Leslie Winther
Kapitel 3
Efter at have været nede i byen, havde Leslie endnu engang fundet noget inspiration, hun kunne bruge til endnu en digtsamling. Den nye samling fik titlen "Hyl: En rimende klagesang".
Hun brugte timer på at skrive samlingen, da hun havde læst nogle af anmeldelserne af hendes første samling. I følge anmeldelserne var Leslie ikke lige så god, til at skrive digtsamlinger, som hun var til at skrive børnebøger og noveller. Det skulle ikke være sådan, tænke Leslie, og brugte tid på at gøre sig umage med "Hyl: En rimende klagesang". Da hun havde færdig gjort den, og fået den udgivet, valgte hun, at hun havde brug for at slappe af med noget tv.
Mens hun sad der, fik hun de bedste nyheder. Forlagene havde fået øjnene op for, at Leslie Winther var en forfatter, der var kommet for at blive. Der var derfor flere forlag, der stod i kø, for at udgive hendes næste bog. Hun blev så begejstret, at hun valgte at hun ville sælge rettighederne, til hendes allerførste bog "En blå sko" til et forlag.
At sælge rettighederne til forlag, var en klog beslutning. Det kunne Leslie konstatere, da hun fik den første royalty-betaling. Bøgerne hun selv havde stået for udgivelsen af, gav hende en betaling på mellem 29 $ og 31 $, mens den forlagsudgivet "En blå sko" gav hende 59 $. Dog var der stadig lang vej til, hun havde de 10.000 $, hun havde besluttet, hun ville spare sammen inden hun gik i gang med renoveringen af sit køkken.
Eftersom Salim, Leslies nabo, også gik med en forfatterdrøm, og arbejdede som skribent, var det ikke gået hans næse forbi, at Leslie havde fået udgivet en bog via forlag. Han blev enormt glad på hendes vegne, da han fandt ud af det, så han kom over til hende, og spurgte om han måtte invitere hende på cafébesøg. Umiddelbart havde Leslie mest lyst til, at sige pænt nej tak, men hun kunne alligevel ikke få sig selv til det. Hun håbede på, at de kunne snakke om bøger, når det nu var hendes bog der havde, givet anledning til, at han inviterede hende ud.
Da de kommer frem til cafeen, går det dog op for Leslie, at det ikke er den bedste idé. Der er for mange mennesker til, at Leslie synes det er sjovt, at være med. Salim var sød og forstående, og han kendte faktisk nogle af de andre, der var på cafeen på det tidspunkt. De tog derfor afsked, Salim slog sig til sin vennegruppe og Leslie havde brug for lige at sætte sig ned lidt. Det gjorde hun på en bænk foran cafeen. Hun fandt en bog frem og læste et par kapitler.
Da Leslie havde læst et par kapitler, tog hun hjem igen. I det øjeblik hun kom ind af døren, gik hun direkte ind til sin seng.
Hun smed sig på den og faldt i søvn, inden hun nåede at få skiftet tøj, få skoene af eller få lagt sig ned under dynen.
Det havde været en hård, men begivenhedsrig dag, og nu skulle Leslie have noget søvn.
Hvis du, søde læser, har ønsker eller forslag til, hvordan historien om Leslie skal udvikle sig, må du gerne skrive det i kommentaren. Alle forslag er velkomne, og vil blive vurderet.



Så hyggeligt at læse endnu et afsnit om Leslie :-) Kram
SvarSletDet er jeg virkelig glad for du synes :)
SletKnus <3