig vidst hvad rummet skulle bruges til. Men nu da hende og Salim blev enige om, at der ikke skulle bringes børn til verden, mens de boede her, vidste hun det. Hun ville lave det om til at vaskerum. Hun var træt af at rende i byen med sit vasketøj, for at få det vasket på møntvaskeri. Så det var en nem beslutning. Et rum til vaskemaskine og tørretumbler. Så kunne hun nemlig lukke døren uden at blive forstyrret af det, når en af maskinerne var i gang.
Før renovering:
Efter renovering:









Weeee sikke en dejlig udvikling i denne historie - det er så dejligt, at hun udvikler sig positivt <3 Hjertelig tak for at dele <3 Kram <3
SvarSletJa, det går helt godt for hende. Det har været en fornøjelse at bestemme det går den vej for hende :-)
SletKæmpe tak for at læse med, kære Louise<3
Knus<3