SimsSøndags #11

Leslie Winther

Kapitel 7

Inden Leslie nåede at tænke længe over hvad det egentlig var Salim, havde spurgt hende om, sagde hun ja til at tage med ham. 

De tog ned i byen, og så hvordan der var pyntet op til romantik. Der var sat en æresport op midt på torvet, hvor forlovede par, havde mulighed for at blive viet. Der var fyrværkeri, som var klar til, at blive tændt og lyse himlen op ved midnatstid. Der souvenirboder der solgte t-shirts og kopper med forskellige romantiske tryk. Der var sågår en romantisk spå-kone, som mente hun kunne forudsige ens kærlighedsliv. Men der var ingen af de ting, der rigtig fangede Leslies opmærksomhed. Hendes opmærksomhed gik til Salim. Han var så interesseret i at høre om hendes seneste bøger, at hun blev helt grebet af, bare snakke med ham. Selvfølgelig lagde Leslie godt mærke til, at der var nogle smukke omgivelser, og hun kunne heller ikke sige sig fri af, at blive påvirket af dem. Hun blev i rigtig godt humør, af omgivelserne og den opmærksomhed hun fik fra Salim. 

Da hun synes stemningen blev mere intim mellem dem, end hun lige havde forudset den ville, samlede hun nogle af de rosenblade, der var strøget ud over jorden, op og smed dem op i luften. Det var et forsøg på, at gøre stemningen lettere, med et fjollet indslag. Salim grinte, men hans grønne øjne, var stadig klistret til Leslie, og hun mærkede hvordan han betragtede hende. Det var første gang, hun havde set ham på den måde, hun gjorde nu, og hun kunne mærke at det gjorde noget ved hende. Det begyndte at kilde i maven, og hun ville ikke have at han skulle kigge væk igen. 

"Leslie," sagde Salim med en stemme så blød som skyer, og fortsatte "Må jeg ikke have lov til, at byde dig på en drink". 

Leslies hals snørede sig sammen, ved lyden af hans stemme, så hun kunne ikke svare på anden måde, end ved at nikke. Så det gjorde hun ivrigt. 

Salim tog hendes hånd, smilede stort til hende, og tog hende med ind på en bar. Han bestilte et par drinks, hun ikke nåede at fange navnet på. Hun var helt opslugt af at kigge på ham, og glemte derfor at høre efter. Da de havde fået deres drinks genoptog de deres samtale. Om der var andre i baren, opdagede Leslie ikke. Hun registrerede kun Salim og den samtale de havde sammen. Hun valgte at dele en hemmelighed med Salim, og han delte en af hans med hende. Hun var tryg i hans selskab, og kunne ikke lade være med, at ville dele sig selv og hendes tanker med ham. 

Uden at tænke over det, trådte Leslie et skridt frem, og kyssede Salim. Han læber var bløde og varme, og selvom han havde ru kinder, var følelsen af hans kinder med hendes egne, skøn. Salim genkendte kysset og alle cellerne i Leslies krop, blev vækket til live.

Leslie trak sig væk og kiggede ned i jorden. Usikker på om Salim var interesseret i hende på den måde. 

Salim tog om hendes hage, løftede hendes ansigt op og hans grønne øjne søgte efter kontakt med Leslies. 

"Vær lige sød at kigge på mig, Leslie" sagde han, med den samme silkebløde stemme. Den tillidsvækkende stemme. Leslie løftede sine øjne op, og lod dem møde Salims. 

"Jeg er nødt til at være ærlig," sagde han uden så meget som at fjerne sine øjne fra hendes et sekund. Hun mærkede en klump i maven, af frygt for hun havde skræmt ham væk. Han fortsatte, "den første gang jeg så dig i min opgang, vores opgang, vidste jeg du var noget særligt." han holdte en kort pause. "Første gang vi talte sammen, blev jeg blot bekræftet i mit førstehåndsindtryk. Du er noget særligt Leslie Winther. Jeg er glad for, du tog med mig i dag." Hans sank engang, lod øjnene kigge ned et par sekunder og så kiggede han igen ind i hendes. "Det kys. Wauw. Jeg er faldet for dig Leslie".
Leslie var målløs. Hun var ikke forberedt på, han havde det sådan. Hun kunne mærke et smil brede sig i sit ansigt. Hun kyssede ham hurtigt på kinden, og sagde: "Jeg er også faldet for dig". 

Da baren lukkede gik de hjem hånd i hånd. Leslie, der aldrig før var faldet for nogen valgte at være ærlig overfor Salim. Hun fortalte at hun ikke var klar til, at bruge natten med ham. Han var forstående, kyssede hende farvel ved hendes hoveddør og gik ind til sig selv. Leslie følte at hun svævede på en sky, hele vejen ind til sin seng. Hun faldt i søvn, med et smil på sine læber. 

Dagen efter skulle Leslie igen på arbejde. Hendes humør var fantastisk, og hun smilte ved tanken om aftenen før.

Da hun åbnede det post hun havde fået på jobbet, lå der et sindssygt brev i mellem de andre. Hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle trykke brevet eller om hun skulle ignorere det og trykke noget andet. 

Efter nogle overvejelser, valgte hun at trykke brevet, for det skulle ikke hedde sig, at Leslie ikke ville printe alt. Da det blev udgivet, blev det ikke taget godt i mod. Alle hendes læsere troede, det var et brev hun selv havde skrevet og der blev sået tvivl om, hvorvidt alt hvad hun havde trykt, var ægte eller det var Leslies egne værker. Det var ikke den reaktion Leslie havde håbet på. Selv nogle af hendes kollegaer, som havde set brevet inden hun udgav det, var hoppet på bølgen om at så tvivl om hendes troværdighed. Det var bare ikke hendes dag, og hendes gode humør var helt væk. Det havde været den dårligste arbejdsdag til dato, og hun ville allerhelst bare hoppe under dynen og gemme sig for resten af verden. Så det gjorde hun da hun kom hjem.

Salim, som arbejdede samme sted, havde hørt om episoden og skrev en sms til hende om aftenen: 

"Hej Smukke. Jeg er ked af at høre, hvad der er sket. Hvis du har brug for at tale om det, er jeg her. Jeg kunne godt tænke mig, at tage dig med ud og spise i aften. Lad mig høre fra dig. Kys, S." 

Leslie læste sms'en, men havde slet ikke lyst til at skulle være sammen med nogle i dag, så hendes svar blev. "Nej tak. Jeg er gået i seng". Da den næste sms bippede ind på hendes telefon, vendte hun den om uden at læse hvad han havde skrevet. 

Hvis du, søde læser, har ønsker eller forslag til, hvordan historien om Leslie skal udvikle sig, må du gerne skrive det i kommentaren. Alle forslag er velkomne, og vil blive vurderet.