3. december 2017

SimsSøndag #27

Leslie Winther
Kapitel 13

Da Leslie og Salim havde spist deres sandwiches, gik de ind i Leslies stue for at se en film. De valgte en komedie, som de begge synes er enormt morsom. De griner begge meget undervejs. De får også holdt lidt i hånd. Da filmen er færdig, spørger Leslie om Salim vil overnatte. Det vil Salim gerne, for det er blevet sent og han er egentlig meget træt.
De blev begge grebet af stemningen, og de begyndte at flirte, holde om hinanden og kysse. De kan ikke lade hinanden være, før de begge er helt udmattede. Så kravler de ind Leslies seng og falder i søvn i hinandens arme. Inden Leslie faldt helt i søvn, tænkte hun over, at hun ikke kunne huske hvornår hun sidst havde været så tryg, som hun var, som hun lå der i Salims arme.
Da de vågnede dagen efter, besluttede de sig for at bruge dagen sammen. Ingen af dem havde nogle planer, så det var en oplagt mulighed, at de kunne bruge dagen sammen. Der gik ikke lang tid før, de var enige om at dagen skulle bruges på en date. Det forslag de begge syntes bedst om, var at tage til byens Spa. De tog afsted, og de havde det helt fantastisk. De fik slappet af og hygget sig i hinandens selskab. De fik nydt godt af saunaen, så deres kroppe var helt afslappede.
Leslie kunne mærke, følelserne for Salim vokse inden i. Hun kunne slet ikke lade være med at flirte med ham. Hun var helt pjattet med ham, og følte sig som en teenager i hans selskab. Helt pjattet og en lille smule usikker på sig selv, fordi hun gerne ville fastholde hans opmærksom på hende.
Efter at have spist frokost sammen, valgte de at daten skulle fortsætte på Klinten. En lille naturperle, der ikke lå mere end et stenkast fra byen. Klinten var ikke det mest besøgte sted, så Leslie og Salim var der for sig selv. Igen havde Leslie svært ved at lade være med at vise sin begejstring for Salim. Hun kunne ikke lade ham være. Hun kiggede ham i øjnene og sagde: "Salim, jeg er faldet meget hårdt for dig". Hendes hænder rystede lidt, mens hun ventede på hans svar. Det var nervepirrende, for hun vidste ikke præcist, hvordan han havde det med hende. "Min søde Les. Jeg har været vild med dig siden jeg så dig første gang. Jeg har elsket dig, siden jeg kyssede dig første gang. Jeg vil bare gerne være sammen med dig", kom det fra Salim.
Leslie blev rørt, og hun kunne mærke tårerne presse sig på i hendes øjne. Hun blev grebet af stemningen på Klinten og de ord Salim lige havde sagt. Hun faldt på knæ for ham. "Ja, nu har du måske allerede gættet hvor det her bærer hen. Men derfor spørger jeg dig alligevel. Kunne du tænke dig, at dele resten af livet med mig, som min mand"Mens hun sad der på knæ, kunne hun se en tåre falde ned af Salims kind. Hun håbede at det var en glædeståre, ligesom dem hun selv havde i øjnene. Der gik et kort øjeblik, før Salim svarede: "Selvfølgelig vil jeg det, min egen". Leslie rejste sig igen, og de faldt hinanden om halsen i et kys. 
Resten af dagen brugte de på Klinten. De snakkede om løst og fast. Snakkede om fremtiden. Snakkede om hvorfor de var faldet for hinanden. Leslie undskyldte mange gange for, at hun i en periode havde været umulig at komme i kontakt med. Hun understregede hver gang, at hun ikke havde gjort det, for at skubbe Salim ud af sit liv, men at det blot var fordi hun ikke vidste hvordan hun ellers skulle reagere. Salim var den bedste. For hver gang hun undskyldte og forklarede, sagde han at det hele var okay, at han tilgav hende og han elskede hende. 
De brugte også tid på at bade i Klintens friluftsbad, og de nød udsigten til solnedgangen. 

2 kommentarer:

  1. Sikke en romantisk historie - det bringer mig smil på læben og gør min tidlige morgenstund ekstra dejlig i dag - hjertelig tak for at dele dine SimsSpil <3 Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig et godt kapitel. Det var godt at Leslie tog det til sig, at Salim gerne ville være sammen med hende.

      Hjertelig tak for at du gider læse med! Det sætter jeg kæmpe stor pris på<3

      Knus<3

      Slet