I januar lavede jeg et indlæg om, at jeg laver to do lister, til mig selv stort set hver dag. Det blev Louise inspireret af, og skrev lidt om det i et af sine indlæg. Her skrev hun bl.a. at hun havde det blandet med to do lister, fordi det kan virke stressende. I den forbindelse lovede jeg hende, at dette indlæg ville blive udgivet. Der har været lidt lang respons-tid, men det havde jeg vist advaret hende om.
Et par dage efter jeg skrev mit første indlæg og to do lister, var jeg på et kursus, hvor underviseren var en der aktivt arbejder med selvværd. Det var en enormt spændende dag, og jeg fik virkelig øjnne op for hvad jeg selv kan gøre, for at få et sundt selvværd.
En af de ting underviseren snakkede om var to do lister, og derfor fik jeg lyst til at lave dette ekstra indlæg om dem.
Mit sidste indlæg handlede rigtig meget om, alt det positive jeg får ud af, at lave (og følge) en to do liste. Men i forbindelse med det arrangement fik jeg øjnene op for, at det ikke kun medfører positive ting, at lave to do lister. Det var ikke ny viden for mig, for meget af det underviseren fortalte kunne jeg nikke genkendende til. Men jeg fik det genopfrisket, og jeg kan se, at jeg ikke har fået det nævnt i mit tidligere indlæg om to do lister.
Hvis jeg har en rigtig træls periode, hvor jeg kan begynde at mærke stressen komme snigende, så kan det være godt for mig, at lave en to do liste. Det var stort set det jeg skrev i mit tidligere indlæg. Men jeg glemte måske at skrive, det også kan have den præcis modsatte effekt.
Hvis jeg er i en træls og/eller stresset periode, kan jeg blive for ambitiøs med hvad jeg får sat på de her to do lister. Forstået på den måde, at jeg så ikke kan nå alle mine punkter. Når dagen så er omme, og jeg får gjort status på min liste, hvor jeg kan se at der er 4, 5, 6 punkter, jeg ikke nåede i løbet af dagen, begynder jeg at dunke mig selv i hovedet over det. Og så ender jeg i en spiral, hvor jeg er presset på overskud, får skrevet for meget på min daglige to do liste, dunker mig selv i hovedet over at jeg ikke nåede alle dagens 'mål', bliver endnu mere presset på overskud, får skrevet for mange punkter på min to do liste ... Og så kan det være svært at få sat overskud ind på kontoen igen.
Det var i virkeligheden dette jeg prøvede at fortælle med mit sidste indlæg. Det er derfor jeg bruger tid på at mærke efter hvad der er realistisk at få sat på min to do liste, som f.eks. at spise de daglige måltider, tage på arbejde og lave madpakke. For på den måde ender jeg med en positiv tanke, når jeg gør status når dagen er gået. Så bliver det synliggjort, hvor meget jeg har nået selvom jeg er presset på overskud. Så bliver der sat bare en lille my overskud ind på kontoen. Men det er udelukkende fordi jeg er bevidst om, at jeg ikke skal sætte ting på, som jeg kan mærke at jeg ikke kan nå den pågældende dag. For hvis jeg ikke tænker over det, ved jeg at det går udover overskuddet. Så jeg kan godt forstå, hvis man har det ambivalent med to do lister, fordi de kan have lige så negativ virkning, som de kan have positivt virkning.
Louise skrev noget, som jeg synes er en virkelig god idé.
2 to do lister. Den daglige liste, som kan give en my overskud på kontoen, hvis ikke den er for ambitiøs, og en tids-ubestemt liste, over det man gerne vil nå på et eller andet tidspunkt, man ikke har defineret endnu.
Jeg synes faktisk det er genialt tænkt, fordi man ikke får sat sig selv op til et nederlag over det ikke blevet nået på listen. Men man får heller ikke glemt hvad det er man gerne vil, som måske er opstået spontant. Det kan jeg nemlig godt komme til, hvis jeg er presset på overskud. Tak for det input, Louise. Det er noget jeg har taget til mig.
Hvad har du af erfaringer med to do lister?

Sikke et godt indlæg! Det er lige præcis det, jeg kommer til at gøre - sætte alt for mange ting på min to do liste, og så bliver det en dårlig oplevelse. Du skal have hjertelig tak for at pensle det ud for mig, for nu vil jeg huske det fremover :-)
SvarSletJeg er kommet lidt fra det med at skrive to do lister, men jeg vil igang med det igen, for det er virkelig en god måde at få overblik over dagens gøremål på :-)
Det med den tidsubestemte to do liste virkede for mig - så kunne jeg huske tingene, men jeg fik ikke stress over dem - dejligt, du kan bruge det <3
Kram <3
Tak. Det har også været længe undervejs, hehe ;-)
SletJeg har også haft en tendens til at sætte alt for meget på min liste. Det er ikke en god idé, så er glad for, at jeg fik øjnene op for, at det gælder om, at sætte det på jeg ved jeg kan nå at få udført i løbet af dagen.
Jeg bruger også to do listerne, mere i nogle periode. Her hvor jeg har haft meget arbejde, skal jeg gerne være ærlig og indrømme, at jeg slet ikke har fået brugt to do liste hver dag. For alle dage var ens, og det vigtigste for mig, var at komme igennem arbejdsdagen, fordi det skulle overstås. Men nu hvor der er mere normale tilstande igen, bruger jeg det meget mere :-) Så det er helt okay, at man ikke får det gjort hver dag. Husk det kun er et redskab, til at skabe overblik, men at det er dig der styrer listen.
