Kl. 10
Jeg har haft en lang uge, så jeg nød at jeg kunne sove længe. Kl. 10 stod jeg op, smed noget træningstøj på, og kørte om for at træne.
Træning giver mig ro i hovedet, og jeg tænkte, det kunne være den bedste måde at starte min readathon-weekend.
Jeg fik cyklet 12 km på motionscyklen. Mere blev det ikke til idag, men kroppen har det så godt nu. Er bestemt klar på at læse når starten lyder.
Kl. 12.45
Jeg har fået købt de sidste snacks, jeg synes jeg manglede, for at kunne klare 24 timers læsning. Min snacksliste består nu af:
- En masse frugt
- Gulerods- og agurkestænger
- Nødder
- Easis chokolade med mint og cornflakes
- Müeslibarer
- Hjemmebagte boller
- Hjemmebagt knækbrød (de er snart færdige i ovnen)
- Yoghurt
- Donuts
- Slik og chokolade i den usunde kategori.
- En Faxe Kondi Booster i nødstilfælde.
Inden jeg går videre, vil jeg få en god, solid frokost så jeg er klar, til at læse klokken 14.
Kl. 19.30
Nu er jeg klar til anden etape i mit readathon.
Kl. 18.00 blev der serveret aftensmad, og for lige at være lidt til stede, foreslog jeg at vi så de afsnit af ugens tv-programmer, vi manglede. Så det blev til et afsnit af Paradise Hotel og et af Familien fra Bryggen, mens vi spiste og hyggede sammen.
Kæresten er taget om for at træne, og jeg vil læse videre. Satser stærkt på at jeg når, at blive færdig med "De Savnede" i dag. Har indtil videre læst ca. 50 sider pr. time. Det er en statistik jeg er tilfreds med.
Kl. 04.25
Jeg er blevet færdig med min første bog - "De savnede" af Thomas Rydahl. Jeg har svært ved, at beskrive bogen. Jeg kunne lide den, men der var nogle enkelte elementer, jeg ikke helt forstod. Er glad for, lige præcis den, blev en readathon-bog, så den blev læst nærmest ud i et stræk. 514 sider er læst.
Kan virkelig mærke trætheden melde sig, så nu vil jeg gå ind i min seng et par timer. Jeg er ikke vant til, at være oppe så længe, og bestemt ikke at læse så meget. Det kan mærkes på kroppen, men jeg er glad.
Kl. 10.50
Jeg vågnede kl. 10.35 og tænkte, at hvis jeg skulle nå, at have bare lidt ud af de sidste timer, måtte jeg nok hellere stå op.
Jeg starter ud med lidt morgenmad (Yoghurt, Frugt, Knækbrød og Booster), og så vil jeg gå i gang med bog nr. 2 "An Abundance of Kathrines". Ville egentlig helst tage den bog, jeg havde trukket op af min krukke som nr. 2, men kan fornemme at den er for meget krimi til mig lige nu. Så derfor springer jeg til John Green.
Kl. 13.30
Næsten halvvejs gennem "An Abundance of Kathrines" og jeg vil sige tak for denne gang, Readathon. Det har været så hyggeligt at være med. Så hyggeligt at følge mange af de andre læsere. Jeg vil bestemt være med igen, næste gang jeg har mulighed for det.
Det blev til de 514 sider af "De savnede" og 94 af "An Abundance of Kathrines" = i alt 608 sider. Jeg er tilfreds.





Halløj..
SvarSletHvor er det altid et hyggeligt indlæg du har der og det ser ud til at du nyder at være med i Readathon.. Er faktisk ret misundelig over at du har fået trænet, men jeg ved at det aldrig ville gå med mig, så jeg håber på en tur i morgen eftermiddag..
Håber du får en fantastisk oplevelse med Readathon og hvor er det fedt at du har fået læst såå mange sider, jeg er imponeret. Jeg har selv kun læst ca 60 sider ialt..
Knus <3
Hej!
SletDu kan tro, jeg nyder at være med. Jeg er helt vild med det. Det er virkelig afslapning, og dét er jeg pjattet med :)
Der er stor forskel på, hvor meget man får læst. Nogen læser hurtigere end andre. Og dine 60 sider er også sejt!! :)
Knus <3
Jeg nåede at læse min bog færdig, så det er jeg godt tilfreds med..
SletEr glad for at du har haft en dejlig oplevelse med Readathon og glæder mig allerede til at følge med hos dig igen næsten gang..
God søndag til jer..
Knus <3
Du har da heller ikke grund til andet, end at være tilfreds med det. Super godt gået! :D
SletGlæder mig bestemt også, til at følge med hos dig næste gang.
Rigtig god søndag til jer.
Knus <3
Har totalt misset det her indlæg :o
SvarSletDet lyder til at du havde et godt læsedøgn. Og 600+ sider er da vildt flot! :D
Jeg havde et rigtig dejligt læsedøgn - hvor er det skønt, at give sig selv tiden til, at fordybe sig i sin bog! :D
SletJeg er stolt af mine 600 sider, det er det meste jeg længe har læst! :)