30. maj 2017

Podcast jeg hører #2

I denne uge vil jeg fortælle om "Den grå side" med Søren Rasted og gæster.

Rettighed til originalbillede: Den Grå Side - Fundet via googlesøgning

Erotik, humor og drengesnak. Sid med ved bordet, når kendte danske artister, komikere og skuespillere, læser erotiske historier (de grå siger) højt for hinanden

Hvor længe har jeg lyttet til "Den grå side"?
Det har jeg siden slut februar/start marts 2017. Jeg faldt over den her podcast, da jeg tilfældigvis så Søren Rasted (som vi alle kender fra aQua og Hej Matematik!)  kommentere et billede Jonatan Spang havde lagt på Instagram, i forbindelse med et nyt afsnit af "Voksenvenner". Søren skrev at det kunne være en idé at lægge link til det nye afsnit ind i bioen på sin instagram profil. Noget fik mig til at tænke "Gad vide om Søren og har en podcast" så jeg gik ind på Sørens profil, og der lå et link til podcasten "Den grå side". Så startede jeg med at lytte.

Har jeg hørt alle afsnit af "Den grå side"? 
Overhovedet ikke. Dette er ikke en podcast, jeg kan høre hvor og når som helst. Jeg kan i hvert fald ikke gøre den, når jeg er på arbejde, eller hvis jeg læser. Det har ikke noget at gøre med, at det er et podcast, hvor de læser erotiske historier. Det kan jeg ikke, fordi jeg gerne vil have det hele med, så jeg kan ikke tænke for meget, mens jeg hører podcasten.

Hvorfor hører jeg "Den grå side"?
Fordi det simpelthen er så sjovt, når de forskellige kendte mænd, læser erotiske historier fra De grå sider højt. Noget af det jeg husker bedst var da Peter Falktoft skulle læse højt. Det var sjovt. Og jeg fortsætter med at lytte til podcasten, fordi jeg morer mig hver gang. Mere af den slags, tak!

Hvad kan jeg bedst lide ved "Den grå side"? 
Indholdet. Altså ideen med podcasten, hvor forskellige kendte danske mænd, læser erotiske historier højt. Og så at det er så forskellige mænd, der er i studiet med Søren. Det er alt lige fra Casper Christensen, Lars Hjortshøj og Frank Hvam til Kesi, Kidd og Klumben. Det gør det til noget nyt hver gang man hører et afsnit.

Hvad kan jeg mindst lide ved "Den grå side"? 
At de to historier, der bliver læst højt, ikke bliver læst højt i samme gruppe. Det forvirrer mig ind i mellem, at det skifter mellem to forskellige "læsegrupper".

2 kommentarer:

  1. Det lyder til at være sjovt :-) Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det er enormt sjovt - det er noget andet, end folk der ved noget om ting eller folk der siger deres mening, men jeg er vild med det :)

      Knus <3

      Slet