Jeg synes det, kunne være lidt sjovt, hvis I havde mulighed for, at lære mig lidt mere at kende. Derfor jeg lavet denne liste over 10 af de skøreste ting om mig.
1. Jeg har det bedst, når jeg ikke har sko påJeg kan ikke forklare, hvorfor jeg har det sådan, men jeg har det bare bedre, hvis jeg har mulighed for at smide mine sko. Jeg gør det også, når jeg er på arbejde. Det kræver selvfølgelig, at jeg ikke har hullede sokker på.
Det betyder også, at den bedste følelse er, at tage skoene af når jeg kommer hjem, efter at have været til noget, hvor jeg har været nødt til, at have mine sko på hele dagen.
2. Jeg er bange for sommerfugle
Lige så længe jeg kan huske, har jeg været bange for sommerfugle. Jeg synes de er flotte, men de skal ikke komme for tæt på mig.
Min reaktion, når en sommerfugl kommer hen mod mig, er den samme som hvis en edderkop kommer rendende over mit gulv direkte mod mig. Det er så bange jeg er for sommerfugle.

3. Jeg bliver i tvivl om, jeg kører den rigtige vej, hver gang jeg kører hjem fra arbejde
Det sker hver eneste dag, når jeg kører hjem fra arbejde, at jeg kommer i tvivl om jeg er kørt for langt på hovedvejen. Det skyldes at jeg for næsten 3 år siden flyttede, så jeg nu skal dreje af hovedvejen, hvor jeg før skulle fortsætte på hovedvejen. Og selvom jeg i 3 ud af 5 år, har kørt den vej, kommer jeg i tvivl hver eneste dag. Og hver dag er det samme sted jeg kommer i tvivl.
4. Jeg har et stort samler-gen
Jeg elsker at samle på ting. Bl.a. samler jeg på film og bøger. Det giver mig rigtig meget glæde, at have tingene stående i mine reoler.
Men jeg har også det samler-gen, hvor jeg har svært ved, at smide ting ud. Specielt hvis jeg har fået dem foræret af andre.
Men jeg er opmærksom på det, og tager derfor mig selv i nakken ind i mellem, så jeg får smidt noget ud.
5. Jeg har et ambivalent forhold til mit hår
På den ene side er jeg enormt glad for mit hår. Det er langt og tykt, så det fylder dejligt meget. Og så er det bare rigtig flot. Men på den anden side er jeg træt af det fordi det er langt og tykt. Det kræver meget pleje - som jeg ikke synes er det sjoveste - og så er der bare hår over det hele. Er næsten i konflikt med mig selv dagligt, om jeg bare skal klippe det af. Endnu er det ikke sket.
6. Der skal ikke meget til at begejstre mig
Ofte joker jeg med "Små hjerner, små fornøjelser", når jeg bliver begejstret over noget. Men det er udelukkende fordi, jeg ofte øver mig i at blive glad for selv de mindste ting. F.eks. blev jeg rigtig glad, da vi skulle gå over til frokostpause i dag.
Jeg tror jeg gør det, fordi jeg har det bedre med at glæde mig over små ting, og at jeg sætter pris på at have en positiv tilgang til livet.
Jeg læste engang en definition af hvad det egentlig betyder at være nørd, og den definition tog jeg til mig. Så for mig betyder det at være en nørd, at man er en entusiast og at man er engageret i noget. Og helt ærligt, så er det da fedt at få at vide af andre, at man er engageret i noget - i hvert fald i forbindelse med noget, man synes er spændende.

8. Jeg foretrækker at have madpakke med på arbejde
Jeg er kræsen, og af frygt for at der i kantinen indgår noget jeg ikke kan lide i alle retter, er det bare nemmest at have madpakke med hjemmefra. Så ved jeg hvad jeg får, jeg har indflydelse på hvor sundt eller usundt det er, jeg ved jeg kan lide det og at jeg bliver mæt.
9. Jeg er dårlig til blomster og planter, men jeg elsker at have dem i mit hjem
Jeg har på ingen måde grønne fingre. Jeg er dårlig til at huske, at sørge for at planter får vand på rette tidspunkt og i rette mængde. Så selvom jeg synes blomster og grønne planter pynter rigtig meget, er det ikke mig der passer dem. Jeg øver mig, men jeg er ikke god til det. Endnu.
Vi kender dem alle. De der rigtig platte jokes, som kun en far kan finde på at fortælle. Jeg elsker dem, for de får mig altid til at grine. Jeg så for nyligt en video på Facebook med far-jokes, og de fik mig alle sammen til at grine.
"Hvad er det der ligger på bunden af en spand og siger dav dav? - En spandauer"







Kære Louise,
SvarSletsikke da en skøn liste, du har lavet - jeg sidder med et kæmpe stort smil efter at have læst den :-D Hjertelig tak for at dele den <3 Kram <3
Tusind tak for din kommentar, søde Louise. Det glæder mig, at den fik dig til at smile :-D
SletKnus<3
Fedt indlæg, altid dejligt med lidt sjove facts..
SvarSletKrammer <3
Jeg er helt enig!
SletRigtig god weekend.
Knus<3