Jeg synes virkelig det er en god idé. Så husker jeg nemlig også det jeg gerne vil, uden at jeg får stress over det. Det kan sammenlignes lidt med en ønskeliste for mig :-) Så endnu engang tak for at give mig ideen.
Knus<3
Bedre sent end aldrig ;-)
SletDet er et rigtigt godt redskab, og jeg vil igang med at bruge det igen, for det er godt for mig at have tingene på skrift :-)
God weekend <3
Kram <3
Sådan har jeg det også. Det er rart for mig, at have det på skrift. Jeg kan godt lide at kunne strege tingen af fysisk og se stregen på papire. Så er helt enig med dig i at det er et godt redskab.
SletRigtig god weekend.
Knus<3
Jeg forsøger mig ofte med to do lister, men det er ikke særlig tit at det lykkedes mig at følge dem.. især ikke hvis det er sådan en liste: Gør alt det her i dag! Jeg er dog god til at skrive stikord for at huske, hvad jeg skal huske. Men har aldrig en tidshorisont.
SvarSletJeg laver ind imellem lister i hovedet, feks på dage med rengøring, men jeg ved også hvad stress gør ved mig, derfor passer jeg på. Og af princip gør jeg ikke noget jeg ikke ved bliver en succes.. Det er lidt blevet sådan et motto for mig. Jeg mærker efter og føles det forkert, så ved jeg bare at det ikke er dagen.. Det har taget mig mange år at lære, men er blevet ret naturligt. Jeg ved at hvis jeg presser for hårdt på, så er det kun mig selv der betaler prisen.. Det er ikke det værd.
Sejt at du har gjort dig så mange gode tanker om det her med lister. <3
Håber du i fremtid evt vil skrive mere om hvordan du finder balancen i det..
Knus <3
Hvis ikke det kan lykkedes for dig, så kan jeg godt forstå du bruger dem. For så er det netop, det har den negative virkning, og det kan man lige så godt lade være med at sætte sig selv op til.
SletMine lister er som regel også i stikord som f.eks. arbejde, morgenmad, frokost, handle, træne, læse osv. Men kun vedr. de ting jeg ved, det skal jeg nok få tid til i dag.
Det er sejt, du kan lave lister i hovedet. Det kan jeg slet ikke. Hvis jeg ved at i dag skal jeg nå mange ting - fx fordi vi får gæster - så, kan ikke så godt have en liste i hovedet. For når jeg først går i gang, kan jeg godt glemme hvad jeg ellers har på min mentale liste, og så kan jeg ikke lige finde den og tjekke. Så kommer jeg som regel først i tanke om det, når det næsten er for sent at gøre det. Så jeg har enorm respekt for, at du kan gøre det.
Jeg synes virkelig det er et godt motto, at du ikke gøre noget, du ikke ved bliver en succes. Jeg har godt lagt mærke til, at du har delt det - bl.a. da du skrev om at du havde købt et rejsekort og var begyndt at tage bussen - og jeg synes det er en fantastisk indstilling til livet. Jeg har taget det lidt til mig. For mig er det en måde, at holde fast i den positive indstilling og få positive oplevelser der giver overskud på kontoen.
Jeg vil meget gerne skrive mere om det her. Jeg kan mærke det virkelig giver mig meget, at bruge tid på at reflektere over det og få sat ord på det - sort på hvidt. Er der noget bestemt du kunne tænke dig at læse om, i forhold til at finde balancen i det? :-)
Knus<3
Det gode ved at lave lister i hovedet er netop og man ind imellem glemmer ting på listen.. Ha Ha.. Jeg kan faktisk godt li at være lidt uperfekt engang imellem. Og det er altså bare ikke noget som ikke kan vente til i morgen.. Men det er noget sådan en førtidspensionist livsstils ting.. Ha ha.. Pyt med det spindevæv, men ikke lige nåede denne gang.. Det når man næste gang. :D
SvarSletJeg vil gerne læse mere om det her med, hvordan du bruger lister, uden at de medbringer stress osv.. Hvordan fjerner du forventningerne og er det okay at springer ting over ? Kunne man evt lave to lister.. En liste med ting man burde gøre og en liste med ting men helt realistisk godt kan nå.. og så smide den første ud.. Ha Ha..
Glæder mig til at læse mere..
Håber du får en dejlig weekend..
Knus <3
Dexter rigtigt. Og jeg er også enig med dig, at der ikke er noget, der ikke kan vente til i morgen. Men jeg ved med mig selv, at hvis jeg udsætter det til i morgen, så kan jeg også meget nemt kunne til at udsætte igen, og igen, og igen... Så nogle gange, er jeg nødt til at tage mig selv i nakken, og få det gjort i dag. Men forstår bestemt hvad du mener, og kan sagtens se ideen i at have sin liste i hovedet :-)
SletTak for input - det vil jeg helt klart tage til mig, og få skrevet noget om. Altid dejligt med ideer, så fyr endelig løs, hvis du kommer i tanke om andet :-)
Jeg håber du har haft en god lørdag, og at søndagen bliver lige så dejlig.
Knus<3