Lørdag
Alt er lidt bagvendt med dette års april-readathon. Jeg har ikke fået udfyldt readathon-tagget som jeg plejer her på bloggen. Jeg har ikke brugt særlig lang tid på at tænke over planlægningen generelt. Men der er også vendt op og ned på rigtig mange ting i år på grund af situationen med corona. Så alle de manglende forberedelser til trods, så glæder jeg mig til at komme igang med dette readathon.
Selvom jeg ikke har særlig meget planlagt, så har jeg fundet de første bøger frem. Hvilket heldigvis ikke var for svært.
Josephine fra @blossomingreading har for april arrangeret et Playlist Readathon, hvor man som deltager kunne vælge mellem fem årtier. Hvert årti havde fem kæmpe hits, som lagde tonen an for en bog.
Jeg valgte 80'erne, med de fem hits;
Elton John - I'm Still Standing
The Weather Girls - It's Raining Men
Prince - Kiss
Michael Jackson - Bad
Rick Astley - Never Gonna Give You Up
Til disse fem sange valgte jeg bøgerne:
- John Verdons "Tænk på et tal" (En bog der har stået længe i min reol)
- El James' "The Mister" (En romance)
- André Acimans "Call Me by Your Name" (En bog med LGBTQ+ repræsentation)
- Jakob Melanders "Øjesten" (En bog med dårlig rating på Goodreads)
- Becky Albertallis "Simon vs. Verdens Forventninger" (En af mine yndlingsbøger)
Playlist readathon er et readathon for hele april, så jeg har allerede læst "Øjesten" og halvdelen af "Tænk på et tal".
Målet for dette readathon er at få læst de resterende bøger fra Playlist Readathonet. Er der tid til mere, vil det kun være en bonus.
Nu skal vi have lidt morgenmad, løbe en tur, og så ellers gøre klar til start kl. 14.00.
Kl. 13.54
Nu er vi helt klar til start. Alle dagens pligter og øvrige gøremål er klaret. Bøgerne er fundet frem. Stuen er lavet om til hyggelige læsekroge. Snacks og diverse drikkevarer er også gjort klar.
Jeg starter Readathon'et med at læse de resterende 211 sider i "Tænk på et tal" af John Verdon.
Rigtig god læselyst til alle, der deltager i dette readathon.
Kl. 17.30
Så blev jeg færdig med de 211 sider, jeg manglede af John Verdons "Tænk på et tal".
Jeg har haft bogen stående i noget, der efterhånden nærmer sig 10 år, uden at få den læst. Men jeg er glad for, at jeg har fået den læst nu - den er virkelig god. Så et kæmpe tak til Josephine for at arrangere Playlist Readathon, hvor den passede perfekt til sangen "I'm still standing" i 80'erne.
Derudover så levede bogen også op til månedens udfordring om at læse i krimi i LRLÆSER2020. To fluer med ét smæk er altid en dejlig følelse.
Søndag
Nu er jeg blevet færdig med bog nummer 2 - "Call Me By Your Name". Jeg har tidligere set filmen - som jeg virkelig synes er god - og var derfor spændt på bogen. Jeg er blevet positivt overrasket. Jeg synes faktisk der var ret mange elementer fra bogen med i det, jeg kunne huske fra filmen. Det eneste jeg blev oprigtigt overrasket over var slutningen - det vil sige hele del 4.
Nu vil Wifey gerne i seng. Jeg har sagt ja til at gå med ind i soveværelset. Trætheden er ved at melde sin ankomst, og der er en helt almindelig arbejdsdag igen mandag (som teknisk set allerede er i morgen), så jeg skal have list søvn. Men inden jeg overgivet mig helt til søvnen, vil jeg lytte til til næste bog i bunken, som er "The Mister" af E L James.
Kl. 09.09
Godmorgen!
Jeg har fået sovet, og føler mig klar til den sidste spurt i Readathon'et.
Inden jeg lod søvnen vinde, fik jeg lyttet til nogle timer af The Mister.
Nu står den på lidt morgenmad, men jeg lytter til lidt mere af The Mister. Når jeg er færdig med min morgenmad, skifter jeg dog til at læse med øjnene.
Kl. 14.12
Nu er Readathon slut for denne gang. Som altid har det været en fornøjelse at have 24 timer, dedikeret til bøgernes verden.
Kl. 13.59 blev jeg færdig med "The Mister". Det er en sød historie, men for mig var den lidt for lang - nogle scener kunne godt være taget ud, uden det ødelagde historien. Og jeg er nødt til at indrømme, at jeg synes den mindede lidt for meget om 50 Shades-triologien ind i melle, hvilket jeg synes var ærgerligt.
Det betød også, at jeg ikke nåede at få læst "Simon vs. Verdens Forventninger", som er min sidste bog i Playlist Readathon'et. Der dog stadig nogle dage til at april - og Playlist Readathon - slutter, så jeg skal nok nå det.
Jeg håber at alle der har deltaget - hvad enten der er alle 24 timer eller kun nogle af timerne - har haft et skønt læsedøgn.
Sider læst
Tænk på et tal: 211 sider
Call Me By Your Name: 303 sider
The Mister: 474 sider
I alt: 988 sider
Åh det lyder til, du havde et dejligt readathon smukke <3
SvarSletJeg læste også med, men jeg glemte alt om at tjekke din blog, for jeg skrev slet ikke på min egen blog. Men nu har jeg læst om dit læsedøgn, og du skal have hjertelig tak for at dele det <3
Kram <3
Jeg havde virkelig et læsedøgn. Det håber jeg også, du havde sødeste <3
SletKnus <3