"Superheltefilmen 'Avengers: Infinity War' er den tredje film med de oprindelige superhelte: Captain America, Iron Man, The Hulk, Thor og Black Widow.Heltene og deres allierede har adskillige gange stået over for modstandere, der er for mægtige til at besejre for det enkelte individ. Men nu står gruppen over for den ultimative kosmiske trussel i form af Thanos.<
Skurken er på jagt efter de seks infinity stones, der - hvis de samles - giver Thanos ufattelige kræfter og gør ham i stand til at manipulere med intet mindre end vores alle sammens virkelighed.
Alt, hvad The Avengers har kæmpet for, har ledt op til dette øjeblik, og aldrig tidligere har verdens skæbne været mere usikker.
'Avengers: Infinity War' er den forløbige kulmination på 18 foregående Marvel-film, og udover de velkendte Avengers-helte tilslutter bl.a. Black Panther, Guardians of the Galaxy, Dr. Strange og Spider-Man sig kampen mod Thanos." (taget fra kino.dk)
Titel: Avengers: Infinity War
Premiere: 25.04.2018
Genre: Action, Adventure
Spilletid: 2 timer, 29 minutter
Premiere: 25.04.2018
Genre: Action, Adventure
Spilletid: 2 timer, 29 minutter
Sidst jeg lavede en filmanmeldelse her på bloggen var det Guardians of the Galaxy Vol. 2 - som egentlig lagde op til at The Guardians ville blive blandet sammen med Avengers. Det har jeg gået og været spændt på lige siden.
Der er ingen tvivl om, at jeg elsker Marvel-film. Spider-man er min favorit helt og vil altid være det. Hvilken også var en grund til at jeg så frem til denne. For efter at have set Captain America: Civil War og Spider-Man Homecoming, var der ingen tvivl at han også ville blive blandet ind i denne film.
Jeg har været enormt meget i tvivl om jeg synes filmen skulle have 4 eller 5 stjerner. Jeg var i tvivl fordi jeg synes filmen er 5 stjerner værd, men den sluttede det forkerte sted. Jeg er på ingen måde tilfreds med slutningen. Jeg gik fra biografen med en tom følelse inden i, fordi filmen ikke kunne stoppe lige på det tidspunkt. Men jeg har så efterfølgende fundet ud af, at der kommer en opfølgning, så derfor endte jeg alligevel med at give filmen 5 stjerner. Jeg synes faktisk det er imponerende at der ikke er kommet noget ud, nogle steder, om at der ville komme en efterfølger. Så det skal Marvel Studios også have ros for.
Når det er sagt, så er jeg vild med filmen. Selvom den indeholder mange helte, mange historier der skal bindes sammen, synes jeg ikke den er - som jeg godt kunne frygte - uoverskuelig. Den 'springer' i historierne på en meningsfuld måde. Den omfavner de forskellige karakterer på den måde, de skal omfavnes for at det giver mening for historien. Den har formået at blande de sjove elementer fra bl.a. Guardians, Thor og Spider-man, med de mere seriøse fra Iron Man, Captain America og Doctor Strange.
På et tidspunkt - jeg tror det er første gang vi ser Guardians - har den endda det element jeg manglede i Guardians of the Galaxy Vol 2 - den karateristiske musik fra den første Guardians-film. Det gjorde mig enormt glad. Jeg mærker virkelig de forskellige films personligheder, og det frygtede jeg virkelig ville være svært, når der er så mange store helte - og fantastiske skuespillere - i en film.
Der er ingen tvivl om at jeg skal se filmen igen, og at den skal tilføjes i min samling.
Har du planer om at se Avengers Infinity War?



Når jeg læser din anmeldelse, bliver jeg misundelig, fordi det for mig er en helt ukendt verden , du skriver om - jeg har vist aldrig set superheltefilm. Jeg ville ikke få ret meget ud af at se filmen, når jeg slet ikke kender det mindste til de forskellige karakterer, men spændende for jer, der kender dem :-)
SvarSletKram <3
Jeg har set Marvels superhelte på tegnefilm siden jeg var en helt lille pige. Så det har altid været en naturlig del af mit liv. Derfor var filmen helt vild spændende :-)
SletTusind tak for din kommentar, selvom det ikke er noget du kender noget til.
Knus<3
Min søn er også vokset op med superhelte på film, så det er måske en film for ham :-)
SletKram <3
Hvis han kan lide Marvel-superhelte (Spider-Man, X-Men, Thor, Iron Man, Doctor Strange osv.) så vil det helt klare være en film for ham :-)
SletKnus<3
Åh Gud, jeg viste min søn dette indlæg i dag for at spørge ham, om han gerne vil se denne film - det udløste en timelang forklaring om forskellen på Marvel og DC :-D
SletJeg fattede intet, men jeg nød at se og ikke mindst høre min søn fortælle så passioneret <3
Du ønskes en vidunderlig weekend <3
Kram <3
Ps. jeg forstod dog så meget, at min søn ikke vil se denne film, fordi han altså er fan af DC :-D
Haha. Sådan noget kan ske, når man viser noget til nogle, der er passioneret om noget. Men der findes ikke noget bedre end folk der snakker om noget de er passioneret omkring. Det må have været en skøn timelang forklaring, når den har været så passioneret :-) <3
SletJeg forstår godt, hvis du ikke fik særlig meget ud af det. Det kræver viden om det. Men du har alligevel fået det vigtigste med. Marvel er ikke for ham. Så den her film er ikke for ham. Der er jeg vild med Marvel, og synes ikke så godt om DC :-) Godt der er noget til os alle, selvom vi er forskellige.
Du ønskes bestemt også en dejlig weekend<3
Knus <3