23. december 2018

#BloggerAdvent - 4. søndag


Igen er tiden fløjet afsted siden sidste søndag. En hel uge med juleferie, hvor jeg bare har kunnet hygge mig, er fløjet forbi og lige om lidt er det juleaften.
Men inden det, har det i dag været dette års sidste søndag i advent. Hvilket betød at min sidste gave fra Katja skulle åbnes.

Det var noget af det første jeg gjorde i morges. Da jeg tog gaven ned fra hylden, kunne jeg igen ikke komme med et gæt på hvad indholdet var, fordi det føltes på mange forskellige måder på en gang.


For fjerde søndag i streg har Katja formået et give en skøn gave. I dag var det en ren forkælelses-gave. What's not to like?

Der var 3 forskellige olier fra Body Shop, en neglefil med et fint mønster, to slags creme/serum fra ecooking, en exfolierende sæbe, en parfumeprøve og sæbe, shampoo, balsam og creme fra ECO-BOUTIQUE. Og så var der tre forskelligfarvede pastiller individuelt pakket ind, som jeg simpelthen ikke har et bud på hvad er. Jeg har lyst til at sige det er en form for bolsje, men ud fra alt andet indholdet i gaven, tror jeg det næppe. Hvis du kan fortælle hvad det er, må du meget gerne skrive det i en kommentar.


Det er pastillerne på det første billede her, jeg ikke ved hvad er. De er hårde - som i de kan ikke masses sammen med fingrene.
Opdatering. Katja har fortalt mig at det rent faktisk er slik. Jeg er glad nu.


I dag fyldte min bror 25 år, så vi skulle ind og have ham fejret. Jeg valgte derfor at prøve ECO-BOUTIQUE sæbe, shampoo og balsam. Det var en ren fornøjelse, og det er ikke utænkeligt at jeg skal have det købt i fremtiden. Jeg brugte "Oils of Life"-olien fra Body Shop til mit meget tørre ansigt - og mine kinder føltes ikke helt så tørre som før. Og så prøvede jeg parfumen fra Versace. Den er i hvert fald på ønskelisten. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange Wifey har lænet sig ind mod mig i dag og sagt "du dufter virkelig dejligt". Ja tak, altså!

Jeg glæder mig helt vild til at prøve de andre ting, og finde ud af om det også virker godt for mig.

Som bekendt har jeg været advents-nisse for Sofie. Hun er taget til USA, så hendes indlæg om den sidste gave er ikke blevet udgivet endnu. Det ser jeg frem til at læse, så jeg ved om den sidste gave også kan bruges.

Det har været en fornøjelse at være med i #BloggerAdvent igen i år.
er skal lyde et kæmpestort tak til Katja for de fire helt fantastiske gaver.
Og så skal der selvfølgelig lyde et tak til Jeanette, for at finde på #BloggerAdvent, og for at få det arrangeret.

Jeg håber årets øvrige deltagere i #BloggerAdvent har haft en super dejlige december, med skønne gaver fra deres egen nisse.



Lige et ps-notat. Katja er forfatter, og efter at have fulgt med hos hende her i løbet af december, har jeg noteret mig, at jeg skal have læst nogle af hendes bøger i 2019. Men det skal der nok komme mere om her på bloggen i løbet af januar!

2 kommentarer:

  1. Sikke en lækker gave, skønt med såå meget forkælelse.. <3

    Jeg er glad for at du havde lyst til at være med i årets BloggerAdvent.
    Det er såå hyggeligt.. Håber i får en skøn juleaften i morgen..

    Knus Jeanette <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er virkelig skønt at blive SÅ forkælet :-)

      Det har været en fornøjelse at være med. Ser frem til næste år <3

      Håber I får den dejligste juleaften <3

      Knus <3

      Slet