24. juli 2017

Opfølgning på delmål

Nu er det 4 uger siden jeg skrev indlægget: Livsstilsændring - delmål, og jeg har derfor tænkt mig at lave en opfølgning.

Mine delmål var:
  • Mindst 2 timers træning i motionscenteret pr. uge - det er lige meget om det er 4 x en halv time, eller 2 x én time
  • Gerne nå op på mindst 50 % af det daglige antal skridt mål i mit Garmin Vivofit-armbånd hverdag. Jo flere dage med 100 % eller derover, jo bedre
  • Søde sager er tilladt, én gang i ugen i moderat mængde 
  • Sodavand er ikke tilladt i hverdagene - med mindre, der virkelig er en særlig anledning 
  • Slikbøtten (der altid er) i mødebaren på arbejdet, skal ikke besøges, når jeg går forbi
  • Spis morgenmad hver dag
  • Spis gerne sundere snacks, som nødder og grøntsager flere gange om dagen

I uge 1 nåede jeg 4 ud af 7 delmål
I uge 2 nåede jeg 5 ud af 7 delmål
I uge 3 nåede jeg 4 ud af 7 delmål
I uge 4 nåede jeg 6 ud af 7 delmål

I den første uge var det "Ingen sodavand i hverdagene", "Søde sager er tilladt en gang" og "Morgenmad hver dag" jeg ikke nåede helt i mål med. Jeg fik et glas sodavand tirsdag og et glas onsdag, og mandag fik jeg ikke spist morgenmad.

I den anden uge var det "Minimum 2 timers træning" og "Søde sager er tilladt en gang" jeg ikke nåede i mål med. Fik trænet 1,5 time, og vi havde gæster i weekenden, så spiste et stykke kage både lørdag og søndag.

I den tredje uge var det igen "Søde sager et tilladt en gang", "Ingen sodavand i hverdagene" samt mindst "50 % af det daglige mål for antal skridt" jeg ikke kom i mål med. Mandag havde jeg det skidt, da jeg kom hjem fra arbejde, så nåede desværre kun 38 % af dagens mål for antal skridt. I den uge var jeg også i Aarhus med en sød veninde, så det blev til et glas cola om tirsdagen. 

I den fjerde uge, som klart var min bedste uge, var det kun "Søde sager er tilladt en gang" jeg faldt i. Det blev til lidt lækkert både fredag og lørdag, men jeg synes mængden var til at have med og gøre. Jeg overgjorde det ikke. Jeg var til Vorbasse hestemarked fredag, hvor jeg delte en portion Churros med kæresten, og da vi kom hjem, delte vi en pose chips. Lørdag delte vi en pose matadormix, og drak en dåse pepsi hver. 

Selvom jeg hver uge har haft svært ved at begrænse de søde ting til én dag, er jeg tilfreds. Ikke en eneste dag i de 4 uger har jeg gået i slikskålen på arbejdet. Må indrømme, at jeg faktisk troede det ville blive langt det sværeste mål at overholde, sammen med morgenmaden. Jeg missede den første dag i mit 4 ugers forløb, men ellers har jeg spist morgenmad hver dag. 

Jeg stod for sjovt på vægten mandag i uge 1, og igen i dag. Der er røget 3,1 kg af på de 4 uger, og selvom det ikke er der mit fokus er, så er jeg glad for det. Det er rart at se, det har en effekt, at jeg ændrer på nogle ting. 

Der er ingen tvivl om, at jeg skal fortsætte med disse mål. Måske jeg skal ændre det med de søde sager til 2 dage. Det skal jeg tænke over. Men jeg fortsætter med de andre. Jeg har lavet et standardskema, som jeg kan udfylde løbende, så jeg kan holde øje med hvordan det går. I hvert fald indtil det bliver en helt naturlig del af min hverdag. 

At de 4 uger er gået, betyder også at jeg i dag (sådan for alvor) har taget hul på min tre ugers sommerferie. Programmet er allerede god pakket, så der kan godt gå hen og blive meget stille herinde. Jeg skal nok læse kommentarer løbende, men det tager måske længere tid end normalt. 

God sommer!

6 kommentarer:

  1. Skønt indlæg og hvor er du altså sej.. Synes det er så fedt at du har lave sådan en liste med mål du gerne vil overholde.

    Håber du får en skøn sommerferie og huske at nyd det, pludselig er tiden gået..

    Knus Jeanette <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også selv glad for min liste. Det gør det lidt nemmere at overholde. Men må indrømme, at listen ikke er blevet udfyldt i ferien. Ferien bliver nydt rigtig meget. Men jeg ved, at når jeg er tilbage i hverdagen, så bliver listen brugt igen :D

      Jeg skal nok nyde det. For ja, inden man ved af det, så er ferien væk :)

      Knus<3

      Slet
    2. Man har jo også bare brug for lidt ferie..

      Vores ferie er også slut nu og jeg har været på vægten i dag. Frygtede det værste men det var slet ikke så slemt.. Har faktisk tabt mig et kg, dog er halvdelen af det muskler. Er dog mere end tilfreds efter en meget usund ferie og især weekend.

      Knus <3

      Slet
    3. Det har man. Ferie er balsam for sjælen. :)

      Kan godt forstå du er tilfreds. Det er bedre det går ned af selvom det er muskler, end at det går den modsatte vej! Du har al mulig grund til at være stolt af dig selv :)
      Jeg har kun været i træningscenteret én gang i min ferie. Har holdt helt ferie ;)

      Knus <3

      Slet
  2. Hvor er du MEGA sej Louise! Hold op, hvor er det flot klaret, at du har nået så mange af dine delmål <3
    Du ønskes en rigtig god ferie <3 Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Er virkelig også stolt af mig selv! Tak. Håber du har en dejlig sommer også.

      Knus <3

      Slet