I sidste uge sendte Jeanette dette billede til mig, og spurgte mig, om jeg ville være med. Jeg var på med det samme. Synes det er fedt, at Jeanette får spottet disse sjove 'fitness'-challenges, som vi kan være sammen om.
Derefter blev billedet lagt i Jeanettes Facebook-gruppe "Sundt", og der var flere skønne damer, der gerne ville være med.
I dag - mandag den 5. marts - er udfordringen startet og kører i de næste 30 dage.
Jeg har fået dagens øvelser gennemført, og jeg synes det virker mere overskueligt, end den første dag vi var i gang med planke-udfordringen i januar/februar.
Det er ikke fordi, jeg har den vildeste ambition om, at jeg får klaret alle 30 dage helt perfekt. Jeg vil gøre mit bedste hver dag, uanset om jeg får lavet halvdelen af dagens øvelser, eller om jeg får lavet det hele. Så længe jeg gør mit bedste, så er jeg tilfreds. Og jeg håber inderligt, at de andre dejlige damer der deltager, har det på samme måde. Jeg synes i hvert fald de er seje, for bare at være med.
Jeg kan kun anbefale at man deltager i sådan en 'fitness'-challenge, sammen med andre. For det første giver det, mig enormt meget energi, at få en melding fra de andre om, at nu har de gennemført det. Og på samme måde, synes jeg det er dejligt at høre, hvis de har de samme udfordringer eller synes det er lige så hårdt, som jeg synes.
For det andet, så er det en dejlig reminder, at de andre lige tjekker ind. Jeg har printet billedet ud, og hængt det op i mit køkken, så jeg kan krydse det af, når øvelsen er gennemført, for (måske) på den måde, at huske det hver dag. Men jeg kender mig selv ret godt, så jeg ved at selvom billedet hænger hvor jeg burde kunne se det hver dag, så har jeg en god evne til, at overse det. Så at de andre melder ind "Nu har jeg gennemført dagens øvelser" (eller hvad de finder på at skrive), gør at jeg lige bliver mindet om, at det skal jeg også have gjort.

Halløj...
SvarSletFedt at du gerne ville være med og jeg valgte den også fordi den virker lidt mere overskuelig.. Jeg tror dog at jeg personlig vil tilføje lidt lunges ind imellem.. Da jeg ved det er en øvelse jeg er rigtig dårlig til, men gerne vil øve lidt..
Håber det bliver 30 gode dage... Knus <3
Hey!
SletSelvfølgelig vil jeg være med, det er så skønt med sådan nogle challenges.
Den virker så meget mere overskuelig - jeg er sikker på, at det bliver 30 rigtig gode dage, hvad enten vi får gennemført det antal øvelser der står, eller om vi lave mindre :-)
Lunges det lyder som god idé. Tror jeg smider det ind i min almindelige træning, i det omfang der giver mening. Tak for inspirationen.
Knus<3
Det er vel nok en dejlig challenge, og jeg er så glad for, at jeg er med <3
SvarSletGruppechatten er hyggelig, og det er motiverende, at I andre også laver øvelserne - så er det lidt lettere for mig selv at få lavet dem :-)
Kram <3
Jeg synes bestemt også, at det er en dejlig challenge, og hvor er jeg glad for, gruppechatten også gør det lettere for dig, at lavet øvelserne! Det skal nok blive 30 sjove dage :-) Og jeg synes det er så hyggeligt, at du er med!!<3
SletKnus <3