Leslie Winther
Kapitel 4
Efter en lur, gik Leslie straks igang med en ny novelle. Hun havde haft en drøm, som hun var nødt til, at omsætte til en ny bog. Det var noget nyt for hende, for det var en romantisk novelle, som hun aldrig tidligere i sit liv, har givet sig i kast med. Titlen blev "Elsk mig igen".
Hun skrev og skrev i mange timer i streg. Fingrene kunne slet ikke falde til ro igen på tastaturet. Hun ville have alt ud af hjernen, inden hun igen kunne slippe computeren og skriveriet. Det var ligemeget hvor træt hun blev. Bogen skulle være færdig.
Da hun så endelig var færdig med at skrive, var hun også enormt træt. Hun havde brugt en hel dag på, at skrive. Bogen var ikke færdig og klar til udgivelse, men den var skrevet og hun kunne gå i seng med god samvittighed.
Kort efter Leslie var hoppet under dynen, blev hun vækket igen. Salim, som boede lige ved siden af, holdte fest og det gik ikke stille af sig.
Det skal være løgn, tænkte Leslie for sig selv, og besluttede sig for at gå ind og sige noget til Salim. Hun var godt og grundigt irriteret nu. Hun var simpelthen så træt, og hun ville bare gerne sove.
Hun fik banket på døren og Salim kom ud. Fordi hun var så træt, kunne hun ikke lade være med at skælde ud.
"Er du ikke klar over, hvilken tid på døgnet det er? Jeg prøver faktisk at sove" røg det ud af hende, en del hårdere, end hun egentlig mente det.
Salim blev overrasket over, hvor meget frustration der var i Leslies stemme, så han undskyldte at lyden var så høj, at den generede Leslie.
"Det beklager jeg rigtig meget. Vi var ikke klar over, lyden gik så godt igennem til dig. Jeg skal nok gå direkte ind og skrue ned igen".
Leslie sagde pænt tak, og gik tilbage til sin seng. Da hun endnu engang lagde sig under dynen, var der ro i opgangen. Hun kunne sove nu.
Hun skrev og skrev i mange timer i streg. Fingrene kunne slet ikke falde til ro igen på tastaturet. Hun ville have alt ud af hjernen, inden hun igen kunne slippe computeren og skriveriet. Det var ligemeget hvor træt hun blev. Bogen skulle være færdig.
Da hun så endelig var færdig med at skrive, var hun også enormt træt. Hun havde brugt en hel dag på, at skrive. Bogen var ikke færdig og klar til udgivelse, men den var skrevet og hun kunne gå i seng med god samvittighed.
Kort efter Leslie var hoppet under dynen, blev hun vækket igen. Salim, som boede lige ved siden af, holdte fest og det gik ikke stille af sig.
Det skal være løgn, tænkte Leslie for sig selv, og besluttede sig for at gå ind og sige noget til Salim. Hun var godt og grundigt irriteret nu. Hun var simpelthen så træt, og hun ville bare gerne sove.
Hun fik banket på døren og Salim kom ud. Fordi hun var så træt, kunne hun ikke lade være med at skælde ud.
"Er du ikke klar over, hvilken tid på døgnet det er? Jeg prøver faktisk at sove" røg det ud af hende, en del hårdere, end hun egentlig mente det.
Salim blev overrasket over, hvor meget frustration der var i Leslies stemme, så han undskyldte at lyden var så høj, at den generede Leslie.
"Det beklager jeg rigtig meget. Vi var ikke klar over, lyden gik så godt igennem til dig. Jeg skal nok gå direkte ind og skrue ned igen".
Leslie sagde pænt tak, og gik tilbage til sin seng. Da hun endnu engang lagde sig under dynen, var der ro i opgangen. Hun kunne sove nu.
Da Leslie var udhvilet, besluttede hun sig for, at hun ville læse "Elsk mig igen" igennem, så hun kunne få rettet, hvis det var nødvendigt.
Hun var enormt tilfreds med hendes værk, og i forhold til, at det var første gang hun skrev en romantisk novelle, blev hun selv rørt af historien. Hun kunne dog godt se, at hun enkelte steder, havde skyndt sig fordi hun var træt.
Hun fik rettet de småting, der var at rette og sendte så bogen af sted til udgivelse ved forlag. Forlaget var imponerede over hendes historie og havde store forventninger om hvordan salget ville være, så de besluttede at give hende forskud på den første royalty-betaling. Hun fik 171 $.
På gangen, da hun sendte bogen afsted, mødte hun Salim, som var ude med noget skrald.
"Du må virkelige undskylde det i nat. Det var ikke min mening, at holde dig vågen" undskyldte han med store øjne.
"Det skal du ikke tænke mere på," sagde Leslie og fortsatte "jeg var bare udkørt igår, så jeg tror jeg lød mere vrissen end jeg egentlig var. Det undskylder jeg."
Snakken udviklede sig og efter lidt tid, begyndte de at fjolle rundt. De fortalte jokes, lavede grimasser og grinte en hel del sammen. Leslie mærkede en tryghed i Salim, hun længe ikke har haft med andre mennesker, så hun inviterede ham med ind. Hun ville lave vingummi-pandekager, og han ville gerne smage. Mens hun lavede pandekagerne, lod hun Salim gå ind i soveværelset og læse en idé til en ny historie, hun kort havde ridset op ind i mellem de andre bøger hun havde skrevet. Da pandekagerne var færdige, serverede hun en portion for ham ved computeren, mens hun selv, satte sig på sengen med en portion og et glas vand. De spiste pandekager og snakkede om hendes idé, indtil Salim var nødt til at gå hjem igen, så han kunne komme på arbejde.
På vej ud af døren, fik Salim nævnt, at hun måske snart skulle få ryddet op. Efter at have lukket døren efter Salim, kiggede Leslie sig om i lejligheden, og kunne godt se hvad han mente. Brugte tallerkner, glas, kopper og skåle stod rundt i hele lejligheden, og flere steder trængte der til at blive gjort rent.
Det gik op for hende, at hun i de sidste mange dage - hun ville ikke gætte på hvor mange præcist - havde levet i boble af, at skrive en masse bøger. Hun var så fokuseret på, at tjene nogle penge, så lejligheden kunne blive renoveret, at hun ikke, havde tænkt på at få gjort rent. Når hun havde spist, havde hun bare ladet sin tallerken eller skål stå, der hvor hun havde spist. Det samme med glas og kopper, når hun havde fået noget at drikke. Hun gik derfor straks i gang med at rydde op og gøre rent.
Hvis du, søde læser, har ønsker eller forslag til, hvordan historien om Leslie skal udvikle sig, må du gerne skrive det i kommentaren. Alle forslag er velkomne, og vil blive vurderet.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar