3. september 2017

SimsSøndag #15

I min plan var det slet ikke sådan her, dagens SimsSøndag skulle se ud. Jeg havde noget andet, jeg gerne ville vise jer. Dels fordi jeg har mere at sige om Leslie Winther, dels fordi jeg har en video mere om Shelli Hellen jeg også gerne vil dele. Men det bliver gemt til en anden dag, fordi det her for i dag, kom til mig pludseligt. Jeg kan slet ikke vente med at dele det med jer.



Jeg håber, du har set videoen inden du læser videre. Men hvis ikke, er det også okay.

Jeg lavede denne video, fordi jeg tænkte: "Det er altid rart at have noget 'ekstra' jeg kan smide på bloggen, hvis jeg på et tidspunkt bliver presset på tid, så jeg ikke når at få spillet, så jeg har 'materiale' til en SimsSøndag". Jeg siger sågar i videoen flere gange: "Jeg ved ikke hvad jeg vil med denne simmer bagefter... Jeg ved ikke om jeg laver flere simmere til den her husholdning", fordi jeg virkelig ikke havde nogen plan, andet end at lave en simmer, optage det, så jeg havde noget at udgive her på bloggen.

Lige da jeg havde afsluttet videoen slog det mig dog. LEGACY CHALLENGE.
Sidst jeg spillede Legacy Challenge var, da jeg stadig spillede Sims 3. Jeg nåede aldrig at 'gennemføre' udfordringen, fordi mens jeg var i gang, udkom Sims 4 og jeg skiftede over. Siden da, har jeg aldrig tænkt over, at starte en ny udfordring. Men det gør jeg nu.

Kort sagt handler Legacy Challenge om, at komme så langt i generationer som muligt, med så få midler som muligt. Altså lev, få børn, udvid familie-stamtræet så meget som muligt, uden at have særligt mange penge. Uden snyd.
Jeg tror der findes lige så mange udgaver af Legacy Challenge, som der findes sims-spillere. Og jeg vil bestemt ikke gøre mig til dommer over, om den ene måde at spille udfordringen på, er mere korrekt end den anden. Til min Legacy Challenge,  har jeg valgt at bruge disse regler:
- Start med en ung voksen simmer
- Vælg den største grund i Willow Creek (Smid husholdning ud og ryd grunden)
- Brug kode så du kun har 1.300 simoleons når spillet starter
- Sæt levetiden på "Normal" i spilindstillinger
- Familien - alle generationer - må ikke flytte fra den oprindelige grund
- Du må ikke have andre aktive husholdninger i det spil
- Må kun udvide familien med autogenerede simmere - nogle spillet sørger for er tilgængelige i spillet
- Følg reglerne for Blodlinje i udfordringen - ingen adoptioner (måske ændrer jeg denne med tiden).

Min Legacy-stifter (hende jeg lavede i videoen) er en ung voksen, med navnet Kristine. Hun er atletisk og drømmer om at blive BodyBuilder. Hun flytter ind på den største grund i Willow Creek - Egeslottet (som jeg har ryddet til anledningen), og der er ingenting på grunden ved indflytning. Hun køber en seng, som det eneste til at starte med.

Jeg har spillet lidt på min challenge, og indtil videre har Kristine fået et job (inden for sport, selvfølgelig), trænet rigtig meget, så atletik-færdigheden er allerede steget til niveau 5. Hun har badet i træningscentre, og hun har spist rundt omkring, hvor hun har haft mulighed for at lave mad. En enkelt gang har hun spist ved en madbod i byen. Hun har også dyrket en del yoga i det lokale spa-center.
Hun har forsøgt at lære mange, specielt mænd, at kende i håb om, at finde den eneste ene, som hun kan udvide familien med. Indtil videre har hun ikke mødt en, selvom hun er begyndt at flirte lidt med en Johnny.

Jeg vil helt sikkert vende tilbage til denne challenge, men om det bliver skrift og billeder eller om det bliver video, har jeg ikke afgjort med mig selv. Hold øje med etiketten/hashtagget "Legacy Challenge" her på bloggen.

Husk du må altid smide din ærlige kommentar i kommentarboksen under indlægget. Jeg er opmærksom på, at jeg måske har fået skruet hastigheden i videoen lige rigeligt op. Så kunne du tænke dig at se en anden "Lav-en-simmer"-video må du gerne sige til. Du må også komme med ønsker til, hvis du har en bestemt person, du kunne tænkte dig at se mig forsøge at lave. 

2 kommentarer:

  1. Det var spændende at se, hvordan du laver et menneske i spillet :-) Det gik vel nok meget stærkt, for hvor var der dog mange muligheder :-D Jeg ville aldrig blive færdig med at lave figuren, fordi jeg ikke ville kunne bestemme mig og skulle se alle mulighederne :-D Super god længde af videoen :-) Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, du synes det var spændende at se. Jeg er helt med på, at det gik meget stærkt. At lave denne person tog mig omkring 45 minutter, så det tager tid - men det mærker man ikke, når man sidder i det. Heldigvis :) Det går hurtigere for mig nu, end det gjorde i starten, fordi der ville jeg også se det hele igennem, inden jeg kunne vælge hvordan en person skulle se ud eller være. I dag, har jeg efterhånden nogle favorit genstande, som jeg oftest bruger.

      Du skal endelig bare sige til, hvis der er noget bestemt du kunne tænke dig at se. Om ikke andet, ville jeg se om jeg kunne vise det :-)

      Knus<3

      Slet