22. november 2017
Mood
Det er mig i dag.
Det har virkelig bare ikke været min dag i dag.
Startede ud med at, vejen ud af byen var spærret af lastbiler, som først skulle have sig flyttet inden jeg kunne komme videre (med mindre, jeg synes det var interessant at tage en omvej - ellers tak).
Da jeg så kom på arbejde, var jeg et underligt sted i mit hoved, så jeg ville egentlig allerhelst bare gerne hjem igen. Men jeg er dog så pligtopfyldende at jeg blev på arbejde, og fik lavet det jeg skulle.
På vejen hjem opdager jeg så, at de har lavet et bump på vejen (der hvor den var spærret i morges), uden at de har sat et skilt op eller lavet 'advarselstegn' på vejen. Så jeg tog den over med 50 km/t. Det er ikke rart.
Jeg har ikke fået trænet endnu i denne uge, så det var på tide at tage om og træne. Med det samme jeg kom om til motionscenteret, mærkede jeg en klam følelse. Jeg vil egentlig helst hjem igen. Da jeg så kunne se en af vinduerne, kunne jeg se at der var fyldt op med alle dem, jeg ikke bryder mig om at træne samtidig med. Jeg var ét skridt fra at vende om, og tage hjem igen. Dog ville jeg ikke bryde min uge-streak (er nu oppe på 12 trænings-uger i streg), så jeg gik ind. De unge drenge, der kun er omme og træne for at få store muskler, fyldte det hele i motionscenteret, og de spillede høj musik. Jeg satte min egen musik i ørerne, og selvom mit headset er ret godt til støjreduktion, kunne jeg stadig høre den musik de hørte. Og det er bare ikke helt musik for mig. Kunne mærke den klamme følelse, og ville slet ikke være i motionscenteret. Jeg gik ned i et hjørne, og stillede mig op på et løbebånd. Der var ikke engang gået 2 minutter, og så faldt jeg på løbebåndet. Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg faldt. Heldigvis fik jeg trykket på emergency stop-knappen (ved ikke hvordan) så løbebåndet stoppede med det samme. Så kunne jeg så starte forfra. Nu havde jeg seriøst brug for en afledning, så jeg fandt youtube frem og begyndte at se interviews med skuespillerne fra "Stranger Things". Det blev også en kort fornøjelse, for mit headset løb tør for strøm. Ikke flere videoer til mig, og nu blev jeg tvunget til, at lytte til den høje musik i centeret, som slet ikke er noget for mig.
Selvom jeg hele tiden, havde mest lyst til bare at smutte fra motionscenteret igen, så jeg kunne komme hjem på min sofa, så klarede jeg alligevel en halv time. Jeg er stolt. Og jeg er udmattet.
Nu vil jeg spise min aftensmad (kyllingerulle med grøntsager og perlebyg, yeess!) og se "Stranger Things". Det burde ikke kunne gå galt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Sikke en dag, men du klarede den.. <3 Fandeme sejt.. så fedt at du fik trænet.
SvarSletJeg har heller ikke nået at træne endnu og vil heller ikke ødelægge mig streak.. Bilen er dog ved mekanikeren, så det må vente til fredag.
Stranger Things er virkelig godt, vi så den på igen tid. Vi har også lige set The Fall færdig.. Den var så fed..
Håber du får en god nat og et par dejlige dage, resten af ugen.
Knus <3
Ja, jeg klarede det. Og jeg er stolt!
SvarSletJeg har planer resten af ugen, så får ikke lige trænet andre dage - der må jeg bare sørge for at bevæge mig i løbet af dagen. :-)
Jeg er også færdig med Stranger Things nu - det tog ikke engang en uge at se begge sæsoner. Den er pisse god! Og det er The Fall virkelig også.
Tak - jeg satser på min uge bliver god. Det håber jeg også at din bliver!
Knus<3
Sikke en øv dag, så det var super sejt, at du fik trænet! Du er for sej og god <3
SvarSletJeg elsker den gif der <3 Kram <3
Ja, det var en rigtig træls dag - men jeg gjorde det. Og jeg kom godt igennem :-)
SletTak for din kommentar - det varmer at du synes jeg er sej og god<<3
Jeg elsker gifs og dem jeg lige fandt til dette indlæg passer super godt :-)
Knus<3